Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Hvad skal jeg lige svare til det, uden at være flabet;-)

    T. Nielsen26-02-17 21:08

  • ★★★★2

    Jeg har lige været inde og se Logan og jeg er dybt, dybt imponeret. Hvor er den FUCKING blæret. Jeg har fået fornyet tiltro til en genre, som ofte er så skide bundet af konventioner og bred hensyntagen, hvor alle 'skal være med'. Fuck that shit! Det er ikke tilfældet her. Logan er til voksne. Det er et bizart kryds mellem Little Miss Sunshine og Unforgiven, som Jackman selv udtrykker det. Og samtidig oser den meget af Mangold-feel, 3:10 To Yuma og Jackman som Johnny Cash, blot med klør :) Det er første gang siden TDK i denne genre, at jeg har følt, jeg så en fantastisk film og ikke bare en rigtig god superhelte film. Og det overraskende mig. Det er en noget nær perfekt kombineret film med tilpas action, tilpas drama og god karakterudvikling. Skuespillet er i særklasse. Jackman leverer en præstation, som er hjerteskærende og man kan virkelig (og jeg mener VIRKELIG) mærke, at han gav den hele armen. Sikke en fantastisk karakterskuespiller han er. Og så har vi ALDRIG set professor X så fantastisk, som her. Pigen......pigen er fucking bad ass. 

    Kæmpe stort tak til Fox, som har givet Mangold/Jackman frie tøjler til at lave en personlig, til tider næsten meditativ og fuldstændig vanvittig film, som bevægede mig og formåede at underholde i samtlige minutter. Jackman slipper dyret løs og jeg taler på alles vegne når jeg siger, at det er den film VI ALLESAMMEN har ventet på. Jeg skal så meget se den igen. Men ikke en for sarte stjæle. 

    Jeg tror det var den bedste superhelte film siden The Dark Knight. Den er ihvertfald efter mit skøre hoved. 

    9/10

    Babo28-02-17 23:22

  • ★★★★★0

    O.J.: Made in America

    Jeg har over to dage slugt denne dokumentar i fem dele på ca. halvanden time hver, som i søndags vandt en Oscar for bedste dokumentar, da den også er blevet vist som en lang film. Jeg så den på DRTV, hvor den p.t. ligger, og jeg kan på det stærkeste anbefale at folk udnytter denne mulighed inden, at den bliver fjernet igen. Det er en virkelig fantastisk dokumentar, som ikke bare udforsker O.J. Simpson, mordet på Nicole Brown Simpson og Ron Goldman og den efterfølgende kontroversielle retssag, hvor O.J. blev frikendt, men spænder langt bredere og udforsker i høj grad også de racemæssige spændinger, der eksisterede i USA og som i høj grad førte til hans frikendelse. Det er vildt imponerende, hvor . Den præsenterer og udforsker alle relevante begivenheder, vinkler og interessenter på grundig og imponerende vis, og grundet et fantastisk flow og klipning er der ikke et kedeligt øjeblik. Den dækker O.J. Simpsons rejse fra opvæksten i et fattigt kvarter til amerikansk fodboldspiller og kæmpestjerne til morder til den mere og mere desperate tilværelse, der endte med en lang fængselsstraf for væbnet røveri. Det er en dybt interessant fortælling og det var fuldstændigt fortjent at den vandt en Oscar.

    9/10

    Kruse 1-03-17 00:09

  • ★★★★★★0

    Og samtidig oser den meget af Mangold-feel, 3:10 To Yuma og Jackman som Johnny Cash, blot med klør :)

    Det er første gang siden TDK i denne genre, at jeg har følt, jeg så en fantastisk film og ikke bare en rigtig god superhelte film.

    Cash er ikke med i 3:10 To Yuma;-) 

    Ej okay jeg ved hvad du mener, tror jeg da:-P Der lyder jo rigtigt fedt. Skal lige høre, for mener også du omtalte Captain America som værende fantastisk, eller er den "blot" en af de rigtigt gode?

    T. Nielsen 1-03-17 07:00

  • ★★★★0

    Cash er ikke med i 3:10 To Yuma;-) 

    Ej okay jeg ved hvad du mener, tror jeg da:-P Der lyder jo rigtigt fedt. Skal lige høre, for mener også du omtalte Captain America som værende fantastisk, eller er den "blot" en af de rigtigt gode?

    Mht Cash, så refererede jeg naturligvis til Mangolds Walk The Line. Jeg må nok også beklage, hvis indlægget virker rodet. Det var skrevet i hast og sent. Der var flere ting at rose som det eminente soundtrack, ganske fin skurk og sublim action. 

    Captain America holder jeg stadig på, er ret fantatisk. Men indenfor sin genre. Man er aldrig i tvivl om, hvad den er. Logan kører ud af den rundkørsel og er som sagt en fantastisk film. Vi taler jo drama, superhelte, western, roadmovie. Personerne føles virkelige. Der har aldrig været så meget på spil i den type film, som nu. Og intensiteten har aldrig været højere. Ikke for at overhype, der skal såmænd nok være nogen, der skuffes alligevel, men den var sgu alt det, som jeg ønsker at se i denne her type film :)

    Babo 1-03-17 07:57

  • ★★★★★★0

    Du har intet at beklage. Der er intet som når folk bobler over af begejstring:-)

    Det lyder som den "springer" rammerne for sin genre.

    T. Nielsen 1-03-17 09:47

  • ★★★★★0

    Hans interview var også ret forfriskende, hvor han kom ind på det med han gerne ville lave noget nyt, i stedet for den næste after credits scene, og hvor Stan Lee var gemt, som har været formlen i de andre film.

    Elwood 1-03-17 09:51

  • 0

    O.J.: Made in America

    Jeg har over to dage slugt denne dokumentar i fem dele på ca. halvanden time hver, som i søndags vandt en Oscar for bedste dokumentar, da den også er blevet vist som en lang film. Jeg så den på DRTV, hvor den p.t. ligger, og jeg kan på det stærkeste anbefale at folk udnytter denne mulighed inden, at den bliver fjernet igen. Det er en virkelig fantastisk dokumentar, som ikke bare udforsker O.J. Simpson, mordet på Nicole Brown Simpson og Ron Goldman og den efterfølgende kontroversielle retssag, hvor O.J. blev frikendt, men spænder langt bredere og udforsker i høj grad også de racemæssige spændinger, der eksisterede i USA og som i høj grad førte til hans frikendelse. Det er vildt imponerende, hvor . Den præsenterer og udforsker alle relevante begivenheder, vinkler og interessenter på grundig og imponerende vis, og grundet et fantastisk flow og klipning er der ikke et kedeligt øjeblik. Den dækker O.J. Simpsons rejse fra opvæksten i et fattigt kvarter til amerikansk fodboldspiller og kæmpestjerne til morder til den mere og mere desperate tilværelse, der endte med en lang fængselsstraf for væbnet røveri. Det er en dybt interessant fortælling og det var fuldstændigt fortjent at den vandt en Oscar.

    9/10

    100% enig og man ska nok være lidt vaks for DR har netop smidt alle afsnit op igen efter at dokumentaren vandt en Oscar - jeg anbefalede den til mine kollegaer fornylig efter at jeg selv havde set den og der var de første par afsnit faktisk udløbet.

    Wiseguy 1-03-17 09:56

  • ★★★★0

    Du har intet at beklage. Der er intet som når folk bobler over af begejstring:-)

    Det lyder som den "springer" rammerne for sin genre.

    Jeg må sige, at det gør den. Og noget jeg tit har kritiseret, er alt for mange uoverskuelige plottråde og introduktion af mange karakterer. Ikke tilfældet her. Altså, det virker som om de har lyttet til mine tanker. Utroligt :)

    Babo 1-03-17 10:03

  • ★★★★0

    Ligger den ikke også på netflix? Eller er det kun på US (sidder på firmaets US VPN lige pt, og der er den i hvert fald).

    dyg 1-03-17 10:16

  • ★★★★★0

    Ligger den ikke også på netflix? Eller er det kun på US (sidder på firmaets US VPN lige pt, og der er den i hvert fald).

    Det er drama-serien "The People v. O.J. Simpson: American Crime Story" der ligger på både DK og US Netflix. Den er også god, men ikke på niveau med dokumentaren.

    Kruse 1-03-17 11:11

  • ★★★★0

    Ah! Takker!

    dyg 1-03-17 11:20

  • ★★★★★★0

    Off the Black

    Den første film af James Ponsoldt er en ganske lovende debut. Nick Nolte spiller rollen som aldrende alkoholiker godt. Det bliver aldrig en rigtig rørende historie, men den er fin og low key.

    7/10

    ----

    Smashed

    Endnu en lowkey film, som James Ponsoldt har skrevet og instrueret. Og den er virkelig god. Den handler om alkoholikerparret, Kate og Charlie, hvor Kate beslutter sig for at begynde til AA. Det er et forfriskende realistisk bud på alkoholisme. Mange andre film ville dvæle ved de tossede og dramatiske stunder, men denne har et mindre dramatisk look. Viola Davis har en lille rolle, og hun gør det fantastisk, men de to hovedroller, Mary Elizabeth Winstead og Aaron Paul gør det fantastisk.

    8+/10.

    ----

    De to næste film i rækken er The Spectacular Now og The End of the Tour er ikke skrevet af ham, men jeg glæder mig til at se mere fra hans hånd.

    Guldager 1-03-17 15:38

  • ★★★★0

    En lige ekstra ting mht Logan. Ingen ekstra scene efter rulleteksterne. Bare så I ikke venter forgæves, som jeg gjorde :)

    Babo 1-03-17 17:13

  • 0

    Babo

    Det lyder lovende med Logan-filmen. Den kan sgu næsten kun skuffe ovenpå den anmeldelse. ;)

    IK 1-03-17 22:51

  • ★★★★0

    Babo

    Det lyder lovende med Logan-filmen. Den kan sgu næsten kun skuffe ovenpå den anmeldelse. ;)

    Ingen film kan tilfredsstille alle, men hvis du kan lide hardcore action, indhold mere til voksne, nedslående film, praktiske sets og ikke mindst Wolvie, der for første gang ikke bare er en cigar rygende hyggeonkel, så går du ikke helt galt i byen. Og hey, hvem er ikke til ovennævnte ting? :) 

    Det er svært at se de andre X-Men/Wolverine film med samme øjne :) 

    Babo 1-03-17 23:10

  • ★★★★★1

    Jeg har fået set noget mere "Legion". Da det første afsnit var så fedt kunne jeg ikke dy mig, så jeg endte med at købe et Season Pass af serien på US iTunes. Jeg har nu fået set fire afsnit i alt, og jeg kan fortælle at serien holder det meget høje niveau. Det er især seriens visuelle flair, der bliver ved med at imponere mig. En flot fotografering og dynamisk klipning, der bliver brugt på en rigtig god fortællemæssig vis. Den er noget helt nyt i forhold til superhelte-genren på tv. Marvels Netflix-serier og "Agents of Shield" føles enormt skabelonsagtige i forhold til "Legion", som istedet er fyldt med fortælleglæde, og en stærk stemme fra seriens skaber Noah Hawley. Der er bestemt et "Fargo"-feel over det eller nok mere bestemt et Noah Hawley-feel, som han grundlagde med "Fargo"-tv-serien. Det er også værd at bemærke, hvor meget horror-stemning der også bliver leveret i sæsonens fire første afsnit. Hovedpersonen bliver i sine tanker, som vi ofte befinder os inde i, nærmest hjemsøgt af nogle væsner, og det er til tider ganske skræmmende. Virkelig veludført. Jeg glæder mig til at se videre i serien.

    Kruse 2-03-17 20:26

  • ★★★★★★0

    Alle For Tre (2017)

     

    Der er dømt lavkomik af den næsten værste eller i hvert fald mest platte slags, hængt op på en historie så ligegyldig og dårligt fortalt, at tiden føles lang i for hold til de små 90 minutter filmen varer, når man skal sidde igennem dette tvivlsomme værk. Jeg skal dog ej lægge skjul på, at et sted i mig har jeg en svaghed for Øgendahl og Bjerg’s ualmindeligt fjollede samarbejde. Med en bedre og også bedre fortalt historie, kunne jeg derfor nok havde haft en anstændig oplevelse. Der var nemlig steder jeg måtte grine lidt.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen 2-03-17 20:31

  • ★★★★★★0

    London Has Fallen (2016)

     

    Man kunne såmænd nok lave en hæderlig spædings- og actionfilm, ud af et oplæg hvor den amerikanske præsident udsættes for et terrorangreb. Men når det som her blæses så meget op og ud af proportioner i stil, omfang og styrke, at al troværdighed blæses så langt væk, at begrebet, bare slå hjernen fra, ikke længere rækker, så er det skidt. Her skal ens tankevirksomhed nærmest gå i minus, for at sluge de kameler der serveres råt og usødet. Desuden er flere af de store eksplosive scener så gennemført rædselsfuldt lavet, at man krummer tæer.

    Teknisk fungerer de mere jordnære og intime actionscener, som biljagter, skyderier og slåskampe, en del bedre og dem er der heldigvis mange af. Desværre ødelægges flere af disse så af, at vores overamerikanske superduper machohelt, Mike Banning, forekommer så snotdum at man ikke ved om man skal grine eller græde over den idioti man smides i hovedet. Som Banning gør Gerard Butler hvad han nu gør, det hjælper hverken fra eller til og havde han skreget ”This Is Sparta” var man såmænd ikke blevet overrasket. Den første film, ”Olympus Has Fallen” var slem, denne næsten værre.

     

    Bedømmelse: 3/10

    T. Nielsen 2-03-17 20:47

  • ★★★2

    Casablanca - 10/10

    Der kan forekomme spoilere.

    For satan den film er god, og jeg mener faktisk den bliver bedre og bedre, som jeg bliver ældre. (4. Gang jeg ser den, og sidst var i 2005) Den er så enkel, og så intens hele vejen igennem. Jeg kan ikke mindes jeg før har set en film, hvor tiden bare er væk, bum og filmen er færdig. Det er for os i dag, fuldstændig umuligt at sætte os ind i, hvordan det vil være, at skulle give afkald på sin største kærlighed, for en anden sag (ud over vores børn selvfølgelig). Det er faktisk som om Victor Laszlo, er indforstået med Ilsa bliver tilbage, inden Rick, fortæller dem hvordan det skal være. Større mænd end Rick og Victor, skal man lede længe efter i filmhistorien.

    MadMartigan 2-03-17 21:07

  • ★★★★★0

    Jeg har fået set noget mere "Legion". Da det første afsnit var så fedt kunne jeg ikke dy mig, så jeg endte med at købe et Season Pass af serien på US iTunes. Jeg har nu fået set fire afsnit i alt, og jeg kan fortælle at serien holder det meget høje niveau. Det er især seriens visuelle flair, der bliver ved med at imponere mig. En flot fotografering og dynamisk klipning, der bliver brugt på en rigtig god fortællemæssig vis. Den er noget helt nyt i forhold til superhelte-genren på tv. Marvels Netflix-serier og "Agents of Shield" føles enormt skabelonsagtige i forhold til "Legion", som istedet er fyldt med fortælleglæde, og en stærk stemme fra seriens skaber Noah Hawley. Der er bestemt et "Fargo"-feel over det eller nok mere bestemt et Noah Hawley-feel, som han grundlagde med "Fargo"-tv-serien. Det er også værd at bemærke, hvor meget horror-stemning der også bliver leveret i sæsonens fire første afsnit. Hovedpersonen bliver i sine tanker, som vi ofte befinder os inde i, nærmest hjemsøgt af nogle væsner, og det er til tider ganske skræmmende. Virkelig veludført. Jeg glæder mig til at se videre i serien.

    Lyder ikke dårligt :)

    Jeg nyder nu stadigvæk Agents of Shield primært på grund af Clark Gregg's Phil Coulson er godt med på den måske ikke er så dyb som andre serier men den har sine moments syens jeg nu stadigvæk, og så er den senere tids udvikling i serien ganske spændende, selv om den måske minder om en anden serie for tiden nu her, som jeg dog ikke har set endnu.Westworld

    Og 4,722 Hours et så anderledes afsnit som det overhovedet ku blive fra den faste skabelon.

    Men jeg glæder mig nu også til og få tjekket Legion ud, og se hvordan de gribe den intressante karakter an.

    Elwood 3-03-17 09:14

  • ★★★★★★0

    The Spectacular Now

    Romantisk drama efter en velkendt formular, men med de rette ingredienser til at gøre den god - hvilket en velspillende Miles Teller og Shailene Woodley også bidrager til.

    8/10

    ----

    The End of the Tour

    Velspillende er Jason Segel også her. Måske har han mange elementer af hans tidligere roller, men rollen som forfatteren David Foster Wallace passer det perfekt. Filmen starter utrolig stærkt, og den bliver aldrig dårlig, men den føles som om, den trækker lidt ud hen i mod slutningen.

    8/10

    ----

    James Ponsoldt er bestemt en interessant instruktør at følge, og jeg ser frem til hans nye film, The Circle.

    Guldager 3-03-17 11:02

  • ★★★★★★1

    Some Mother's Son, Terry George 1996
    Historein om Bobby Sands blev fortalt i Hunger fra 2008, så den kendte jeg godt. Some Mother's Son handler om samme periode i Sands liv, men fra et andet perspektiv. Man følger to mødre, der har hver deres søn i samme fængsel som Bobby Sands, og hvordan de forholder sig til sultestrejken og grunden til sultestrejken. Helen Mirren spiller den ene mor, og hun er jo altid en fornøjelse.

    Filmens tone rammer meget godt 70'erne, og man kunne næsten tro, den var lavet i det årti. Det er en udmærket film, som er værd at se, men den er ikke altid lige spændende.

    7/10

    ----

    In America, Jim Sheridan 2002
    Familiedrama, der spiller meget på følelserne, men overordnet set er det en fin film, der fortæller om at klare sig i NY.

    7/10

    ----

    The Secret of Roan Inish, John Sayles 1994
    En sød fantasy-fortælling om familie og irsk folklore. Den er hyggelig, men den når aldrig at blive rigtig spændende eller fantastisk.

    6/10

    ----

    Song for a Raggy Boy, Aisling Walsh 2003
    Jeg var lidt hæmmet af, at der ikke var undertekster på filmen. Men det er en film skåret samme skabelon som så mange andre skolefilm. En ny lærer er væsentlig mere tolerant og mindre hård end de etablerede, katolske lærerer. Den hører ikke til blandt de bedst redigerede film, men historien er god.

    7/10

    ----

    Calvary, John Michael McDonagh 2014
    Rigtig god sort komedie-drama med en fremragende cast.

    8/10

    ----

    Guldager 5-03-17 21:36

  • ★★★★0

    True Lies

    Det er mange år siden, jeg sidst havde set denne, og jeg havde glemt, hvor forrygende underholdende den er!

    Både Arnold og Cameron er i topform og muligvis deres prime. Og så er der jo selvfølgelig en helt fantastisk Bill Paxton :)

    Jeg tænkte lidt på undervejs, hvordan den mon ville have set ud, hvis den var lavet i dag, hvor de fleste praktiske effekter jo nok ville være skiftet ud med computergejl. Jeg tror ikke umiddelbart, at det ville have gjort noget godt for filmen. De totalt over-the-top scener med Arnold i jetjageren synes jeg egentlig er mere overbevisende end Bruce Willis' ditto i "Die Hard 4".

    Jeg blev nødt til at revidere min karakter på IMDb fra 8 til:

    9/10

    chandler75 6-03-17 13:58

  • ★★★★0

    Jeg nød den i unge dage, men der er løbet meget vand i åen siden da. Den er dog ganske underholdende, men har for mig ikke stor gensynsværdi. 

    Babo 6-03-17 14:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen