Kevin Smiths næste film: "Jay & Silent Bob Reboot"

Kevin Smith, som måske efterhånden er mest kendt for sin nørdede personlighed og podcasts end for sine film, vender med sit næste filmprojekt tilbage til kendt territorium.

Der er tale om en fortsættelse til "Jay & Silent Bob Strike Back" fra 2001 og en indirekte fortsættelse eller spinoff til en række andre film, som Smith i sin tid har lavet. Karaktererne Jay og Silent Bob har nemlig figureret i hele seks film, blandt andet de populære "Clerks"-film. 

På sin Instagram-profil kan Smith dog fortælle, at han har solgt rettighederne til flere af de film, som fik gang i hans karriere, hvilket kraftigt begrænser hans muligheder for at lave opfølgere. "Jay & Silent Bob" tilhører dog ham selv.

I den kommende film "Jay & Silent Bob Reboot", der er en regulær fortsættelse med kendte ansigter (ikke mindst Smith selv som Silent Bob), vil der blive gjort nar af Hollywoods tendens til at reboote gamle filmfranchises. 

Senest har Smith lavet et par mindre film, blandt andet den meget alternative "Yoga Hosers" om små pølsenazister, men han har også været instruktør på flere afsnit af superhelteserierne "The Flash" og "Supergirl".

Kommentarer

Kevin Smiths næste film: "Jay & Silent Bob Reboot"

  • ★★★★★★0

    Ja, jeg læste på selvsamme opslag, at en eller anden af hovedrollerne fra Clerks åbenbart er sprunget fra, så filmen ikke kan blive en realitet, hvilket er synd. Jeg kunne godt forestille mig at det er enten Jeff Anderson eller Brian O'Halloran, da de åbenbart aldrig var blevet betalt af Weinstein Co. i forbindelse med Clerks 2 og det vist tog en tur i retten, for at få det på plads.

    Zero Cool10-02-17 13:58

  • ★★★★★0

    Så dårligere løn end faktisk at være en clerk! 

    Lars!10-02-17 14:01

  • 1

    www.youtube.com/watch

    T'hain10-02-17 14:09

  • ★★★★★0

    Jeg vidste faktisk heller ikke Mall rats 2 var droppet, og nu blot ender som en tv serie af en art.

    Men Jay And Silent Bob vil jeg se frem til, den første er en jeg altid kan vende tilbage til og få et godt grin med.

    Elwood10-02-17 14:13

  • ★★★★★0

    Jeg har mine tvivl om hvorvidt Kevin Smith nogensinde bliver interessant som writer/director igen, men jeg håber at han kan "genfødes" ved at dykke ned i sit gamle univers.

    Kruse10-02-17 15:56

  • ★★★★0

    Jeg er træt af at Mallrats 2 er ude af billedet, den havde jeg glædet mig ret meget til. En ny J&SB film er jeg lidt mere lunken overfor. Jeg kan da helt sikkert godt lide den oprindelige J&SB:SB, men jeg har svært ved at forestille mig, at det vil fungere i en ny film.

    dyg10-02-17 16:06

  • ★★★★★0

    Jeg har kun set "Clerks", "Dogma" og "Clerks II" (og så "An evening with..."), og blandt dem er "Clerks" klart den overlegne, primært på grund af den vittige dialog. Når han bliver weird som i Dogma, så interesserer han mig mindre. Men hvis han kan skrive et minimalistisk lystspil a la "Clerks" igen, så kan det blive værd at se, tror jeg :) 

    Lars!10-02-17 16:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen