Trailer: Jorden smadres i første trailer til katastrofefilmen "Geostorm"

"Geostorm" er navnet på en ny katastrofefilm, hvor naturens rasen atter forårsager store ødelæggelser af vores stakkels planet. Den første trailer, der byder på de obligatoriske scener med død og ødelæggelse i stor skala, kan ses herunder.

Twistet denne gang er, at menneskeheden – efter at have smadret klimaet én gang for alle – nu rent faktisk kan styre vejret via et omfattende netværk af satellitter. Men noget går naturligvis galt, og det system, der skulle holde menneskeheden sikker, begynder nu at angribe kloden – og det bliver en kamp mod uret for at afdække den virkelige trussel, før en verdensomspændende geostorm udsletter alt og alle.

Dean Devlin, som tidligere har skrevet og produceret "Independence Day", får sin spillefilmsdebut som instruktør på filmen, der har bl.a. Gerard Butler, Jim Sturgess, Ed Harris og Andy Garcia på rollelisten.

"Geostorm" indtager biograferne 26. oktober.

Kommentarer

Jorden smadres i første trailer til katastrofefilmen "Geostorm"

  • ★★★★0

    Pruuuuuuut!!

    Babo10-03-17 13:12

  • ★★★★★0

    Jeg er en sucker for katastrofefilm, så den ser jeg gerne!

    David Lund10-03-17 13:23

  • 0

    Jeg er en sucker for katastrofefilm, så den ser jeg gerne!

    Enig!

    Superknys10-03-17 15:41

  • ★★★★★★0

    Jeg er en sucker for katastrofefilm, så den ser jeg gerne!

    Ja de kan være hyggelige nok, enig!

    T. Nielsen10-03-17 16:47

  • ★★★★0

    Katastrofefilm har altid været en af mine favoritgenrer. Jeg er vild med dens patos, heltemod, selvopofrelse...

    Jeg synes dog desværre, at der er langt mellem de virkelig gode. I de seneste 10-15 år kan jeg kun umiddelbart komme på "The Day After Tomorrow", "Deep Impact" og "Titanic".

    De to nyeste, jeg har set, at "San Andreas" og den norske "Bølgen", hvoraf sidstnævnte klart gjorde størt indtryk, selvom den var ret konventionel (ikke mindst slutningen).

    Der har også sneget sig en kedelig tendens ind med at ironisere lidt over genren og ikke tage den rigtig alvorligt, som med de to fjollede videnskabsmænd i "Godzilla" og sådan ca. 80 % af "2012"...

    Den slags ser man ikke i klassikerne i genren: "Earthquake", "The Poseidon", "Airport", "The Towering Inferno" osv.

    chandler7510-03-17 17:52

  • ★★★★0

    Rasmus, synes du Deep Impact er en god film? 

    Jeg ved ikke hvilke(n) jeg vil pege på som gode indenfor de sidste 10 år. Er der en med overblik?

    Babo10-03-17 18:47

  • ★★★★★★0

    Hvilken ville du pege på generelt Babo? 

    T. Nielsen10-03-17 19:03

  • ★★★★★★0

    Og lad os så få en top 5, bitch!

    T. Nielsen10-03-17 19:06

  • ★★★★0

    Rasmus, synes du Deep Impact er en god film? 

    Ja, jeg synes, den er fremragende og har lige præcis alt det, som en god katastrofefilm bør indeholde: Konspirationen/hemmelighedsholdelsen i starten, katastrofen bragt ned på et menneskeligt plan, man kan relatere til, i form af Elijah Wood og hans familie samt flere rørende øjeblikke på rumskibet.

    Og selvom det måske er corny, får jeg sku en klump i halsen, både når (spoiler) hende rapporteren står med sin far til sidst, da den stor bølge kommer ind, og hun gemmer sig i hans arme og siger "daddy...", samt da Elijah Woods far og mor rækker babyen til Wood og kæresten, så de kan prøve at køre i sikkerhed på motorcyklen på et højere højdedrag. Og når Woods far lidt senere står og ser asteroiden entrere atmosfæren og med bitterhed i stemmen siger "Biederman..." (som jo er hans eget navn, da asteroiden er opkaldt efter hans søn).

    "Armageddon" kom jo ud næsten samtidig med "Deep Impact" og tog al opmærksomheden, primært pga. alle de kendte skuespillere. Det er dog en rædsom film og har efter min mening ikke noget med en seriøs katastrofefilm at gøre.

    chandler7510-03-17 19:26

  • ★★★★0

    Og lad os så få en top 5, bitch!

    Jeg ville have lidt svært ved at lave en top, da genren jo dækker rimelig bredt, f.eks.:

    - Sci-fi-katastrofefilm ("Independence Day", "Godzilla")
    - Naturkatastrofefilm ("Earthquake", "The Day After Tomorrow")
    - Autentiske katastrofefilm ("Titanic", "Pompeii" - som jeg ikke har set, hvilket vist er meget godt)

    chandler7510-03-17 19:32

  • ★★★★0

    Hvilken ville du pege på generelt Babo? 

    Jeg ved det ikke helt. Kan lide Titanic, men tror ikke jeg har noget godt at tilføje her, medmindre jeg overser nogle titler som kan gå ind under kategorien 'katastrofefilm'. 

    Rasmus - jeg husker den alt for svagt til en nærmere diskussion, men husker jeg fandt den ligegyldig i sin tid. 

    Babo10-03-17 19:43

  • ★★★★0

    Rasmus - jeg husker den alt for svagt til en nærmere diskussion, men husker jeg fandt den ligegyldig i sin tid. 

    Fair nok. Bare du ikke fandt "Armageddon" bedre... :)

    chandler7510-03-17 20:03

  • ★★★★0

    Fair nok. Bare du ikke fandt "Armageddon" bedre... :)

    Det tror jeg faktisk, at jeg gjorde dengang. Men Armageddon er utålelig i dag. Jeg synes så heller ikke at Independence Day er særlig god mere, selvom nogle effekter faktisk stadig er gode. Du nævnte Godzilla, den finder jeg fuldstændig hjernelam åndssvag, så tror sgu ikke jeg finder glæde i mange af de her film. Jeg kan dog lide den islandske 'Dybet' og hvis vi kan presse Proyas' 'Knowing' i kategorien, så vil jeg nævne den. 

    Babo10-03-17 20:14

  • ★★★★0

    Jeg kender ikke den islandske, du nævner, men jeg ville ikke betegne "Knowing" som en katastrofefilm. Udover den "katastrofale" slutning indeholder den ingen af de elementer, der normalt kendetegner genren.

    chandler7510-03-17 20:18

  • ★★★★★★0

    Da jeg var ung (eller måske endda barn) mindes jeg at være ret glad for Airport filmene. I dag tvivler jeg på jeg ville finde dem specielt gode. 

    T. Nielsen10-03-17 20:55

  • ★★★★★★0

    Så er der den der Dante's Peak (hed den ikke sådan, den med ham 007?) som vistnok er okay, af de nyere (ikke at den er særlig ny dog)

    T. Nielsen10-03-17 20:57

  • ★★★★0

    Og ikke for at nævne Volcano og The Core. Jøsses noget skrammel. 

    Babo10-03-17 21:07

  • ★★★★★0

    Jeg synes at genren generelt producerer enormt meget skrammel. Det er ofte en kombination af destruktions-porno og melodramatisk følelses-porno. Det er sjældent min kop te.

    Kruse10-03-17 21:10

  • ★★★★★★0

    Jeg kan nu meget godt li' både Dante's Peak og Volcano, og Deep Impact for den sags skyld. 

    Zero Cool10-03-17 21:12

  • ★★★★★★0

     Volcano var vitterligt en gang bæ i mine øjne. 

    T. Nielsen10-03-17 21:13

  • ★★★★0

    Jeg synes at genren generelt producerer enormt meget skrammel. Det er ofte en kombination af destruktions-porno og melodramatisk følelses-porno. Det er sjældent min kop te.

    Kønsløs destruktion og forceret melodrama. Bliver næsten ikke værre cocktail. 

    Babo10-03-17 21:27

  • ★★★★★★1

    Man er jo heldigvis ikke forpligtet til at se det;-P

    T. Nielsen10-03-17 21:35

  • ★★★★★0

    Nej, og derfor styrer jeg også oftest uden om den slags film. Jeg kunne dog godt lide "Deep Impact" som teenager. Jeg har dog ikke set den siden :)

    Kruse10-03-17 21:48

  • ★★★★★0

    Min aversion mod genren har også kun eskaleret i takt med at CGI har gjort det nemt at destruere alt. Det rør mig bare ikke. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide en film som Godzilla (Gojira, 1954), hvor det skinner igennem, hvor meget arbejde og forberedelse der er lagt i eksekveringen af praktiske effekter. Alle skud er nøje planlagt og er smukt fotograferet. Det skaber en intensitet, som jeg desværre ikke ser i de fleste katastrofefilm. Jeg får ingen nydelse af at se CGI-bygninger osv. falde sammen.

    Kruse10-03-17 22:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen