Trailer: Pixars originale "Coco": Første trailer frigivet

Der er efterhånden langt mellem snapsene, når det gælder animerede Pixar-film, der ikke er fortsættelser til tidligere successer i disse år. Senest så vi "Find Dory", og "Biler 3" er på vej. Det samme er nye kapitler i "Toy Story"- og "De utrolige"-eventyrene.

Men nu sker der omsider noget nyt på fronten med originale Pixar-film med "Coco", hvor det legendariske animationsstudie netop har offentliggjort den første trailer, der kan ses herunder.

"Coco" handler om drengen Miguel, hvis brændende ønske er at blive en anerkendt musiker som sit store idol Ernesto de la Cruz. I jagten på at få sin drøm realiseret kommer han på noget af et eventyr, der blandt andet fører ham til det farverige og eksotiske Land of the Dead, hvor han får følgeskab af den charmerende Hector. På sin rejse finder Miguel ud af mangt og meget om sin families historie.

"Coco", der er instrueret af Lee Unkrich ("Toy Story 3"), får dansk premiere i februar 2018.

Kommentarer

Pixars originale "Coco": Første trailer frigivet

  • 0

    Jeg er ikke helt revet med endnu, men flot, det er den godt nok!

    Men hold da op, jeg får godt nok flashes til den meget gode Book of Life

    Superknys16-03-17 16:15

  • ★★0

    Jeg er ikke helt revet med endnu, men flot, det er den godt nok!

    Men hold da op, jeg får godt nok flashes til den meget gode Book of Life

    Jeg fik associationer til den vidunderlige "La Luna"-kortfilm :)

    Thomas Fenger16-03-17 19:21

  • 1

    Jeg fik associationer til den vidunderlige "La Luna"-kortfilm :)

    Det gjorde jeg ikke umiddelbart, men kan godt se hvad du mener. Det er sku en af de sødeste kortfilm de har lavet.

    Superknys16-03-17 19:55

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen