"Gremlins 3" er stadig i støbeskeen

Zach Galligan, der spillede Billy i den originale "Gremlins" fra 1984, opdaterer nu publikum og fans om en mulig "Gremlins 3" her 26 år efter, at sidste film i serien, "Gremlins 2: Det nye kuld" udkom, hvor Galligan også medvirkede.

Den nu 52-årige skuespiller bekræfter, at både producer Steven Spielberg og manuskriptforfatter Chris Columbus endnu engang er involveret i serien om de nuttede såvel som skræmmende monstre. 

"Der er et stort tidshop, men det er Warner Bros., Steven Spielberg og Chris Colombus. Nuvel, Chris Colombus havde intet at gøre med 'Gremlins 2', fordi han, som han selv har indrømmet, ikke så det som en franchise. Han har arbejdet intenst på 'Gremlins 3', der finder sted i nutiden," udtaler Galligan.

"Han (Columbus) siger forjættende, at der både vil være NYE og GAMLE karakterer – à la i en fortsættelse som 'The Force Awakens', formoder jeg," siger Zach Galligan.

Kommentarer

"Gremlins 3" er stadig i støbeskeen

  • ★★★★★0

    Sjovt at se hvad Zach Galligan har gjort siden! Spoiler: Laaaang stribe b-film. 

    Lars! 6-12-16 09:53

  • ★★★★★★0

    Hmm, jeg elsker den første. Den anden er måske sjov nok, men nok ikke mere end det. Men en Gremlins 3....Med CGI Gizmo'er og Gremlins?

    Kan og tør de i det hele taget være så "anarkistiske" og grove i deres påfund i en familiefilm i vore dage som de to første vel egentlig var.

    T. Nielsen 6-12-16 10:04

  • 0

    "Han (Columbus) siger forjættende, at der både vil være NYE og GAMLE karakterer – à la i en fortsættelse som 'The Force Awakens', formoder jeg," siger Zach Galligan.

    Sjovt nok tror jeg det vil fungere meget bedre for Gremlins, som sagtens kan klare en nyfortolkning, end det gjorde for TFA..

    T'hain 6-12-16 13:02

  • 0

    Jon Favreau tager over i sidste øjeblik og redder projektet. Det bliver et all female cast med Scarlett Johansson i front som lederen af en jordmoder-gruppe. Senere udvides universet og laver crossover med Emoji-franchisen.

    Oberst Kurtz 6-12-16 15:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen