Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • 2

    Mig og min ven har haft spillet en del Advanced warfare exo zombies, og vi nød virkelig John Malkovich dialoger lige fra

    Sayanora scum, Well im gonna take a wild guess and say whole town is infected with mutant zombie cock suckers, i care about all my bullets finding a new home. OH I LOVE GUMBALLS, normally i prefer grill, but there gotta be a pan somewhere, One does not simply walk into hoard more. 



    Så vi så nogle af hans film bagefter. 

    Being John Malkovich 

    Hele filmen var noget af en mærkelig oplevelse, men vi kunne lide den og vi så den med nogle øl i systemet. Plottet gav mening, og vi kunne fint relatere til det, også det altid rart at se Diaz vise at hun kan spille. 

    7-8/10 Saynora scum, 

    Con air 

    Saynora scum

    Den var bare god, kan klart anbefales at drikke nogle øl, shots og nogle VIP kims chips med den her film. Lige fra Cage rædsomme accent, Ving Rhames der råber Allah Ackbar, over the top soundtracket, Steve Buscemi som den pyskopatiske The Marietta mangler og Cyrus The Virus. Awesome på awesome. 

    8/10 

    Batsy30-09-15 13:47

  • ★★★★★★2

    Public Enemy No. 1

    Jeg så part 1 og 2 i streg, så det er godt 4 timers fransk gangsterdrama. Vincent Cassel spiller den historiske gangster, Jacques Mesrine. Han havde sin kriminelle løbebane i Frankrig i slut-60'erne og i 70'erne. Han er forrygende, og der er ingen tvivl om, at han er en af de bedste skuespillere fra Europa. 

    Det er en lang fortælling, og det kan den ikke helt bære, men ellers er det ikke så meget negativt at sige om den. Jeg vil dog anbefale at se de to dele over to aftener.

    7/10

    ----

    Assault on Precint 13 (1976)

    Unægtelig en film lavet i 70'erne. Filmen foregår for det meste kun på en politistation, der er under angreb af banderne i South Central Los Angeles. Den er lavet for 100.000$, og det er mere end rigeligt til at lave en voldelig actionfilm, der til tider føles som en horrorfilm. Det er skidegodt lavet!

    8/10

    ----

    Much Ado About Nothing (2012)

    Jeg er Whedon-fan - og bare det at se en film eller serie med en skuespiller fra Whedons serier, gør mig mere interesseret. Much Ado About Nothing er stopfyldt med sådanne folk...her nævnt med deres navn i de respektive serier: Winifred fra Angel, Wesley fra Buffy og Angel, Dominic fra Dollhouse, Reynolds fra Firefly, Topher fra Dollhouse, Simon fra Firefly, Andrew fra Buffy og Angel og et par personer fra The Avengers. Filmen er indspillet på 12 dage med et ukendt budget, men Whedon selv har kaldt det for et "micro-budget". Og det fanger også min interesse - det er vildt interessant, når lavbudgetfilm får større udbredelse.

    Men er det så lykkedes? Jeg kender ikke Shakespeares originale tekst, men ja, det er lykkedes. Dialogen er taget fra Shakespeare, og wiki fortæller mig, at historien er meget tro med teksten. Man skal vænne sig til dialogen, og fra starten er ikke det helt så naturligt som i Baz Luhrmanns Romeo+Juliet. Historien er lidt langsom i starten, men den udvikler sig gradvis og til sidst er man ganske opslugt. 

    Jeg er mindst begejstret for The Avengers, mest begejstret for Buffy...og ret begejstret for Much Ado About Nothing. Selvfølgelig er jeg godt farvet af Whedon-fanboyism, men det er sgu en god film!

    8/10

    Guldager30-09-15 21:05

  • ★★★★★★1

    Boyhood

    Filmens produktion er alment kendt: filmet et par uger hvert år i 12 år med det samme cast. Det er i sig selv en stor bedrift. Jeg kan forestille mig mange måder, hvorpå projektet kunne have været droppet på de 12 år. Den viden er en del af filmens oplevelse, og jeg kan ikke svare på, om min bedømmelse havde været det samme, hvis jeg ikke kendte til det(eller hvis den havde været lavet med forskellige skuespillere til de samme karakterer). Nuvel, min viden kan ikke slettes - videre til anmeldelsen.

    Lad mig starte med at sige: den er genial. Linklater har lavet en del forskelligt, og Boyhood er tættest på hans Before Sunrise/Sunset/Midnight-film. Realistisk og med meget samtale. Man starter med at følge Mason Jr. som 6-årig og fortsætter så med at se hans liv i 12 år. Han er vel i princippet hovedrollen, men man lærer også søsteren og især moderen at kende. Patricia Arquette spiller den fraskilte mor, der prøver at gøre det bedste for hendes børn, mens Ethan Hawke spiller den ungdommelige og flyvske far. Patricia Arquette er fænomenal - som i absurd god. Alle de primære skuespillere gør det godt, selvom Lorelei Linklater som datteren starter ud svagt.

    De enkelte scener er i sig selv suveræne, men noget af filmens genialitet er, at man ikke får fortalt hele historien. Linklater får bundet de forskellige scener sammen med dialog, og der går ikke lang tid, før man er nogenlunde opdateret på, hvad der er sket i mellemtiden. Jeg har sjældent gået igennem så mange følelser i en og samme film, og fordi kommer til at kende personerne så godt, så smiler man, håber, frustreres og tænker sammen med dem. Normalt i en film er der et par scener, der træder frem, men der er masser her, så jeg vil ikke nævne dem.

    Tilbage til starten: det virker, at det er de samme skuespillere, der bogstavelig talt bliver ældre for øjnene af os. Det ville ikke have haft samme effekt, hvis det bare havde været et skift af skuespillere. Jeg føler næsten, at jeg kunne betragte deres liv i endnu flere år. Boyhood opnår noget ekstrem sjældent: den får mig til at glemme, at det er en fiktiv film, jeg ser. 

    Der er kun tilbage at give denne oplevelse og fantastiske rejse topkarakter.

    10/10

    Guldager 1-10-15 15:14

  • ★★★★★★0

    The Judge (2014)

    Der er karisma og godt spil fra filmens to hovedpersoner og det løfter denne lidt strømlinede og måske rigeligt lange, men ellers fine og gribende familiefortælling, der på et plan er beslægtet med store klassiske filmdramaer som ”To Kill A Mockingbird”. Et slægtskab den muligvis ikke helt kan leve op til, men det er det nu også kun få film der magter. Personligt elsker jeg dog sådanne familiedramaer som det her, også selv om historien måske er lidt søgt og et par af personerne bliver lidt for klicheagtige, som f.eks. den svagt begavede lillebror. Men til trods, så fungerer historien og dens karakterer i et eller andet omfang. Som fortælling kan den indrømmet forekomme lidt svingende i tonen, som om den indimellem gerne vil være mere sød og charmerende morsom end godt er, for dens alvorsfulde baggrund. Den bliver muligvis også rigeligt firkantet og gennemskuelig når vi rammer retssalen. Men Downey Jr. og Duvall leverer så besnærende præstationer, om ikke andet alene på grund af deres store on screen persona, at de bærer den del hjem som resten af filmen ikke selv kan.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 1-10-15 21:36

  • ★★★★★★0

    Keith Richards: Under the Influence (2015)

    Der søges tilbage til, men måske knapt så meget bagom den musik som verdens største Rock’n’Roll band, The Rolling Stones guitaristen Keith Richards blev inspireret af og til selv at søge et liv som musiker. I sig selv er den engang og måske stadig kontroversielle Richards en fascinerende, men ved gud også indimellem trættende personlighed, der i sig selv gør i hvert fald mig nysgerrig efter at se en dokumentar som denne her. Uanset så serveres indholdet sikkert og solidt, uden store armbevægelser og giver et indtryk af og ide om, hvad Stones og især Richards er skåret af.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 3-10-15 09:16

  • ★★★★★★1

    Kunne være fedt hvis flere lystede at smide et par ord om de film de har set og måske også eventuelt en rating, hvis de ikke føler sig hævet over den slags:-D Jeg kan jo ikke tro, at folk på et filmsite ser så film som jeg kan få indtrykket af her:)

    T. Nielsen 3-10-15 09:57

  • ★★★★★1

    Schlap djow aaaaf!

    San Andreas - 5/10

    Selve filmens karakter skal man nok se bort fra, for det er en klichefyldt film fyldt med folk med tvivlsomme karaktertræk og et nærmest ikke-eksisterende plot. Alt dette var jeg dog ikke skuffet over, for det var virkeligt underholdende og grinagtigt. Effekterne havde jeg dog regnet med var over the top, men allerede fra filmens første scene, kunne man se, at dette var langtfra tilfældet.

    Insidious 3 - 4/10

    Jeg er ikke fan af de tidligere film, og kunne slet ikke følge med 2eren, da jeg havde glemt det meste af 1eren. Derfor var det en positiv overraskelse, at dette er en prequel, jeg sagtens kunne følge med i. Den starter egentligt fint nok med en klassisk haunting, og ligesom de tidligere film er der nogle gigantiske jump scares konstant. Det ender dog alt for komisk, da filmen skal kædes sammen med de tidligere, og gør dette meget utroværdigt med sære karakterudviklinger. Æv.

    David Lund 3-10-15 10:19

  • ★★★★★★1

    Sådan LBJ:)

    Og nu bliver jeg jo nød til at se San Andreas på et tidspunkt. Lyder som den rette film at slappe af med, hvis man er bombet? Her lidt mere jeg har set/genset!

    Flaming Star (1960)

     

    Elvis Presley spiller overbevisende i hovedrollen i hans ifølge mig bedste film, som ”halvblodsindianeren” fanget i en konflikt mellem de hvide nybyggere og den oprindelige befolkning. Det er underholdningen der indrømmet er i centrum, men konflikten føles både vedkommende og overraskende nuanceret for sin tid (trods alt). Teknisk er det flot lavet og selv om den ikke kan sige sig fri for fejl og mangler hist og her, er det ikke noget der trækker ned af en helhedsindtryk af en god film i den klassiske Hollywood ende.

     

    Bedømmelse: 8/10

     

    It Follows (2014)

     

    Med en næsten underforklarende handling, lykkes det med enkel midler, virkningsfuldt og uden overdrevne effekt- og billige chokdrevne metoder at skabe en trykkende og til tider skræmmende gyser, med et godt spillende cast. Historien og den isende kolde stemning understøttes fornemt af en kølig billedstil. Det hele er måske lige en tand for skrabet til helt at ramme min smag lige på kornet, men jeg kan ikke underkende at den via denne tilgang får skabt en følelse af en dybere underliggende psykologisk tematik.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen 3-10-15 10:42

  • ★★★★★★0

    Test!!!

    T. Nielsen 3-10-15 11:15

  • ★★★★★★0

    Jeg får konstant denne meddelelse når jeg vil poste en bestemt tekst: Ugyldigt indhold

    T. Nielsen 3-10-15 11:16

  • ★★★★★★0

    Prøver lige at skille teksten ad:

    Jeg kan se, jeg burde vænne mig til ikke at poste lidt skriv, før jeg havde ladet det ligge nogle minutter og så atter læste det igennem for fejl.

    T. Nielsen 3-10-15 11:16

  • ★★★★★★0

    Teknisk er det flot lavet og selv om den ikke kan sige sig fri for fejl og mangler hist og her, er det ikke noget der trækker ned i helhedsindtrykket af en god film i den klassiske Hollywood ende. Sådan!

    T. Nielsen 3-10-15 11:17

  • ★★★★★★0

    Hmm, det var fordi jeg havde markeret en del af teksten med fed???

    Så gjorde Babo mig lige opmærksom på, at jeg ikke havde nævnt musikken til It Follows og det var faktisk en lille fejl, for den er ret virkningsfuld og god (til filmen!).

    T. Nielsen 3-10-15 11:18

  • ★★★★★1

    It Follows er en glimrende stiløvelse, hvor alt det tekniske sidder lige i skabet. En fin ide også, men jeg fandt den desværre aldrig skræmmende, men det er bestemt en instruktør, jeg vil holde øje med i fremtiden.

    Og ja, jeg vil varmt anbefale San Andreas - gerne sammen med venner og øl, da der er masser at grine af!

    David Lund 3-10-15 11:28

  • ★★★★★★0

    Aldrig? Jeg fandt den som sagt til tider, ret skræmmende. Bevares har set langt mere skræmmende og uhyggelige film, men helt kan jeg ikke frikende den fra uhyggen dog:-D

    T. Nielsen 3-10-15 11:40

  • ★★★★★0

    Det er jo meget forskelligt, hvad man finder uhyggeligt, og selve ideen i It Follows finder jeg mere uhyggelig end selve udførelsen. Men jo, den første scene med ham kæmpefyren fandt jeg en smule creepy - efter det fandt jeg flere af følgerne en smule  komiske (dog heldigvis ikke på en ufed måde). Der var dog masser af andet at nyde i filmen, og ville også selv give den 7/10

    David Lund 3-10-15 12:49

  • ★★★★★★0

    Det er rigtigt nok og også indimellem hvor man er i sit liv, hvor gammel man er osv, som du jo ved. Hvilken er den mest (eller en af dem måske) uhyggelige/skræmmende film du har set?

    T. Nielsen 3-10-15 12:54

  • ★★★★★1

    Jeg falder mest for de nyklassiske japanske spøgelsesfilm. Men faktisk er det mest ting som Ghost Hunters jeg finder sådan reelt uhyggeligt, og det finder mange andre direkte fjollet jo. Ellers skal vi over i spilverdenen, for når man selv har controlleren i f.eks. Outlast, har jeg virkelig nerverne ude på tøjet. Hvis vi skal ind på noget af det nyere, var der scener i As Above So Below jeg fandt ret skræmmende. Desværre kan jeg dog ikke påstå, at jeg ligger søvnløs om natten. Har set så mange gyserfilm efterhånden, at de knap nok berører mig. Det ærger mig en del.

    David Lund 3-10-15 14:09

  • ★★★0

    Kradetzat na praskovi AKA The Peach Thief (1964)

     

    Aranyhajú Nyárszépe 3-10-15 14:52

  • ★★★★★★0

    Er i med på, at man skriver på hvilket format man så filmen? (Bare lige fx. BD, NF CA...osv.) Jeg faldt lige over et par titler i tråden, som jeg gerne vil se selv, men ikke ved om er på NF olign.

    davenport 3-10-15 16:18

  • ★★★★★★0

    Eagle Eye på den Netflix. Ikke verdens bedste film, men en ok omgang action med en lettere tåbelig historie. LaBøf er oss' helt fin.

    Zero Cool 3-10-15 17:48

  • ★★★★★★0

    Skal forsøge at huske det Davenport

    T. Nielsen 3-10-15 18:37

  • ★★★★★★0

    I aftes 2. forsøg på Interstellar på NFDK. Jeg er nu faldet i søvn to gange. Den er ikke dårlig, bare helt utrolig lang, og der går umindelige tider før der sker noget...

    davenport 4-10-15 11:21

  • 0

    Da det er oktober, så prøver jeg at få set lidt horror. Her er lige et par korte sætninger om de film, jeg har fået set i den sidste uges tid:

    Unfriended (2014)

    God og kreativ idé, og filmen holdt som sådan også fanget, desværre er slutningen bare træls, set mange gange før og manglede den kreativitet, som filmen ellers lagde ud med.

    6/10

    Troll (1986)

    Meget sjov idé, der dog ikke bliver brugt særlig godt. Filmen gentager sig selv meget.

    4/10

    Troll 2 (1990)

    Alt er bare rigtig skidt ved denne film! Dog til tider så skidt, at man bare blev nødt til at se videre.

    2/10

    Le notti del terrore ("Burial Ground") (1981)

    Jeg er normalt ikke til de italienske zombie- film, som der kom en del af i slutningen af 70'erne/starten af 80'erne (dog er "Zombi 2" en undtagelse). Jeg synes, at historien ofte ikke giver mening, og at de er lavet udelukkende for effekternes skyld.
    "Burial Ground" har dog noget der minder om en sammenhængende historie (dog uden de store forklaringer). Skuespillet er selvfølgelig frygteligt og det engelske dub gør det bestemt ikke bedre. Alligevel var denne her dog underholdende og charmerende, og havde faktisk nogle scener, som jeg fandt lidt skræmmende.

    5/10

    [Rec]4: Apocalipsis (2014)

    Jeg er ret glad for [Rec]-serien, hvor især den første film er en af de bedste film inden for genren. Selv 3'eren fandt jeg ganske underholdende.
    Den fjerde film var dog ikke videre interessant. Jeg synes, at historien tog en helt forkert drejning, og lidt af uhyggen blev taget ud af det.

    4/10

    The Nightmare (2015)

    Dokumentar om sleep paralysis.

    Jeg synes, at den er frygtelig. Den forklarer intet om, hvad det rent faktisk er der sker. Det er udelukkende interviews med folk, der selv har oplevet det, og som har været frygtelig plaget af det. Det hele bliver dog lidt for ekstremt, da personerne næsten bliver fremstillet som skøre, da de blander Jesus, konspirationsteorier, aliens, dæmoner og alt muligt andet i det.

    Dog er den visuelle side af mareridtene flotte.

    3/10

    Herrguth 4-10-15 11:49

  • ★★★★★★0

    Test

    T. Nielsen 4-10-15 12:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen