Brett Ratner: "Rotten Tomatoes ødelægger vores branche"

I snart 20 år har hjemmesiden Rotten Tomatoes opsamlet kritikernes bedømmelser af nye film og tv-serier. Hvis en film optjener over 60 % positive anmeldelser, bliver den betegnet som "fresh" (læs: god), mens alt derunder resulterer i mærkatet "rotten" (læs: dårlig).

Selvfølgelig resulterer negative anmeldelser ikke altid i dårlig indtjening, men instruktøren Brett Ratner ("Rush Hour", "X-Men: The Last Stand") er alligevel stærkt utilfreds med den indflydelse, som han føler, at hjemmesiden har på publikum.

"Det værste, der eksisterer i nutidens filmkultur, er Rotten Tomatoes," fastslog Ratner under Sun Valley-filmfestivalen. "Jeg mener, at hjemmesiden ødelægger vores branche."

Ratner refererede også til "Batman v Superman: Dawn of Justice", som hans produktionsselskab var med til at finansiere, og som blot optjente 27 % positive anmeldelser ifølge Rotten Tomatoes, men som trods alt indtjente 873 mio. dollars på verdensplan.

"Filmens Rotten Tomatoes-vurdering var så lav, at den dannede en sort sky over en film, der ellers var enormt succesfuld," konstaterede Ratner, som også mente, at filmen havde klaret sig væsentligt bedre finansielt, hvis det ikke havde været for Rotten Tomatoes' gennemsnitstal.

Støtte fra uventet kant

Umiddelbart kan man godt forstå, hvorfor Ratner er kritisk over for Rotten Tomatoes, når man ser nærmere på, hvor "godt" netop hans film klarer sig på Rotten Tomatoes.

Film som "Movie 43" (4 %), "Rush Hour 3" (18 %), "X-Men: The Last Stand" (58 %) og "After the Sunset" (18 %) har ikke just scoret imponerende tal på siden.

Men pudsigt nok har den Oscar-nominerede producer Jordan Horowitz ("La La Land"), som for nylig var en Oscar-vinder i få minutter, udtrykt sin støtte til Ratner på Twitter.

Prominente kritikere såsom The Guardians Peter Bradshaw føler dog, at Ratner bare er "bitter", mens Rotten Tomatoes' talsmand, Jeff Voris, konstaterer over for Entertainment Weekly:

"Vores tal er blevet et brugbart værktøj for fans, når der skal træffes beslutninger. Men vi føler altså blot, at det er et springbræt til diskussioner, debatter og deling af synspunkter."

Kommentarer

Brett Ratner: "Rotten Tomatoes ødelægger vores branche"

  • ★★★★★4

    Brett Ratner ødelægger branchen!!

    David Lund26-03-17 18:58

  • ★★★★★★1

    Ha ha ha ja den var en bedre vinkel!

    T. Nielsen26-03-17 19:01

  • ★★★★★3

    Spis lige Brett til, Ratner!

    The Insider26-03-17 19:02

  • ★★★1

    Haha! Hvem andre end lige fra Ratner, skulle sådan en kommentar komme fra. :D

    Dolphinfriendly26-03-17 19:05

  • ★★1

    Det er rigtigt nok i den forstand at jeg nogle gange fravælger splattede filmtomater (eller udsætter dem), men det går jo også den anden vej, hvor jeg tilvælger film fordi de netop har fået en høj score derinde.

    Michael Andersen26-03-17 19:32

  • ★★★★★1

    "Filmens Rotten Tomatoes-vurdering var så lav, at den dannede et sort sky over en film, der ellers var enormt succesfuld," konstaterede Ratner, som også mente, at filmen havde klaret sig væsentligt bedre finansielt, hvis det ikke havde været for Rotten Tomatoes' gennemsnitstal.

    Det er jo også den vigtigste lektion. Hvis bare Rotten Tomatoes ikke var der til at udstille filmens manglende kvaliteter, så kunne den film have gjort det endnu bedre finansielt. Et helt enkelt middel til at overkomme dette er ellers at lave en bedre film. Men det er måske for radikal en idé.

    Kruse26-03-17 19:45

  • 1

    Han kan bare lave bedre film ;)
    I så fald ville han sikkert elske siden.

    Wimmie26-03-17 20:42

  • ★★★★★1

    Spredning af information er dårligt for dårlige film! Vi burde lukke for det dersens Internet! 

    Lars!26-03-17 20:58

  • ★★★★★0

    Han kan bare lave bedre film ;)
    I så fald ville han sikkert elske siden.

    Ja! Mon ikke han synes, at anmelderne har Ratt'ner de giver positive karakterer til hans film?

    The Insider26-03-17 21:03

  • ★★★★★2

    Ja! Mon ikke han synes, at anmelderne har Ratt'ner de giver positive karakterer til hans film?

    Det er synd, han sjældent klarer at ramme Brett. 

    Lars!26-03-17 21:07

  • ★★★★★0

    Det er nok, fordi hans film generelt er for brett'favnende!

    The Insider26-03-17 21:14

  • ★★★★★1

    Når jeg tænker på hans X-Men-film, er det i hvert fald mærkeligt, hans karriere ikke sluttede Brett. 

    Lars!26-03-17 21:16

  • ★★★★0

    Når jeg tænker på hans X-Men-film, er det i hvert fald mærkeligt, hans karriere ikke sluttede Brett. 

    Hvis Berg kunne overleve efter Battleshit, så kan alle :)

    Babo26-03-17 21:21

  • ★★★★★0

    Hvis Berg kunne overleve efter Battleshit, så kan alle :)

    Ja, det er sgu sjældent, at det går godt for en karriere, EFTER man ret tidligt har lavet ens eget (og et af filmhistoriens) absolutte hovedværk!

    The Insider26-03-17 21:27

  • ★★★★1

    Ja, det er sgu sjældent, at det går godt for en karriere, EFTER man ret tidligt har lavet ens eget (og et af filmhistoriens) absolutte hovedværk!

    HELT enig. Southland Tales og The Box var undervældende efter tidligt begået mesterværk, Donnie Darko. 

    Babo26-03-17 21:38

  • ★★★2

    Snup en tudekiks Ratner og lav så nogle bedre film.

    Essal26-03-17 22:19

  • ★★★★1

    Det er nemmere sagt end gjort. Man skal ligesom have evnerne til det. 

    Babo26-03-17 22:33

  • ★★★1

    Det er nemmere sagt end gjort. Man skal ligesom have evnerne til det. 

    Med hans bagkatalog in mente så kunne det godt tyde på at han ikke har evnerne.

    Red Dragon husker jeg dog som værende god. Men måske skyldes det primært filmens solide rollebesætning? Anthony Hopkins, Edward Norton, Ralph Fiennes, Harvey Keitel, Emily Watson og Philip Seymour Hoffman.  

    Essal26-03-17 22:45

  • ★★★★★0

    HELT enig. Southland Tales og The Box var undervældende efter tidligt begået mesterværk, Donnie Darko. 

    Præciiiiis!

    The Insider26-03-17 22:54

  • ★★★★0

    Med hans bagkatalog in mente så kunne det godt tyde på at han ikke har evnerne.

    Red Dragon husker jeg dog som værende god. Men måske skyldes det primært filmens solide rollebesætning? Anthony Hopkins, Edward Norton, Ralph Fiennes, Harvey Keitel, Emily Watson og Philip Seymour Hoffman.  

    Den var blandt de bedre på et ellers skidt CV. 

    Babo26-03-17 23:14

  • 0

    Hvad siger Michael Bay monstro til det med Rotten Tomatoes?

    Så vidt jeg kan se, så scorer hans Transformers-film noget lavere end Ratners X-MEN: The Last Stand. Brokker Bay sig over Rotten Tomatoes?

    Kviesgaard27-03-17 08:08

  • ★★★★★0

    Mon ikke Bay er rimelig ligeglad, når han ser tallene i sin netbank. 

    Lars!27-03-17 08:58

  • ★★★★★★0

    Mon ikke Bay er rimelig ligeglad, når han ser tallene i sin netbank. 

    Det tænkte jeg også på. Han griner når han logger på!

    T. Nielsen27-03-17 09:02

  • ★★★★1

    Bay har penge som skidt, så han bruger ikke netbank. Han kigger bare ned i lokummet hver gang han skal lægge en dej. 

    Babo27-03-17 09:45

  • 0

    Mon ikke Bay er rimelig ligeglad, når han ser tallene i sin netbank. 

    Riqon27-03-17 08:58

    Det var måske lidt den pointe, som jeg fiskede efter.

    Bays film ( her tænker jeg Transformers ), har er dårligere karakter på tomat-o-meteret, end Ratners X-MEN: The Last Stand.

    alligevel hiver de flere penge hjem end Ratners X-MEN-film.

    Så det er vel ikke karakteren på tomat-siden, der alene afgør hvad en film tjener hjem.

    Rejser det så ikke det naturlige spørgsmål, at instruktøren af pågældende film også har en vis indflydelse på, hvad filmen ender med, at tjene hjem?

    Kviesgaard28-03-17 08:32

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen