Daniel Craig er måske klar på mere Bond

Der har længe hersket spekulationer om, hvem der mon trækker i James Bond-smokingen efter Daniel Craig. Tidligere på året var der tale om Idris Elba ("The Wire"), mens det i øjeblikket rygtes at være den 44-årige "Homeland"-skuespiller Damien Lewis.

Men nu lader det til, at Craig, der snart optræder som Bond for fjerde gang i "Spectre", måske alligevel forsætter jobbet som specialagenten med ret til at dræbe. "Jeg kan ikke give dig et ærligt svar på nuværende tidspunkt," svarer Craig i et interview med Entertainment Weekly, hvor han spørges ind til sin fremtid som Bond:

"Det er ikke, fordi jeg prøver at spille kostbar. Jeg har bare ikke skænket det en tanke. Den her film har taget to år af mit liv, og jeg har brug for en pause. Jeg har brug for at komme tilbage til mit normale liv."

"Jeg har brug for at genintroducere mig til min familie, som ikke just jubler over mig for tiden. Idéen om at planlægge ud i fremtiden - jeg forsøger at tage det, som det kommer. Folk vil have et svar, og jeg har ikke et."

"Spectre" har premiere 30. oktober.

Kommentarer

Daniel Craig er måske klar på mere Bond

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen