Aight, jeg har kun handlet med Laserdisken 4-5 gange i løbet af de sidste 10 år og i to tilfælde har det været afspillere, så jeg checker ikke rigtigt hvad de har til rådighed, sikkert fordi det er ret indgroet i mig fra VHS/LaserDisc-tiden, at de var pissedyre.
Anmeldelse: Independence Day: Resurgence (Blu-ray)
Summer blockbusters. Man kan næsten se det for sig. Sidste skoledag før det eksploderer i et børneskrig af undertryk frihedstrang. Lune sommeraftener, grillede pølser og hundelorte på Amager Strand. Og ikke mindst filmplakater med løfter om vildere action end nogensinde før. "Independence Day: Resurgence" er overhældt med eksplosioner og gør sig utvivlsomt bedst på det store lærred med kæften proppet med popcorn og blodsukkerniveauet i top. Uanset de formildende sommermåneder og nu gensynet i den hyggelige juletid er konklusionen dog klar: Roland Emmerichs UFO-action er elendig hele året rundt.
Tyve år efter "Independence Day" og første fejlslået angreb på Jorden fra onde generiske UFO-mænd sker det (naturligvis) igen – de er tilbage! I mellemtiden har Jordens befolkning levet i fred og videreudviklet fjendens teknologi, nu hvor alle vidste, at det uundgåelige skulle ske. Dog viser det sig, at rumvæsnerne har taget ved lære og derfor er tilbage med ildkraft, der overgår de stakkels jordboer. Heldigvis kan vi igen regne med amerikansk pep talk, og så har "vi" noget, "de" ikke har: Jeff Goldblum. Men er det nok til at redde verden endnu engang?
Første film fra '96 vandt ikke indpas, pga. at det var en tilnærmelsesvis god film – men fordi den var en spetakulærfilm uden lige og effektmæssigt blev en milepæl indenfor katastrofefilm og science fiction. Lige siden har instruktør Emmerich, der ellers startede så godt med "Universal Soldier" og særligt "Stargate", gjort en bemærkelsesværdig karriere med film, der drukner i CGI-opvisninger. Alle som én har ligeledes været påfaldende rædsomt samlebåndsarbejde. Det store spørgsmål er i den forbindelse: Er "Independence Day: Resurgence" tyskerens hidtil værste film? Absolut.
Nej, det er ikke en rædsom film, fordi 11. film i rækken fra Roland Emmerichs hånd er et effekthelvede – dét kan flere superheltefilm slippe afsted med. "Independence Day: Resurgence" har endda potentialet til at følge op på et allerede etableret univers om hævngerrige rumvæsener, der tilsyneladende høster og smadrer planeter på stribe. Eller måske som øko-kritisk cli-fi-actionfilm, såsom Emmerichs egen "The Day After Tomorrow", som ræsonnerer i en aktuel problemstilling. Men nej, der ér vitterligt ingen mening med galskaben, som så ovenikøbet er en søvndyssende og uvedkommende rodebutik, hvor det er svært at pege på, hvad der i grunden er allerværst.
Ambitionerne virker ellers til at være til stede med det mangfoldige kludetæppe af multiplots – hvor det endnu større persongalleri er klasket oveni. Det ér praktisk talt umuligt at finde hoved og hale i den forunderlige opvisning i plothuller. Ikke at det overhovedet giver mening, at der gøres en dyd ud af at springe i tid og rum for at få en ligetil historie til at hænge sammen – de mange sideplots komplicerer dog helt unødvendigt. Alt dette underbygges af underlige relationer på tværs af det velkendte hold fra første film og nye ansigter. Til trods for at filmen varer to timer, når vi aldrig i dybden med bare én eneste karakter. Heller ikke selvom de dvaske dialoger partout SKAL forklare alt, der foregår. Selv ikke tilstedeværelsen af altid morsomme Jeff Goldblum, lovende Maika ("It Follows") Monroe eller for den sags skyld selveste Charlotte Gainsbourg kan gøre noget for at redde årets største katastrofe af en katastrofefilm.
BILLEDE & LYD:
Præsenteret i et knivskarpt 1080p 2.39:1-transfer vejes der dog gevaldigt op i regnskabet. "Independence Day: Resurgence" er en hi-fi-fest med fantastisk detaljegrad og forrygende kontrastforhold mellem de hurtige skift mellem mørke actionsekvenser og de obligatoriske storbydestruktioner. Faktisk er billedet så skarpt, at CGI-effekterne indimellem udstilles iøjnefaldende dårligt timet og kombineret med "rigtige" optagelse. Det samme kan siges om DTS-HD Master Audio 7.1-mixet, hvor lydlandskabet mellem dialog og eksplosioner er noget nær perfekt afbalanceret, mens visse lydeffekter føles underligt diskante i de bagerste højttalere. Teknisk set er udgivelsen uovertruffen, og kan man leve med billige lydtricks, er filmen absolut værd at teste hjemmebiografen på. I sidste ende løfter transfer og mix helhedsoplevelsen op.
EKSTRAMATERIALE:
Ekstramaterialet byder på nogle uinteressante slettede scener, der der et par mindre "falske" rapportager i form af "The War of 1996" og "It's Early ABQ" – som nu er ganske underholdende skruet sammen, en irriterende gag reel på 6 minutter, en masse concept art og et ligeledes småkedeligt kommentarspor af Roland Emmerich. Bedst er bag om indslaget "Another Day: The Making of Independence Day: Resurgence" på 55 minutter, som kommer underholdende rundt om filmen – heriblandt med flere gode interviews.
