Anmeldelse: Independence Day: Resurgence (Blu-ray)

Summer blockbusters. Man kan næsten se det for sig. Sidste skoledag før det eksploderer i et børneskrig af undertryk frihedstrang. Lune sommeraftener, grillede pølser og hundelorte på Amager Strand. Og ikke mindst filmplakater med løfter om vildere action end nogensinde før. "Independence Day: Resurgence" er overhældt med eksplosioner og gør sig utvivlsomt bedst på det store lærred med kæften proppet med popcorn og blodsukkerniveauet i top. Uanset de formildende sommermåneder og nu gensynet i den hyggelige juletid er konklusionen dog klar: Roland Emmerichs UFO-action er elendig hele året rundt.

Tyve år efter "Independence Day" og første fejlslået angreb på Jorden fra onde generiske UFO-mænd sker det (naturligvis) igen – de er tilbage! I mellemtiden har Jordens befolkning levet i fred og videreudviklet fjendens teknologi, nu hvor alle vidste, at det uundgåelige skulle ske. Dog viser det sig, at rumvæsnerne har taget ved lære og derfor er tilbage med ildkraft, der overgår de stakkels jordboer. Heldigvis kan vi igen regne med amerikansk pep talk, og så har "vi" noget, "de" ikke har: Jeff Goldblum. Men er det nok til at redde verden endnu engang?

Første film fra '96 vandt ikke indpas, pga. at det var en tilnærmelsesvis god film – men fordi den var en spetakulærfilm uden lige og effektmæssigt blev en milepæl indenfor katastrofefilm og science fiction. Lige siden har instruktør Emmerich, der ellers startede så godt med "Universal Soldier" og særligt "Stargate", gjort en bemærkelsesværdig karriere med film, der drukner i CGI-opvisninger. Alle som én har ligeledes været påfaldende rædsomt samlebåndsarbejde. Det store spørgsmål er i den forbindelse: Er "Independence Day: Resurgence" tyskerens hidtil værste film? Absolut.

Nej, det er ikke en rædsom film, fordi 11. film i rækken fra Roland Emmerichs hånd er et effekthelvede – dét kan flere superheltefilm slippe afsted med. "Independence Day: Resurgence" har endda potentialet til at følge op på et allerede etableret univers om hævngerrige rumvæsener, der tilsyneladende høster og smadrer planeter på stribe. Eller måske som øko-kritisk cli-fi-actionfilm, såsom Emmerichs egen "The Day After Tomorrow", som ræsonnerer i en aktuel problemstilling. Men nej, der ér vitterligt ingen mening med galskaben, som så ovenikøbet er en søvndyssende og uvedkommende rodebutik, hvor det er svært at pege på, hvad der i grunden er allerværst.

Ambitionerne virker ellers til at være til stede med det mangfoldige kludetæppe af multiplots – hvor det endnu større persongalleri er klasket oveni. Det ér praktisk talt umuligt at finde hoved og hale i den forunderlige opvisning i plothuller. Ikke at det overhovedet giver mening, at der gøres en dyd ud af at springe i tid og rum for at få en ligetil historie til at hænge sammen – de mange sideplots komplicerer dog helt unødvendigt. Alt dette underbygges af underlige relationer på tværs af det velkendte hold fra første film og nye ansigter. Til trods for at filmen varer to timer, når vi aldrig i dybden med bare én eneste karakter. Heller ikke selvom de dvaske dialoger partout SKAL forklare alt, der foregår. Selv ikke tilstedeværelsen af altid morsomme Jeff Goldblum, lovende Maika ("It Follows") Monroe eller for den sags skyld selveste Charlotte Gainsbourg kan gøre noget for at redde årets største katastrofe af en katastrofefilm.

BILLEDE & LYD:

Præsenteret i et knivskarpt 1080p 2.39:1-transfer vejes der dog gevaldigt op i regnskabet. "Independence Day: Resurgence" er en hi-fi-fest med fantastisk detaljegrad og forrygende kontrastforhold mellem de hurtige skift mellem mørke actionsekvenser og de obligatoriske storbydestruktioner. Faktisk er billedet så skarpt, at CGI-effekterne indimellem udstilles iøjnefaldende dårligt timet og kombineret med "rigtige" optagelse. Det samme kan siges om DTS-HD Master Audio 7.1-mixet, hvor lydlandskabet mellem dialog og eksplosioner er noget nær perfekt afbalanceret, mens visse lydeffekter føles underligt diskante i de bagerste højttalere. Teknisk set er udgivelsen uovertruffen, og kan man leve med billige lydtricks, er filmen absolut værd at teste hjemmebiografen på. I sidste ende løfter transfer og mix helhedsoplevelsen op.       

EKSTRAMATERIALE:

Ekstramaterialet byder på nogle uinteressante slettede scener, der der et par mindre "falske" rapportager i form af "The War of 1996" og "It's Early ABQ" – som nu er ganske underholdende skruet sammen, en irriterende gag reel på 6 minutter, en masse concept art og et ligeledes småkedeligt kommentarspor af Roland Emmerich. Bedst er bag om indslaget "Another Day: The Making of Independence Day: Resurgence" på 55 minutter, som kommer underholdende rundt om filmen – heriblandt med flere gode interviews.   

Independence Day: Resurgence (Blu-ray)

Kommentarer

Independence Day: Resurgence (Blu-ray)

  • ★★★★★★1

    Aight, jeg har kun handlet med Laserdisken 4-5 gange i løbet af de sidste 10 år og i to tilfælde har det været afspillere, så jeg checker ikke rigtigt hvad de har til rådighed, sikkert fordi det er ret indgroet i mig fra VHS/LaserDisc-tiden, at de var pissedyre.

    Zero Cool13-12-16 10:26

  • ★★★★★2

    Aldrig tjekket Amazon?! Jeg er næppe den eneste herinde, som har givet dem mere eller mindre alt, efter de "faste udgifter" var betalt, i årevis... 

    The Insider13-12-16 10:30

  • ★★★★★★0

    Aldrig tjekket Amazon?! Jeg er næppe den eneste herinde, som har givet dem mere eller mindre alt, efter de "faste udgifter" var betalt, i årevis... 

    Haha, og før dem var det Axel. Jeg har ingen anelse om hvor mange penge jeg har smidt der, men mens Kim (El_Vez) og jeg arbejdede sammen i TDC for 10+ år siden, var der røget 50K på dvd-film.

    Men ja, i dag køber jeg stort set kun film fra Amazon i en eller anden variant eller DVD City, med en lejlighedsvis afstikker i retning af Elgiganten, når de har tilbud.

    Zero Cool13-12-16 10:33

  • ★★★★★★0

    Aldrig tjekket Amazon?! Jeg er næppe den eneste herinde, som har givet dem mere eller mindre alt, efter de "faste udgifter" var betalt, i årevis... 

    Jeg garanterer dig, vi er flere.....Ved ikke hvor mange tusind kroner jeg har smidt der efterhånden, men kunne sikkert have sponseret en nyere Volvo V70 for de penge og som Bruno siger, før dem Axel. Hvor var jeg øv, da de lukkede:-/

    T. Nielsen13-12-16 10:39

  • ★★★★0

    Aldrig tjekket Amazon?! Jeg er næppe den eneste herinde, som har givet dem mere eller mindre alt, efter de "faste udgifter" var betalt, i årevis... 

    Sært, I know :) Jeg har haft et nostalgisk forhold til nogle af de fysiske butikker og nød at shoppe der. Stereo, blockbuster og Laserdisken var bare der, jeg købte film :) Det er i det hele taget lidt jeg køber efterhånden. 

    Babo13-12-16 11:01

    Jeg må indrømme, at jeg har i mange år, mens de fysiske butikker stadig var der, lavet en crossover. Der var en del film, som jeg ikke kunne få uden at bestille dem via nettet, så jeg har shoppet løs begge steder. Jeg savner dog også at kunne ose mellem filmene i en fysisk butik og finde nogle titler jeg har lyst til at købe.

    T. Nielsen13-12-16 11:05

  • ★★★★★0

    Jeg garanterer dig, vi er flere.....Ved ikke hvor mange tusind kroner jeg har smidt der efterhånden, men kunne sikkert have sponseret en nyere Volvo V70 for de penge og som Bruno siger, før dem Axel. Hvor var jeg øv, da de lukkede:-/

    Som tidligere medarbejder i Axel fryder det mig, at de lukkede. Korrupte røvhuller hele banden =)

    David Lund13-12-16 11:15

  • ★★★0

    J.Park har jeg godt nok aldrig anset for at være sci fi, men adventure. 

    Nicki - vi er enige om 'Dark City'. Burde den for i øvrigt ikke udkomme på BD i region B?

    Lidt sjovt at mange kaldte den for en scifi film indtil Fåret Dolly blev klonet.

    Men nu til det vigtigste spørgsmål er Independence day Resurgence årets hade julegave?

    MOVIE100013-12-16 11:33

  • ★★★★★★0

    Som tidligere medarbejder i Axel fryder det mig, at de lukkede. Korrupte røvhuller hele banden =)

    Ja, jeg har også hørt nogle historier, men jeg er dog ikke klar over, om det også involverede Club Raccoon, som vist blev adskilt fra Axel-butikkerne.

    Jeg husker dog med glæde Rasmus (som han vist hed) fra Club Raccoon, som altid var frisk på at oprette varer og skaffe ting og sager hjem, hvis man smed ham en mail. Og typisk til en rigtig fornuftig pris, der matchede de amerikanske butikker.

    Zero Cool13-12-16 11:59

    Rasmus var awesome! Ikke et ondt ord om ham herfra =)

    David Lund13-12-16 20:24

  • 0

    Fra Independence Day til Rasmus - vi kommer vidt omkring! :-D

    Anyways - jeg har endnu ikke set 2eren, men jeg har seriøst svært ved at forestille mig, at den kan være mere sølle end 10.000 BC (som jeg simpelthen ikke kunne se mere end 30 minutter af) og 2012 som er en 1-stjerners oplevelse i min verden.

    Er der andre der kan tilføje noget - ER det virkelig så slemt som Nicki skriver?

    moulder66613-12-16 20:24

    Jeg synes også, at det er hans værste film. 2012 fandt jeg jævnt underholdende. Opbygningen var fin, første spændingsscene fungerede og så havde den jo som det mindste et fint budskab (selvom det var dumt leveret). Udover det var der flere ufrivilligt komiske øjeblikke. 10.000 BC var en ret kedelig film dog, men jeg havde ikke de store problemer med at holde mig vågen - det havde jeg i Independence Day 2.

    David Lund13-12-16 20:25

  • ★★★★★★0

    Hvorfor er alt pludselig fed?

    Zero Cool13-12-16 13:56

  • ★★★★★0

    Hvorfor ikke kursiv?

    Kruse13-12-16 14:39

  • ★★★1

    Hvorfor er alt pludselig fed?

    Du skal holde op med at sidde midt i flere vognlæs palmin. Derudover ved jeg ikke hvad du mener. :)

    Dolphinfriendly13-12-16 14:40

  • ★★★0

    Jeg tænker, han mener det her ...

    HonoDelLoce13-12-16 14:42

  • ★★★0

    Okki, det var sært - jeg kan ikke se noget tekst i fed. Hvor starter det?

    Dolphinfriendly13-12-16 14:48

  • ★★★0

    Ved David Lunds indlæg om Rasmus - faktisk lige efter første ord (altså, Rasmus.. - det kan ses i screenshottet)

    HonoDelLoce13-12-16 14:58

  • ★★★0

    Virkeligt underligt, jeg kan ikke finde frem til hvad der er i vejen. Indtil vi finder ud af hvad der er galt, må I fortsætte i fed. :)

    Dolphinfriendly13-12-16 15:08

  • ★★★★★1

    Stop being fat now! 

    Lars!13-12-16 15:17

  • ★★★★★★0

    Som tidligere medarbejder i Axel fryder det mig, at de lukkede. Korrupte røvhuller hele banden =)

    Det anede jeg så intet om, før nu? Jeg ved blot at jeg dengang fandt de havde et godt udvalg og jeg fik desuden en god service. 

    Deres fysiske butikker (i Odense, ved ikke om der var andre) har jeg handlet i også og der havde de for mig også et godt udvalg af film og musik (især for en Falster dreng!). 

    T. Nielsen13-12-16 15:37

  • 0

    Er der andre der kan tilføje noget - ER det virkelig så slemt som Nicki skriver?

    Altså jeg kan tilføje min anmeldelse fra i sommer. Det er virkelig så slemt som Nicki skriver.

    Husker at have set 10.000 BC for ca. 10.000 år siden, og ud over mammutter, der galopperer var den trods alt nem at tilgive fordi mine forventninger til den var så lave og fordi produktionsniveauet var så lavt til at begynde med.

    ID2 er bare vrøvl, der endda går hen og begynder at ødelægge etteren, som trods alt er en dum, men vældigt underholdende blockbuster.

    Jeg ser også fed fra Davids kommentar om Rasmus.

    BusinessMonkey13-12-16 16:52

  • ★★★★★1

    Jeg gør alt fedt!

    David Lund13-12-16 17:03

  • ★★★★★0

    Det anede jeg så intet om, før nu? Jeg ved blot at jeg dengang fandt de havde et godt udvalg og jeg fik desuden en god service. 

    Deres fysiske butikker (i Odense, ved ikke om der var andre) har jeg handlet i også og der havde de for mig også et godt udvalg af film og musik (især for en Falster dreng!). 

    Deres hjemmeside var der intet galt med. Det var nogle andre, der stod for den del. Medarbejderne var der også mange kompentente mennesker iblandt. Ledelsen derimod snød og bedragede så meget de kunne.

    David Lund13-12-16 17:06

  • ★★★★★★1

    Også fed her...

    davenport13-12-16 20:01

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen