Halvdelen af de danske unge streamer ulovligt

Når danskere ser film og tv-serier, gør de det ofte på ulovlige netsider. Og det er især de unge, som i stor stil streamer ulovligt.

40 % procent af de 15-50 årige er på ulovlige filmsider eller sider, de er i tvivl om er lovlige, mindst én gang om måneden, og for de unge i aldersgruppen 15-25 er tallet helt oppe på 50 %. Det viser en ny undersøgelse lavet af sammenslutningen "Os der elsker film" i samarbejde med analyseinstituttet YouGov.

"Os der elsker film" består af filmbranchen, TDC, Blockbuster, Dansk Industri og RettighedsAlliancen.

Et stort flertal på 67 % af de unge mellem 15 og 25 år angiver, at folk i deres aldersgruppe generelt synes, det er okay at streame film ulovligt. Men spørger man til de unges egen holdning, er det kun 25 %, som tilkendegiver, at det er helt eller delvist okay at streame ulovligt. Undersøgelsen fra YouGov viser samtidig, at et flertal på 62 % af de helt unge under 20 år, som streamer eller downloader film ulovligt, er sikre på, at deres forældre godt ved, at de gør det.

Ulovlig streaming opfattes ikke som ulovligt

Allan Mathson Hansen, koncerndirektør i Nordisk Film, udtaler: "Vi kan se, at mange især unge finder film eller tv-serier på ulovlige sider. De opfatter det ikke som rigtig ulovligt, men vil bare gerne have adgang til indhold. Og de færreste tænker over, at der faktisk ligger en omfattende ulovlig industri bag. Der er efterhånden kommet mange muligheder for at se film og tv-serier lovligt online, og derfor laver vi nu en stor oplysningskampagne for at gøre opmærksom på, at det faktisk har konsekvenser at streame ulovligt. Både for den enkelte, men også for filmbranchen, som får sværere ved at lave gode film, hvis folk ikke betaler for at se dem."

Line Aarsland, der er Vice President for Communication and Public Affairs i Egmont, siger: "Undersøgelser viser, at mange unge streamer ulovligt, fordi det er nemt, og fordi de ikke opfatter det som 'rigtig ulovligt'. Derfor går hele filmbranchen nu sammen for at oplyse om, at det har nogle konsekvenser – både for den unge, der risikerer at få virus, få stjålet sine personlige oplysninger og billeder af kriminelle bagmænd, og at det har konsekvenser for, at der fortsat kan produceres de film og serier, som 'alle os der elsker film' gerne vil have."

Fakta:

Unge i aldersgruppen 15-25 år:

  • 49 % streamer jævnligt film og/eller tv-serier fra ulovlige internetsider eller sider, som de er i tvivl om er lovlige (17 % dagligt, 19 % ugentligt, 13 % månedligt).
  • 18 % downloader jævnligt film eller tv-serier fra ulovlige sider på internettet eller sider, som de er i tvivl om er lovlige (3 % dagligt, 7 % ugentligt, 8 % månedligt).
  • 12 % angiver, at de altid ser film eller tv-serier, de har streamet eller downloadet fra ulovlige sider sammen med andre. 21 % svarer, at de ofte ser dem sammen med andre, og 29% svarer af og til, mens 28 % svarer aldrig. Resten svarer "ved ikke".
  • 25 % er helt eller delvis enige i, at det er okay at streame eller downloade film og tv-serier fra ulovlige sider på internettet.
  • 67 % er helt eller delvis enige i, at folk i deres aldersgruppe generelt synes, det er okay at streame eller downloade film eller tv-serier fra ulovlige sider på internettet.
  • 61 % af de unge under 20, der streamer eller downloader film fra ulovlige internetsider eller sider, de er i tvivl om er lovlige, angiver, at deres forældre godt ved det.

"Os der elsker film" har også lavet en kampagnefilm med Lars Brygmann og Bebiane Kreutzmann i hovedrollerne og instrueret af Asger Leth. Filmen kan ses her:

 

Kommentarer

Halvdelen af de danske unge streamer ulovligt

  • 0

    Så tudealliancen igang igen.. Det får aldrig en endne...

    Geekalot22-11-16 20:17

  • ★★★★★★3

    Lad os nu sige, at jeg hver mandag kunne se det nye afsnit af TWD gennem en lovlig tjeneste. Så ville jeg da gøre det. Det kunne være NF eller en anden tilsvarende tjeneste. Men muligheden er der ikke. Jeg kan højst se ses05 (mener jeg det er) på HBO, og det er gamle nyheder, når jeg er 1½ ses foran. For så vidt er det jo deres egen skyld. De kunne bare lave world launch. Tekster er irrelevante, da man jo ikke får en tekstet udgave ved download alligevel.

    Modsat kunne man så argumenterer for at jeg så bare må vente, fordi min moral er for høj til at begå den slags frygtelig kriminalitet. Så moralsk er jeg sgu bare ikke! Når mit afsnit er rullet over AMC søndag aften, så er det betalt af reklamer i USA. De kunne gøre det tilsvarende her. Men det gør de ikke, ergo = øv for dem. Jeg ser det alligevel.

    Jeg har en ganske anden holdning når det kommer til film og musik. For det er ikke noget der er blevet sendt i tv, og dermed financierer af reklamer.

    davenport22-11-16 21:51

  • ★★★★★3

    Jeg genkender i hvert fald følelsen af, at det er mega uretfærdigt, at amerikanerne skal have lovlig tilgang til et produkt (et tv-afsnit), mens jeg må vente et år..! (eller finde det ulovligt..) Og i mellemtiden får jeg så selvfølgelig handlingen spoilet på sociale netværk. Argh!

    Det føles unødvendigt med disse regionale skillelinjer i en så sammensmeltet digital verden, og det gør uden tvivl ulovlig streaming af tv-serier fristende for mange.

    Lars!22-11-16 23:33

  • 1

    Jeg var inde for at se Fantastic Beasts i går, og så får man smækket den i fjæset. Ja, mange tak da. Er det virkelig nødvendig med moralprædiken til dem der netop betaler? Synes sgu det er at spytte folk i hovedet, mens de sidder med åben mund. Ret nu kampagnen efter dem det handler om. I skal sgu da ikke losse det lort i hovedet på betalende kunder.

    Nagash23-11-16 15:50

  • ★★★★★★0

    De kører den slags reklamer i biografen? Det er sgu lidt af et selvmål. I det mindste har den britiske filmindustri fanget, at det er en dårlig idé at moralisere overfor folk, der faktisk betaler for produktet og har en lille "takkeintro" på en del dvd-udgivelser.

    Dog ville jeg foretrække, hvis man helt droppede diverse introer, trailere osv. og hoppede direkte til menuen når man starter en film. I nogle tilfælde, har man jo givet flere hundrede kroner for den.

    Zero Cool23-11-16 16:33

  • ★★★★0

    Jeg kan huske, at de der antipirat-film også kørte på dvd'er før i tiden ("you wouldn't steal a car etc."), og at det gav lidt dårlig smag i munden, når man nu havde smidt 200 kr. efter skiven.

    Det er fint, at de har skiftet det ud med "takkeintroen", selvom den virker lidt for pleasende.

    chandler7523-11-16 17:01

  • ★★★0

    Producenterne tjener penge på at sælge eksklusivrettigheder til destributører i andre lande og det er en stor del af budgettet. Derfor kæmper de med næb og klør imod Geoblocking (også dansk film). Det er nok også hovedårsagen til at Netflix er gået over til at satse på eksklusivt indhold, hvor de har den fulde kontrol over rettighederne.

    Jeg syntes dog ikke rigtigt det forklarer hvad problemet skulle være med at sælge rettighederne til de forskellige lande/destributører til visning samtidig?

    Aranyhajú Nyárszépe23-11-16 17:29

  • ★★★0

    Jeg kan huske, at de der antipirat-film også kørte på dvd'er før i tiden ("you wouldn't steal a car etc."), og at det gav lidt dårlig smag i munden, når man nu havde smidt 200 kr. efter skiven.

    Det er fint, at de har skiftet det ud med "takkeintroen", selvom den virker lidt for pleasende.

    Kan huske at den kampagne ret hurtigt blev latterliggjort på nettet. Som nogle påpegede, så er det ikke lige sådan til at downloade en bil.
    Meget dum sammenligning :)

    Aranyhajú Nyárszépe23-11-16 17:34

  • 0

    Præcis Bruno. Vi havde lige betalt 220kr for to billetter, og så skal vi lige have en morslprædiken om piratkopier. Tak for lort! Den slags får da netop modsatte effekt på mig. Nu kan de være sikker på, at jeg ikke ofrer en øre på den film på BD. Selvom det faktisk var en rigtig hyggelig film, jeg gerne vil se igen. Ville ønske jeg havde dårlig nok moral til at kopiere den, når den kommer på blå. Bare i trods. Pikhoveder! 

    Nagash23-11-16 17:44

  • ★★★★★★0

    Limetorrents ;D

    davenport23-11-16 17:50

  • ★★★★★3

    Kan huske at den kampagne ret hurtigt blev latterliggjort på nettet. Som nogle påpegede, så er det ikke lige sådan til at downloade en bil.
    Meget dum sammenligning :)


    IT Crowd :)

    Elwood23-11-16 18:10

  • ★★★0


    IT Crowd :)

    Det' sjovt. :)

    Dolphinfriendly23-11-16 20:58

  • ★★0

    Jeg kan huske, at de der antipirat-film også kørte på dvd'er før i tiden ("you wouldn't steal a car etc."), og at det gav lidt dårlig smag i munden, når man nu havde smidt 200 kr. efter skiven.

    Det er fint, at de har skiftet det ud med "takkeintroen", selvom den virker lidt for pleasende.

    På den anden side er det lidt svært for dem KUN at anbringe disse antipirat-film på PIRAT-KOPIER af film. ;-)

    BN23-11-16 21:35

  • ★★★★★★0

    Jeg kan huske, at de der antipirat-film også kørte på dvd'er før i tiden ("you wouldn't steal a car etc."), og at det gav lidt dårlig smag i munden, når man nu havde smidt 200 kr. efter skiven.

    Ja, de var pænt dumme og man føler sig sgu en anelse røvrendt, når man netop har betalt for filmen og ikke har downloaded en kopi uden præcis den lille video, som man ikke engang kan springe over..!

    Til gengæld kan man teknisk set downloade en bil nu, hvis man har en 3D-printer og tålmodighed.

    Zero Cool23-11-16 21:41

  • ★★★★★★1

    Jeg har lige downloadet en samling sexlegetøj, så jeg slipper for de sure pligter i soveværelset. De er forhåbentligt printet inden ugens udgang...

    davenport23-11-16 21:47

  • ★★★★★0

    Det' sjovt. :)

    IT Crowd er great, en anden farvorit er Fire :)

    USA prøvede også og lave en amerikansk udgave af serien, den fik en pilot, og så var den væk, de prøvede sågar og få det til og virke ved og ha Richard Ayoade med i den også, men det var ikke nok, de havde misforstået, hvad som gjorde serien sjov, og havde byttet rundt på tingene.

    Elwood23-11-16 23:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen