Anmeldelse: Far til fires vilde ferie

Det er snart mange år siden, at jeg sidst besøgte "Far til fire". Alligevel synes næsten alt ved det gamle i denne 17. film i serien. Det er stadig sommer, sol og søndag – og elefanten Bodil følger endnu krøltoppen Lille Per i tykt og tyndt. Men noget er galt. Problemerne, der forårsagede mit tiltrængte afbræk fra filmene, er imidlertid ikke blevet løst. Familien skal ikke forvente, jeg kommer igen foreløbig.

Far (Jesper Asholt), de fire finpolerede børn og den konfuse Onkel Anders (Kurt Ravn) beslutter sig for at holde ferie i Fru Sejersens (Kirsten Lehfeldt) sommerhus ved Vadehavet. Humøret er højt, indtil det går op for dem, at de i virkeligheden skal bo i en lille cirkusvogn med udendørs das. Historien tager dog først for alvor fart, da Far, grundet flere opstyltede misforståelser, mistænkes for en række indbrud på øen. Lille Per og Co. må derfor straks skride til handling og bevise Fars uskyld.

"Far til fires vilde ferie" er som at sluge mængdevis af candyfloss på ultrakort tid. Kvalmende sødt og syntetisk uden den mindste smule næring. Bevares, filmen scorer lidt point på hyggebarometeret, men det kompenserer langt fra det totale fravær af ambitioner. Undervejs refereres der flittigt til "Far til fire på landet" fra 1955. Om instruktøren Giacomo Campeotto ønsker at skabe nostalgisk genklang, eller det blot er udtryk for mangel på nye ideer, forbliver uvist. Til alt held bringer de velvalgte skuespillere dog fornøden gemytlighed, skønt de har meget lidt at gøre godt med.

Det er ærgerligt, at gode danske film fra børneperspektiv er blevet en mangelvare. Havde det ikke været for de to "Antboy"-film og sidste års DR-julekalender "Tidsrejsen" – der opfindsomt kombinerer hverdagsligt socialrealisme med genrefilmens forunderlighed – kunne den danske familiefilm afskrives for længst. Ikke at der er noget i vejen med folkelige film. Men fordi noget er folkeligt, behøver det ikke tale ned til publikum. Familiefilm må gerne være simple, endda naive, hvis fortælleglæden skinner igennem. Det gør den ikke her. Tværtimod er der noget sært bedaget over "Far til fires vilde ferie", som gør den virkelighedsfjern og svær at relatere til.

Alt for ofte forveksles komik med fjolleri. Børnene skulle jo nødig kede sig, så Far må hellere slå en prut i ny og næ. I de gamle film fra 50'erne og 60'erne lå der et afgørende gran af virkelighedssans, selvom de var nok så romantiserede. Ingen af karaktererne blev reduceret til flade karikaturer med hver én funktion, som det er tilfældet i "Far til fire" anno 2015. Værst er storesøster Søs (Emilie Werner Semmelroth), der er så håbløst forgabt i Peter (Allan Hyde), at hun ikke taler om andet gennem hele filmen.

Vil ungerne elske "Far til fires vilde ferie"? Formentlig. Det er ikke for ingenting, at der nu er produceret hele otte film siden relanceringen i 2005. Men derfor behøver forældrene jo ikke se ubekymret til, mens deres børn lapper det i sig. For candyfloss bliver man ikke mæt af.

Far til fires vilde ferie

Kommentarer

Far til fires vilde ferie

  • ★★★1

    Skidegod anmeldelse, af en film jeg dog næppe ser, om så det var den sidste i verden.

    gi-jones 1-10-15 09:23

  • ★★★0

    Lige et spørgsmål Benjamin, så du filmen selv eller havde du et barn med inde og se den?

    Som anmelder er du nok van til at tage i biffen alene indenfor børnefilm, men husker bare dengang jeg var inde og se Hop for at anmelde den, var det lidt mærkeligt og akavet at side blandt så mange børn og bedsteforældre, at man som 18 årig var inde og se den alene.

    MOVIE1000 1-10-15 10:29

  • 0

    Tak skal du have, gi-jones. Det er bestemt heller ikke en film, man behøver at se. 

    MOVIE1000: Jeg sad alene sammen med de andre anmeldere. Der var ingen børn. Det er den første børnefilm, jeg anmelder. 

    benjamin51 1-10-15 11:02

  • ★★★0

    Ha! Det må til gengæld være en stenet, og lettere akavet oplevelse at se sådan en film i en sal helt uden børn :)

    gi-jones 1-10-15 11:57

  • 0

    Jeg hørte kun ét enkelt - kort - grin under filmen. Da Søs Egelind kalder sin datter "åndssvag sigøjner". Det er dog mange år siden, jeg sidst så en børnefilm i biografen, så har egentlig ikke noget at sammenligne med.

    benjamin51 1-10-15 12:06

  • 3

    God anmeldelse, Benjamin Henriksen. Det er altid sjovt at læse anmeldelser af danske familiefilm :-D

    phinefilm 1-10-15 12:38

  • 0

    Det har givetvis været en tam fornøjelse at sidde i en biograf med alle de andre anmeldere (som nok er ret enig i din anmeldelse). Jeg var inde at se den med 4 piger i målgruppen og de følte sig vist ok underholdt.

    Jeg synes det interessante spørgsmål her er hvorfor Far til 4 alligevel sælge SYNDSYGT mange biografbilletter? De 6 forgående "nye" FT4-fim har solgt 2,4 mio biografbilletter! På top 6 over mest sete danske børnefilm siden 1976 har FT4 de 5 pladser! (Min søsters børn i Ægypten har også sneget sig ind på listen, men det er jo samme type film).

    I stedet for at være sur på en dansk film der rent faktisk skaber omsætning for dansk filmindustri burde man måske hellere pege en finger af de øvrige filmskabere, som åbenbart ikke er i stand til at lave en børnefilm, som danskerne gider se.

    Jeg er helt enig i at Antboy er en god film - men den har stadig kun solgt 171.000 billeter - cirka det halve af FT4 i Stor stil, som er den dårligst sælgende FT4-film i nyere tid. Derfor må vi nok forvente at der også fremover komme flere Far til Fire film... 

    Christian_Engkilde 3-10-15 14:24

  • 1

    Det er i min overbevisning, at nøglen til "Far til fire"-filmenes succes er brandet. Ikke kvaliteten. Det er blevet en sikker måde at lave folkelige familiefilm, som lokker mange mennesker i biografen. Børn hygger sig med dem og synes de er sjove. Men er det nok? Det mener jeg ikke. "Far til fire" vil absolut ingenting. De er virkelighedsforvrængende, dumme, hysteriske og karikerede. Heldigvis er "Far til fires vilde ferie" ikke så slemt moraliserende som de tidligere film i serien, og det er ganske vist et plus. Men, nej, jeg synes ikke vi i stedet skal pege fingre af de (få) filmskabere, der rent faktisk forsøger at gøre noget andet med genren. Tværtimod. Børn er ikke ligeså kræsne som voksne, og derfor er det forældrenes ansvar at give dem noget ordentligt at se. Dermed ikke sagt at det ikke er fint med en letfordøjelig "Far til fire"/"Min søsters børn"-film engang imellem (der er jo næsten heller ikke andre børnefilm i biografen) - men det skal ikke være på bekostning af de film, som børn/unge rent faktisk kan få noget ud af. "Gummi Tarzan", "Busters verden", "Krummerne" - det er gode familiefilm. Eller kig på Pixars film. De vil noget; der er ambitioner, og vigtigst af alt: De tager publikum alvorligt - både børn og voksne.

    benjamin51 3-10-15 15:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen