Anmeldelse: Rogue One: A Star Wars Story

Da "Star Wars"-franchisen sidste år blev kickstartet med "Star Wars: The Force Awakens", kunne de fleste af seriens fanboys endelig ånde lettet op med et smil på læben. Omsider kom vi tilbage på sporet. Sådan da. Den direkte opfølger til George Lucas' oprindelige trilogi fra 70'er/80'erne var en vellykket relancering – men også det forsigtige valg, der spillede de sikre nostalgi-kort. Disney etablerede dog, at de rent faktisk forstod det højt elskede sci-fi-univers, efter at de havde lagt 4 milliarder dollars for opkøbet af Lucasfilm i 2012. Helt uventet har Disney nu smidt et overraskende uventet kort. Nemlig dét, der får kabalen til at gå op. Dét, der viser, at det rent faktisk kan lade sig gøre at overgå i hvert fald to af de go'e, gamle klassikere.

"Rogue One: A Star Wars Story" er et spin-off af Skywalker-sagaen og leder handlingsmæssigt direkte op til hændelserne i "Star Wars: Episode IV – A New Hope" fra 1977. Den kriminelle Jyn Erso (Felicity Jones) befries af rebellerne, som giver hende mulighed for at gå helt fri – så snart hun har udført en mission for modstandsbevægelsen. Opgaven går ud på at opsøge og stjæle tegningerne til et hemmeligt supervåben, som Imperiet er ved at bygge. Sammen med en umage gruppe bestående af rebeller og diverse udskud begiver Erso sig ud på et særdeles farligt eventyr, som vender op og ned på hendes liv.

Hvor "Star Wars"-filmene oprindeligt var tiltænkt som børnefilm, taler "Rogue One" direkte til de voksne tilskuere. Ganske vist er nyeste skud på stammen et vaskeægte rumeventyr med alt, hvad lyssværd-hjertet kan begære, og med et plot, der bestemt ikke er ubekendt for fans. Men tag ikke fejl – magien er blevet vækket til live igen. Alverdens stormtroopers kan ånde lettet op – this is the Star Wars film that you've been looking for.

"Rogue One" adskiller sig markant fra de tidligere "Star Wars"-film ved at skære helt konventionelle virkemidler fra. Her mødes ingen Jedis, kraften nævnes blot i forbifarten, vores heltinde står ikke direkte over for en ikonisk skurk à la Darth Vader – selvom han optræder i filmen i flere mindeværdige sekvenser – og her er ingen romancer, ingen ewoks, ingen Jar Jar Binks. Her er i stedet tale om et særdeles beskidt, råt og kynisk univers med guerillakrig, ødelæggelse, død og traumer. Nuancerne mellem "de gode" og "de onde" er udvasket, hvor hver mand (og kvinde) er sig selv og sin egen agenda nærmest. Selvom manuskriptforfatterne bag, Chris Weitz og Tony Gilroy, nok så elegant samler handlingstrådene fra det enorme opland, har deres versionering nærmest mere til fælles med klassiske, hårdhudede krigsfilm som "Navarones kanoner" end den lige lovlig polerede "The Force Awakens".

Til trods for at det er forfriskende tiltrængt, at Disney udforsker nye territorier i et landskab, hvor der skal trædes forsigtigt, så forbliver eventyret og den altafgørende barnlige glæde og fascination intakt. Ånden rammes til perfektion, når der lightspeedes rundt i galaksens afkroge, når Dødsstjernen pulveriserer storbyer, og episke slag udkæmpes med håndvåben på landjorden – og naturligvis når X-Wings bekæmper TIE Fighters i dogfights. Felicity Jones gør desuden en overraskende god figur som tragisk antiheltinde og fremstår som en mere kompleks hovedperson end Daisy Ridleys Rey fra "The Force Awakens".

Kompleksiteten i "Rogue One" er i det hele taget udslagsgivende for, at den er en så fantastisk god film. Balancegangen mellem det smittende eventyrlige univers og et nuanceret kaos trækker endelig "Star Wars" ind i et nyt kosmos. "Rogue One" er fundamentet for en ny, håbefuld epoke, hvor det er umuligt andet end at glæde sig til at tage på endnu flere eventyr.

Rogue One: A Star Wars Story

Kommentarer

Rogue One: A Star Wars Story

  • 0

    Bedre, dårligere eller på niveau med TFA?

    T'hain14-12-16 20:19

  • ★★★★0

    7/10 herfra. God actionfilm, selvom ikke en eneste actionscene for alvor står ud som noget mindeværdigt. Mange skyderier, men vi mangler den her mindeværdige scene, som alle gode storfilm har. Udover det, ja så er det underholdende og der er fart over feltet. Instruktør Evans bliver bare aldrig en god personinstruktør. Ingen af figurer stikker ud, har interessante karaktertræk eller lign. De er der, men kun til at drive plottet frem. Teknisk fermt lavet og det beskidte look klæder universet fint. Darth Vader har EN god scene og det er....det. Igen, underholdende, man får lidt for pengene, men tror sgu den bliver hurtigt glemt. 

    Babo14-12-16 20:23

  • ★★★★★★1

    Det er en Star Wars-film, der er tre dårlige af slagsen og dem taler vi stadig om 10+ år efter udgivelsen.

    Zero Cool14-12-16 20:25

  • ★★★★0

    Jeg tror bare ikke, der vil være noget at snakke om. Noget at huske tilbage på, andet end det var en fin film. Prequels nævnes kun når de skal latterliggøres, så på den måde er de skam mindeværdige nok, blot af forkerte årsager :)

    Babo14-12-16 20:45

  • 1

    God actionfilm, selvom ikke en eneste actionscene for alvor står ud som noget mindeværdigt.

    Say what? Ok I'll bite..

    De sidste 5min er uden tvivl blandt mine top3 Star Wars actionsekvenser

    El vez14-12-16 22:53

  • ★★★★0

    Say what? Ok I'll bite..

    De sidste 5min er uden tvivl blandt mine top3 Star Wars actionsekvenser

    Så 5 min kunne du fremhæve? :)

    Mit problem er: scenerne er afviklet for hurtigt. Lidt skyderier (klip) eksplosioner (klip) og så skyderier igen (klip). Der dvæles ikke nok ved scenerne. Hvorfor er sværddysten i 'Empire' god? Fordi den tager sig tid og der er noget på spil. Hvorfor er lastbil scenen med Indy under bilen, så god i 'Raiders of Lost Ark'? Fordi den tager sig tid og vi forkæles med blændende koreografi og ikke mindst noget på spil. Intet i Rogue One stod ud, måske på nær Vader-scenen til sidst, men jeg fik godt nok aldrig mit puls op. 

    Babo14-12-16 23:21

  • ★★★★★★0

    Så 5 min kunne du fremhæve? :)

    Hvis fair skal være fair, så efterlyste du vist også kun en scene:-)

    T. Nielsen14-12-16 23:27

  • ★★★★0

    Hvis fair skal være fair, så efterlyste du vist også kun en scene:-)

    Hehe! Det er også en god scene, men mest pga måden Vader afsløres på. Det var fint. Jeg ved så ikke, hvor mindeværdigt det bliver, men der er jo ikke en stand-alone scene i filmen, der for alvor slår benene væk. Massere fart over feltet, men noget mangler, som bliver hængende. 

    Babo14-12-16 23:32

    Jamen jeg er da ikke helt dybt uenig deri. 

    T. Nielsen14-12-16 23:34

  • 0

    Hele tredje akt er mega fed. De sidste 5 min er på top 3 Star Wars scener nogensinde filmet :)

    Patriarch14-12-16 23:45

  • ★★★★0

    Hele tredje akt er mega fed. De sidste 5 min er på top 3 Star Wars scener nogensinde filmet :)

    Det siger personlig ikke det store for mig, når jeg kun synes 'Emire' har ganske solid action og noget i TFA. Prequels slås-scener  lignede noget taget ud af vild med dans og  A New Hope er stivbenet på actionfronten, som næppe får fremkaldt hjertebanken hos mig :) 

    Babo15-12-16 00:03

  • ★★★★★★2

    Hehe! Det er også en god scene, men mest pga måden Vader afsløres på. Det var fint. Jeg ved så ikke, hvor mindeværdigt det bliver, men der er jo ikke en stand-alone scene i filmen, der for alvor slår benene væk. Massere fart over feltet, men noget mangler, som bliver hængende. 

    Ja, at Vader kaster rundt med folk og henretter dem på brutal vis, totalt intetsigende og overhovedet ikke mindeværdigt. :)

    Zero Cool15-12-16 11:47

  • ★★★★★★0

    Ja, at Vader kaster rundt med folk og henretter dem på brutal vis, totalt intetsigende og overhovedet ikke mindeværdigt. :)

    Jo det var!

    T. Nielsen15-12-16 11:52

  • ★★0

    Det siger personlig ikke det store for mig, når jeg kun synes 'Emire' har ganske solid action og noget i TFA. Prequels slås-scener  lignede noget taget ud af vild med dans og  A New Hope er stivbenet på actionfronten, som næppe får fremkaldt hjertebanken hos mig :) 

    Say what? Om ikke andet må du da indrømme, at slås-scenen mellem Obi-Wan og Jango Fett er fremragende!

    www.youtube.com/watch

    BN15-12-16 12:11

  • ★★★★0

    Ja, at Vader kaster rundt med folk og henretter dem på brutal vis, totalt intetsigende og overhovedet ikke mindeværdigt. :)

    På brutal vis? Du ser jo aldrig konsekvensen, men blot folk, der bliver kastet rundt, som bliver hurtigt overstået.......ih hvor mindeværdigt. Måske er jeg bare sværere at imponere med sidste års Raid 2 og Fury Road, men détder action i 'Rogue One' står som middelmådigt i mine øjne. 

    Babo15-12-16 12:27

  • ★★★★0

    Say what? Om ikke andet må du da indrømme, at slås-scenen mellem Obi-Wan og Jango Fett er fremragende!

    www.youtube.com/watch

    Den er okay, faktisk. Længden af scenen er tilpas. Lidt kunstig til min smag nogle steder, særligt hvor Obi Wan falder og (for mig) står der ikke meget på spil i de film, men scenen som stand-alone fungerer fint nok. Så du får lidt ret, men væn dig ikke til det ;)

    Babo15-12-16 12:34

  • ★★★★★★1

    "Kontekst" er kodeordet.

    Zero Cool15-12-16 12:36

  • ★★★★0

    "Kontekst" er kodeordet.

    Det er det jo altid i en PG-13 film når man ikke må vise for mange konsekvenser. Jeg synes scenen kunne have været meget mere effektivt og intenst udført. 

    Babo15-12-16 12:43

  • ★★★★★★0

    Ok så, George Lucas. :)

    Zero Cool15-12-16 12:45

  • ★★★★0

    Ok så, George Lucas. :)

    haha.....det var jo den værste fornærmelse :(

    Babo15-12-16 12:50

  • ★★★★★★1

    På brutal vis? Du ser jo aldrig konsekvensen, men blot folk, der bliver kastet rundt, som bliver hurtigt overstået.......ih hvor mindeværdigt. Måske er jeg bare sværere at imponere med sidste års Raid 2 og Fury Road, men détder action i 'Rogue One' står som middelmådigt i mine øjne. 

    Måske du blot har mere brug for at det pensles ud? Jeg synes scenen er fremragende og det handler netop om kontekst og iscenesættelse og lige der, rammes der plet.

    T. Nielsen15-12-16 12:59

  • ★★★★0

    Måske du blot har mere brug for at det pensles ud? Jeg synes scenen er fremragende og det handler netop om kontekst og iscenesættelse og lige der, rammes der plet.

    Jeg kan godt lide action, når der vises noget konsekvens. Men der var noget ved scenen, som jeg ikke synes fungerede HELT optimalt rent teknisk.  

    Babo15-12-16 13:20

  • ★★1

    Den er okay, faktisk. Længden af scenen er tilpas. Lidt kunstig til min smag nogle steder, særligt hvor Obi Wan falder og (for mig) står der ikke meget på spil i de film, men scenen som stand-alone fungerer fint nok. Så du får lidt ret, men væn dig ikke til det ;)

    Der er ingen fare for, at jeg vænner mig til det, for min smag vil altid være bedre end din. ;-D

    BN15-12-16 13:25

  • ★★★★0

    Der er ingen fare for, at jeg vænner mig til det, for min smag vil altid være bedre end din. ;-D

    haha!! Good one, old man!!!

    Babo15-12-16 13:26

  • ★★★★★★0

    Jeg kan godt lide action, når der vises noget konsekvens. Men der var noget ved scenen, som jeg ikke synes fungerede HELT optimalt rent teknisk.  

    Konsekvenserne kan jeg nu tænke mig til, ja måske forstærkes de endda af, at det ikke skæres ud i pap, fordi fantasien rækker længere. 

    T. Nielsen15-12-16 13:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen