Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    TN - 80'erne var på mange måder et kitschet årti. Film, der er produkt af den tid, som ikke helt formår at holde kadencen og virker corny i dag. Set med mine øjne, naturligvis. Og så er der andre ting, som jeg godt kan lide fra 80'erne, men sådan kan vi fremhæve alle årtier og udpege ting, der er gode og mindre gode.

    Til dit andet spørgsmål. Nu lavede jeg jo (som jeg plejer) en mini-anmeldelse af filmen, da jeg ikke fandt anledning til at bruge ret mange ord på den. Om et begreb er 'slynget ud' - ud af den blå, kan jeg garantere, ikke har været tilfældet, blot for at 'slynge ud'. Jeg mener oprigtigt, at filmen føles ret overfladisk på mig, selvom jeg godt kan se, hvad den forsøger. Det var - som jeg beskriver det - uforpligtende fis og ballade det meste af spilletiden, hvor vi følger high school stereotyper med lidt problemer, som backdrop for fortælling, uden den reelt tager fat men har mere til hensigt at spille på humoristiske indslag, karikererede personligheder, som i sidste ende intet sagde mig.   

    Babo26-01-17 12:57

  • ★★0

    Til Babo:

    Det er ikke et spørgsmål at få en film "til at lyde som" noget bestemt. Det er et spørgsmål om at beskrive såvel mit udbytte som min opfattelse af filmen.

    Der er jo absolut INTET corny eller stereotypt ved filmen. Da den kom frem, var det ganske uhørt (altså alt andet end stereotypt) at lade en hel ungdomsfilm være et kammerspil udspillende sig indenfor så snævre fysiske rammer, som det er tilfældet her. (Og det er det i øvrigt stadig!) Og i stedet for sex, druk og vilde fester, som både før og siden har været kendetegnende for mange populære ungdomsfilm, er det lange samtaler vi får serveret. Der spilles lidt musik og ryges lidt græs, men plotmæssigt bruges dette element ikke blot som en anledning til fis og ballade, men bliver det, der løsner op i stemningen og - efter at rusen har lagt sig - får de fem unge til åbne deres hjerter for hinanden.

    Desuden er dialogerne nogle af de bedste, der nogensinde er skrevet til en ungdomsfilm. Og problemstillingerne er nemme at relatere til. Jeg finder det nærmest grotesk at du affærdiger filmen som "uforpligtende fis og ballade", i betragtning af filmens tydeligt eftertænksomme, vemodige og seriøse tone. Der er ikke nogen der siger, at filmen leverer store budskaber - nej, men den har en meget menneskelig, sympatisk vinkel på sin simple historie.

    Ja, filmen er fra 1980'erne, og hvad så? Og andre film er fra andre årtier. Hvad betydning har dét? Er det måske en superkvalitet i sig selv, at en film er lavet i 2017? Og er det i sig selv negativt, at en film er lavet i et tidligere årti? Hvor mange filmklassikere foregår ikke i tidligere årtier?

    Læreren Vernon er fuldstændig som at opleve min egen nu afdøde onkel og en lærer, vi havde i skolen. Han kunne kaldes en blanding af dem. Så nej, Babo, der er på ingen måde noget "karikatur" over Vernon. Den slags mennesker findes der mange af.

    BN26-01-17 13:29

  • ★★★★0

    BN - og din onkel er Jar Jar Binks. Lad os lukke den og være uenige i, hvad der er 'god dialog', for din definition deler jeg tydeligvis ikke og dette er ikke det eneste eksempel. 

    Mht en vis periode en given film er lavet i, det siger egentlig lidt sig selv, hvad jeg mener herom. Nogle film får flere hug af tidens tand, end andre. Sådan vil det altid være. Og denne her tippede konstant over i den kedelige ende af 80'erne. 

    Og så behøver du ikke konstant at redegøre plottet for mig. Jeg har forstået filmen. Jeg kan bare ikke rigtig lide den. 

    Babo26-01-17 13:56

  • ★★★★★★2

    For en sjældent gang skyld, er jeg enig med BN.

    The Breakfast Club er en af de film, som har været med til at definere genren, så selvfølgelig er den stereotyp og klichéfyldt, fordi den var med til at definere de stereotyper og klichéer, som stadig er tilstede i amerikanske ungdomsfilm i dag. Og samtidig bryder den de stereotyper ned i slutningen af filmen.

    Jeg er helt enig i, at der ikke er tale om raketvidenskab, men som vi har talt om tidligere, vil jeg men at dette er et tilfælde, hvor det er en stor fordel at kende til den kontekst, filmen er lavet i, samt den betydning den har haft for genren og mediet i det hele taget.

    Zero Cool26-01-17 14:22

  • ★★★★★0

    Jeg elsker også Breakfast Club. Fremragende ungdomsfilm!

    David Lund26-01-17 14:26

  • ★★1

    Nej, Babo. Du har IKKE forstået filmen. Du har heller ikke oplevet særlig mange mennesketyper i det virkelige liv, hvis du mener, at Vernon er en karikatur. Og at du synes, at filmen er tidstypisk, når den reelt ligeså godt kunne foregå i det igangværende årti, må forblive et mysterium. Og hold da op hvor har du lidt humor, eftersom du ikke engang synes godt om nogen af de jokes, der også er i filmen! Alene de fem elevers første 10-15 minutter sammen, er en perlerække af komiske indslag.

    BN26-01-17 14:34

  • ★★★★★★0

    Jeg mener oprigtigt, at filmen føles ret overfladisk på mig, selvom jeg godt kan se, hvad den forsøger. Det var - som jeg beskriver det - uforpligtende fis og ballade det meste af spilletiden, hvor vi følger high school stereotyper med lidt problemer, som backdrop for fortælling, uden den reelt tager fat men har mere til hensigt at spille på humoristiske indslag, karikererede personligheder, som i sidste ende intet sagde mig.   

    Hvad skulle den have mere af...Skulle de have sat sig ned og citeret noget mere Kierkegaard, Schopenhauer eller andre mere eller mindre kendte filosoffer? Skulle deres problematikker have været skåret endnu mere ud i pap, så vi vitterligt ikke var i tvivl, eller skulle deres problemer have været endnu større og voldsommere, for at de på dig ikke havde virket overfladiske? Skulle Bender have trukket en kniv og stukket Vernon ned med koldt blod, skulle Vernon have forgrebet sig seksuelt på en af drengene, for at filmen ikke havde "kun" havde kredset i overfladen? Jeg spørger ikke provokerende, men oprigtigt og af nysgerrighed?

    Er filmen banal? Måske, men det er livet nu engang også, så det element rammer den i hvert fald. Er det en tungt filosoferende film? Nej, men det er en film som mange igennem tiden har kunne relatere til ved jeg. Og så er dialogen fremragende! Din oplevelse, eller mangel på samme kan jeg naturligvis ikke tage fra dig, den er jo som den er. Jeg er bare ikke nødvendigvis helt enig i dine pointer om filmen. Eller jo, nogle af dem er jeg såmænd nok:-)

    T. Nielsen26-01-17 14:46

  • 2

    Jeg holder meget "Breakfast Club". Den er blandt mine favoritter.

    Jeg viste den sidste år for 9. klasse, og de var meget opslugte og blev meget rørte af filmen. Flere sagde, at det var én af de bedste film de havde set, og på trods af, at de synes, at det var en mega-gammel film, så kunne de relatere sig til den og tog noget med fra den. Det var en ret god oplevelse.

    Herrguth26-01-17 14:41

  • ★★★★0

    BN - jeg er glad for, at du har forstået filmen, BN. Men sådan som du farer op, må jeg da have ramt mindste et ømt punkt :) 

    Bruno - jeg kendte egentlig ikke meget til filmen på forhånd. I bedste fald løst. Jeg dømmer udelukkende på, hvordan den virkede på mig, set med dagens briller. 

    Jeg kan ellers godt lide film om 'livet blandt unge'. Når jeg ser The Last Picture Show, føles den stadig frisk og virker ikke præget af tidens tand. Og ikke mindst Stand by Me, som jeg finder helt fantatisk. Der er flere andre. 

    Babo26-01-17 14:47

  • ★★★★★★0

     Jeg dømmer udelukkende på, hvordan den virkede på mig, set med dagens briller. 

    Har du prøvet at pudse dem, hø hø:-P

    T. Nielsen26-01-17 14:51

  • ★★★★★★0

    Babo - det er gamle mennesker, der har set filmene i deres teenage-år, så du træder på deres ungdom ;)

    Men er nu også uenig i din bedømmelse. Vil selv give den 9/10 og den har en plads på min top250.

    Guldager26-01-17 14:53

  • ★★★★★★0

    Babo - det er gamle mennesker, der har set filmene i deres teenage-år, så du træder på deres ungdom ;)

    Jeg er så gammel, at Babo's støvler slet ikke er store nok til at træde så hårdt at jeg kan mærke det i ungdommen tak:-)

    Pudsigt, så tror jeg næsten jeg synes bedre om filmen i dag i øvrigt, end da jeg var ung (jeg var 15 da den kom frem)

    T. Nielsen26-01-17 14:58

  • ★★★★0

    Har du prøvet at pudse dem, hø hø:-P

    Det kan være jeg skulle besøge BN's bedste ven, Louis Nielsen :) 

    Babo26-01-17 15:10

  • ★★1

    sådan som du farer op, må jeg da have ramt mindste et ømt punkt :) 

    "Farer op"? LOL. Man farer altså ikke op, bare fordi man modsiger dig og serverer nogle modsatte meninger.

    Og du må kritisere filmen alt det du lyster. Det er jo ligegyldigt for mig om du kan lide den eller ej. Hvad der derimod IKKE er ligegyldigt, er at få nogle forskellige personers meninger om diverse film her i forummet, og dér giver jeg naturligvis MIT bidrag, når der er tale om film jeg har set.

    BN26-01-17 15:33

  • ★★★★★★0

    Brooklyn (2015)

     

    Velkomponeret og godt spillet beretning om en ung kvindes oplevelse af at rejse ud og stå på egne ben. Fortællingen lykkes flot med i små fine og uhøjtidelige nuancer at få præsenteret noget så menneskeligt som savn, længsel og tvivl på en autentisk og jordnær facon, der kryber ind under huden på en. Det er en film der sætter en ekskvisit tone lige fra starten af, med sine gode billeder og holder den hele vejen igennem sin rørende og ægte fortælling. Saoirse Ronan skal også fremhæves for sit vidunderlige naturlige spil, der uden store armbevægelser formår at projektere sin karakters følelser så fornemt ud til en som publikum.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen26-01-17 20:00

  • ★★★★★★0

    Guldkysten (2015)

     

    Kikset forsøg på at lave et historisk drama, om dengang Danmark var en kolonimagt. Man kan måske rose filmen for, ikke blot at betræde den klassiske skabelons vej, for sådanne film, men at ville noget andet. Men desværre ender det blot som en højttravende og mod slutningen nærmest absurd historie, man ikke føler magter at rykke sig og som slet ikke magter at rykke en som tilskuer. Jeg endte med at storkede mig.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen26-01-17 20:11

  • ★★★★★★0

    Steve Jobs (2015)

     

    En anderledes biopic, der igennem en kombination af eminente dialoger og skuespil i verdensklasse, anført af næsten altid suveræne Michael Fassbender, formår at fortælle noget langt mere dybt og menneskeligt end den tredelte fortælling måske umiddelbart først ser ud til. Hvorledes den reelt rammer korrekt mht Apple’s legendariske bagmand tør jeg ikke sige, men via tre vigtige og definerende begivenheder i Jobs liv får vi bag facaden en fortælling om relationer, kærlighed og indre udvikling. Det er så smukt, gribende og fantastisk, at jeg er tæt på at råbe mesterværk.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen26-01-17 20:19

  • ★★★★★★0

    Underverden (2017)

     

    Hårdkogt dansk actionthriller, der lægger ud som et fornemt socialrealistisk drama, men tager en drastisk drejning, der først bragte mig minder om da jeg som ganske ung i start- og midt 80’erne så herlige tvivlsomme actionfilm på VHS maskinen. Her blot teknisk bedre. Filmens sidste halvdel er intens og råspændende, også grundet den ofte anarkistiske tone, at her kan alt ske. Troværdigt er det dog ikke, men det gør egentligt mindre, for man sidder længere og længere ude på kanten af stolen mens en bombastisk lydside gør sit til at understøtte filmens voldsomme begivenheder. Min største anke er, at fortællingen føles mangelfuldt og lettere springende i sidste halvdel.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen26-01-17 20:28

  • ★★1

    Tak for god læsning, T. Nielsen. Det er gode appetitvækkere, du dér kommer med. Og helt enig i dine ord omkring 'Brooklyn', som er den eneste af de fire film, jeg har set.

    BN26-01-17 21:52

  • ★★★★★★0

    Tusind tak BN. Det er dejligt at høre.

    T. Nielsen26-01-17 22:03

  • ★★★★★★0

    Robotrix

    Sammen med en ven, var jeg forbi Husets biograf her til aften og så Robotrix, en vidunderlig omgang so-bad-it's-good-fest. Der er voldtægter, masser af vold, bryster, robotter og selvfølgelig Captain Exposition, der forklarede plottet. 

    Hele herligheden blev vist på 35mm film med tvivlsomt oversatte undertekster, hvilket bare gjorde det en endnu smukkere oplevelse.

    Zero Cool26-01-17 23:15

  • ★★2

    Og selvfølgelig også tak til de andre for deres anmeldelser eller bedømmelser af film her i tråden. Også til Babo, som er blevet bedre og bedre til at skrive anmeldelser og også har startet nogle rigtig gode tråde i den senere tid. Den ros skal du have, Babo ... ind imellem håndkantslagene og mavepumperne. ;-)

    Det er generelt både hyggeligt og interessant at følge med her.

    BN26-01-17 23:24

  • ★★★★★★0

    Et par små kommentarer om de jamaicanske film, jeg har set for nylig.

    ----

    The Harder They Come, 1972
    En af de mest kendte jamaicanske film. Som så mange andre film fra 70'erne, har tiden ikke været alt for god ved den. Men den har stadig en friskhed over sig, og hvis man er interesseret i film fra andre lande, kan man sagtens se denne jamaicanske klassiker. Den handler for i øvrigt om en spirende reagge-musiker, der prøver at klare sig trods en hårdt styret og rimelig pladebranche.

    7/10

    ----
    Rockers, 1978
    Musik film om at så igennem som reagge-musiker på Jamaica. Fyldt med reagge-musik. Det er en fin film, hvor man kan lære lidt om jamaicansk kultur. I stil med The Harder They Come, men meget mere reagge.

    7/10

    ----
    Countryman, 1982
    Der er et ret stort problem med skuespil og produktion i Countryman. Den er tydeligvis lavet uden det helt store budget og uden adgang til erfarne skuespillere. Historien om de to amerikanere, der møder en jamaicaner, der mest lever af naturen, har også et større politisk historie, og det klæder den ikke.Når den handler om Countrymans liv og møde med amerikanerne, er den god. Når det er action og thriller, er den mindre god.

    5/10

    ----
    Dancehall Queen, 1997
    En hæderlig film med amatør-agtig skuespil. Dramaet kan være lidt over the top, men ånden og tonen i filmen tiltaler mig. Det er en ghetto-film om at klare sig, og den er fyldt med dancehall-musik.

    6/10

    ----
    Third World Cop, 1999
    Igen er skuespil og produktion amatøragtig, mens historien som sådan er fin nok. Det er en cop-film, som sammenligner sig selv med

    5/10

    ----
    Shottas, 2002
    For det meste en hæderlig gangsterfilm, men den er lidt for langt ude.

    5/10

    ----
    Ghett'a Life, 2011
    Velmenende sports/ghetto-film med flere scener, der fejler og en alt for melodramatisk soundtrack. Men historien er virkelig, virkelig god, og jeg kan godt se bort fra de mindre vellykkede scener, fordi det ikke er en big-budget film.

    6/10
    ----

    Konklusion: jamaicanske film er ikke lige det bedste. Det er tydeligt, det ikke er en stor industri, fordi skuespilsmæssigt og produktionsmæssigt er det ikke så godt. Historierne er i for sig fine nok, men det er tit klichefyldte og over-the-top-drama. Jeg vil dog gerne anbefale The Harder They Come og Rockers.

    Guldager27-01-17 15:35

  • ★★★★★0

    Ikke dumt for filmnørderiet at sidde på en flyvemaskine i 12 timer. Jeg fik set følgende: 

    Finding Dory - 5/6
    Independence Day: Resurgence - 2/6
    X-Men: Apocalypse - 2/6
    The Verdict (1982) - 4/6
    The Nice Guys - 4/6

    Lars!28-01-17 09:37

  • ★★★★0

    Har du egentlig komplet glemt din top liste, Riqon? :)

    Babo28-01-17 11:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen