Det ser jo ganske fint ud som sådan lidt nørdet samler-gear. Bare en skam at et par af filmene stinker.
Den perfekte gave til en Marvel-fan?
Det er nu muligt at få fingre i den måske perfekte gave til enhver stor fan af Marvel-superheltefilmene i form af boksen Marvel Cinematic Universe: Phase 2 Collection, der indeholder de såkaldte "fase 2"-film i Marvel-filmuniverset: "Iron Man 3", "Thor: The Dark World", "Captain America: The Winter Soldier", "Guardians of the Galaxy", "Avengers: Age of Ultron" og "Ant-Man".
Ikke nok med at man får alle filmene på både 3D Blu-ray og 3D Blu-ray, så indeholder boksen også en 1:1 kopi af Orb'en med en af de seks dødelige Infinity Stones samt meget andet lir for samlere. Man får også en bonusdisk med 166 minutters ekstramateriale.
Boksen udgives som en såkaldt "limited edition", men det forlyder ikke, hvor mange eksemplarer, den udgives i. Marvel Cinematic Universe: Phase 2 Collection udkommer 8. december, men kan allerede nu forudbestilles på Amazon.com.