To nye stemningsfulde plakater til "Twin Peaks"

Showtime har udsendt et par nye, stemningsfulde plakater til den kommende 3. sæson af "Twin Peaks" med teksten "It is hapenning again". Plakaterne, der viser en ældre Agent Cooper og Laura Palmer, kan ses herunder.

I den nye sæson med David Lynch tilbage bag kameraet vender de fleste af seriens velkendte personer tilbage, herunder Kyle MacLachlan (Agent Cooper), Sheryl Lee (Laura Palmer), Sherilyn Fenn (Audrey Horne) og Mädchen Amick (Shelly Johnson).

Også de afdøde skuespillere Miguel Ferrer (Albert Rosenfeld), Catherine E. Coulson (The Log Lady) og Warren Frost (Dr. Will Hayward) nåede at indspille scener før deres død og vil være at finde i serien.

De nye Twin Peaks-ansigter tæller bl.a. Amanda Seyfried, Naomi Watts, Ashley Judd, Jennifer Jason Leigh, Laura Dern, Ernie Hudson, Michael Cera, Trent Reznor, Richard Chamberlain, Robert Knepper, Jim Belushi, Tom Sizemore, Ethan Suplee, Monica Belluci, Eddie Vedder, Robert Forster og Tim Roth.

Showtime genopliver serien søndag 21. maj. Sæsonen varer angiveligt 18 timer i alt, hvoraf det første afsnit har en spilletid på hele to timer. Det vides endnu ikke, hvordan serien vil kunnet ses herhjemme.

Kommentarer

To nye stemningsfulde plakater til "Twin Peaks"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen