Moovy Exclusive: Er Kubrick vigtig? Del 2: Håndgranater, helte og Hollywood

I sidste måned introducerede vi første del af vores otte dels artikelserie om Stanley Kubricks betydning i filmhistorien. I denne anden del af vores Kubrick tour-de-force ses der på den hjerteskærende antikrigsfilm "Paths of Glory" (1957) og den storslåede Hollywood-basker "Spartacus" (1960).  

Krig i et sandfærdigt lys

"Paths of Glory" er løst baseret på en roman af Humphrey Cobb om fire franske soldater, der skal skydes for at statuere et eksempel over for deres soldaterkammerater. Hvilket også er grunden til, at filmen omhandler franske soldater og ikke eksempelvis amerikanske. Frankrig tog det meget ilde og bandlyste filmen frem til 1974, hvor Præsident Valéry Giscard d'Estaing ophævede censuren. Kubrick har udtalt, at det var grundet den gode historie og ikke bare for at lave en antikrigsfilm, at Cobbs bog appellerede til ham. "Paths of Glory" er heller ikke en anti-fransk film, men skal mere ses som en film eller historie om den menneskelige natur, der kan lede til tragedie. Hele projektet var dog nær ikke blevet til noget, da de fleste i Hollywood havde takket nej til at være involveret. Redningen kom i form af Kirk Douglas, der støttede op om projektet, velvidende at filmen højst sandsynligt ikke ville tjene noget. Douglas var som Kubrick betaget af historien og så sig selv som perfekt i hovedrollen som den retfærdige oberst, Colonel Dax. 

Filmen udspiller sig i 1916 under første verdenskrig og tager udgangspunkt i en flok franske soldater, der ligger i krig mod Tyskland. En ambitiøs general øjner en forfremmelse, hvis hans tropper kan invadere en af de tyske positioner. Det er en umulig kamp, og da det ikke lykkes, ønsker generalen, at tre af soldaterne skal retsforfølges for at være kujoner. Retssagen kan ende i dødsdomme, og det er op til deres oberst (Kirk Douglas) at forsøge at stoppe denne absurditet og sørge for retfærdighed.  

Det kubriske titter frem

Allerede fra filmens åbning antydes den velkendte Kubrick-stil med et pan-skud af en slotsgård, hvor alt er i velbalanceret orden. Den symmetriske komposition, som Kubrick senere i sin karriere perfektionerede, ses i store uddrag af filmen. Dette både i de storslåede slotsscener og i de klaustrofobiskes scener, der udspiller sig i skyttegravene. Et andet filmisk virkemiddel, Kubrick også benytter i filmen, og som senere er blevet et af hans kendetegn, er de lange tracking-skud. Der er flere mindeværdige tracking-skud i "Paths of Glory", eksempelvis da General Mireau (George Macready) assisteres ned til Colonel Dax. Kameraet følger Mireau gennem de snævre gange, indhyllet af soldater i diverse tilredte tilstande. Scenen bliver mere virkelig, da kameraet følger Mireaus tempo og enkelte stop på vejen. 

Samme teknik bruges i scenen, hvor tropperne skal i kamp, og Colonel Dax skal vises som deres medfølende, men stærke leder. Kubrick benytter sig også af de klassiske virkemidler, som for eksempel frøperspektivet. Dette bruges effektivt i retsalsscenerne for at give karaktererne mere dominans. Det er også i retsalsscenen, at synsvinkler bliver et fortællemiddel. Douglas' monolog om afsky til krig og menneskeligheden bliver ikke kun præsenteret til hans medspillere, men også sagt direkte til publikum, der derved involveres mere i tragedien og stillingstagningen. 

Temaet for filmen er kontrast og skyggesider i menneskeligheden, og det leger Kubrick også med gennem det visuelle. Således at den fordækte elite i det grandiose barokslot står over for de hæderlige soldater i de usle og beskidte skyttegrave. Det samme gøres med lys og skygge i mange af scenerne. Historien er rørende og tankevækkende, da den føles virkelig i sin fremstilling. Den voldsomme visualisering af død og kamp, som kendes fra "Saving Private Ryan", er tydeligt inspireret af "Paths of Glory". I denne film anes Kubricks besættelse af at få det rette skuespil også. Filmen er velcastet, og alle spiller sublimt, men det har ikke været uden omkostninger. Flere scener er skudt mange gange, bl.a. skulle scenen, hvor Privat Maurice Ferol (Timothy Carey) spiser kylling, være taget om 68 gange. 

Der kunne skrives meget mere om denne velfungerende film, end der er plads til her, da det er en film, der ved hvert gensyn åbner op for flere lag. Udover at være en af de til dato bedste film om krig, er det også noget af det bedste, Kubrick har lavet.  

 

"Spartacus" og opgøret med systemet

Douglas var så tilfreds med samarbejdet med Kubrick, at han insisterede på, at Kubrick blev instruktør på storfilmen "Spartacus". Filmen foregår i Romerriget år 73 f.v.t. og handler om slaven Spatacus (Douglas), der under sin gladiatortræning er med til at starte et stort slaveoprør. Spartacus bliver symbolet på retfærdighed, og sammen med ligesindede forsøger han at føre så mange slaver som muligt til frihed. 

Dette er en glimrende film, især grundet de mange stjerneskuespillere der alle leverer pragtpræstationer. Det er en smuk film med et godt budskab, der går lige i hjertet, men det er ikke en "Kubrick-film". Selvfølgelig er det Kubricks fortjeneste, at den er så gennemført, ligesom det også er hans fortjeneste, at Russel Metty vandt en Oscar for bedste cinematografi. Desværre er det tydeligt, at Kubrick har haft for mange restriktioner på filmen til for alvor at sætte sin signatur på den. Filmen har ikke de tydelige Kubrick-træk og kunne derfor sagtens have været lavet af en anden kompetent instruktør.  

Grunden til, at "Spartacus" er vigtig at nævne i forhold til Kubricks bagkatalog, er, at det var erfaringerne fra denne film, der gjorde ham til den uafhængige kunstner, han fremadrettet blev. Kontrolfritagelsen og den evige tilfredsstillelse af diverse aktører, der var hverdagskost i arbejdet med "Spartacus", var det, der ultimativt fik Kubrick til at indse, at denne slags produktioner ikke passede til hans kontrollerende kunstnersind. Det resulterede også i et større incitament til at rykke ved grænserne og for alvor give fingeren til The Studio System.

 

Vi har set på en af de første film, der for alvor emmer af Kubrick, for dernæst at se på dén, der viser de svageste træk. Dette har givet en indsigt i det, der senere skal komme – både i stil, fortælleteknik, skuespil og ikke mindst flytning af grænser. 

Den sidste fredag i hver måned vil en ny Kubrick-artikel blive udgivet. Læs med fredag 28. april, hvor vi vil se nærmere på krig og "forbudt" kærlighed – og forholdet til Peter Sellers.

Se også: Er Kubrick vigtig? Del 1: Mord, kys og galop.

Kommentarer

Er Kubrick vigtig? Del 2: Håndgranater, helte og Hollywood

  • ★★★★★★1

    Atter en glimrende artikel. Synes det skal nævnes at det oprindeligt var Anthony Mann der var instruktør på Spartacus. Kubrick erstattede ham.

    T. Nielsen31-03-17 20:05

  • 0

    Atter en glimrende artikel. Synes det skal nævnes at det oprindeligt var Anthony Mann der var instruktør på Spartacus. Kubrick erstattede ham.

    Tak! Du har fuldstændig ret, men jeg måtte undlade en masse facts grundet pladsmangel og fokus var her på hvad "Spartacus" gjorde ved Kubrick. I min research har jeg dog fået indtrykket af at Douglas hele tiden ønskede Kubrick som instruktør på projektet og på sin vis udnyttede instruktørskiftet. 

    Defcon131-03-17 21:26

  • ★★★★★★0

    Også helt okay kun at holde fokus på Kubrick synes jeg. Jeg har læst historien i et par varianter, men som jeg fanger essensen, så var Douglas i hvert fald ikke helt tilfreds med Mann og ønskede ham udskiftet og netop med Kubrick. Så jeg har heller intet læst der ville modsige at det var Douglas' intention fra starten af.

    T. Nielsen31-03-17 21:43

  • ★★★★0

    Trumbo filmen viser i øvrigt Kirk Douglas, som bevidst ønsker Trumbo som manuskriptforfatter til Spartacus. Vidste ikke det med Mann, så det må jeg læse lidt om :)

    Bruce31-03-17 21:57

  • ★★★★★★0

    Det har jeg også godt læst om. 

    T. Nielsen31-03-17 22:02

  • ★★0

    Jeg læste engang Kirk Douglas' bog, I Am Spartacus!, hvor han skrev at Stanley Kubrick blot bare var en blandt flere som han ønskede, men at David Lean var den første han sendte manuskriptet til.

    Kubrick tog iøvrigt afstand fra "Spartacus", og jævnfør reglerne opstillet i del 1, så burde den ikke indgå i gennemgangen af hans film ;p

    Michael Andersen31-03-17 22:44

  • 0

    Jeg læste engang Kirk Douglas' bog, I Am Spartacus!, hvor han skrev at Stanley Kubrick blot bare var en blandt flere som han ønskede, men at David Lean var den første han sendte manuskriptet til.

    Kubrick tog iøvrigt afstand fra "Spartacus", og jævnfør reglerne opstillet i del 1, så burde den ikke indgå i gennemgangen af hans film ;p

    Det er lidt he said/he said (alt efter hvems memoirs man læser) :-) Men i forhold til "reglerne" er dette ikke helt det samme. Kubrick ville gerne lave en storfilm som "Spartacus", da han vidste at det kunne etablere ham som et navn. Han har før givet udtryk for sin tilfredshed med første del af filmen og tog ikke som sådan afstand, men så det ikke som hans film, da han ikke havde frie tøjler til at gøre hvad han ville. Men filmen er vigtig at have med, da det var hans korte forsøg på at arbejde på en film, hvor han ikke var den overordnede chef. Men "Fear and Desire" var han direkte pinlig over og forsøgte at få alle kopiere fjernet fra cirkulation. Det er lidt som hvis folk skulle læse en forfatters stile fra folkeskolen.

    Defcon131-03-17 23:13

  • ★★1

    Super fin artikel, Natascha, der gav mig lyst til at gense "Spartacus" :-)

    Thomas Fenger 1-04-17 08:37

  • 1

    Super fin artikel, Natascha, der gav mig lyst til at gense "Spartacus" :-)

    Mange tak Fenger! Og ja "Spartacus" er så meget et gensyn værd :-) 

    Defcon1 1-04-17 14:11

  • ★★0

    Det er lidt he said/he said (alt efter hvems memoirs man læser) :-) Men i forhold til "reglerne" er dette ikke helt det samme. Kubrick ville gerne lave en storfilm som "Spartacus", da han vidste at det kunne etablere ham som et navn. Han har før givet udtryk for sin tilfredshed med første del af filmen og tog ikke som sådan afstand, men så det ikke som hans film, da han ikke havde frie tøjler til at gøre hvad han ville. Men filmen er vigtig at have med, da det var hans korte forsøg på at arbejde på en film, hvor han ikke var den overordnede chef. Men "Fear and Desire" var han direkte pinlig over og forsøgte at få alle kopiere fjernet fra cirkulation. Det er lidt som hvis folk skulle læse en forfatters stile fra folkeskolen.

    Hvis memoir skal jeg læse for at finde ud af det? :)
    
Fair nok ang. reglerne. Det var også bare sagt med et glimt i øjet, da filmen er svær at komme udenom i en gennemgang.

    Michael Andersen 1-04-17 16:48

  • ★★★★★★0

    Suveræne film - og spændende læsning :)

    Guldager 1-04-17 17:43

  • 0

    Hvis memoir skal jeg læse for at finde ud af det? :)
    
Fair nok ang. reglerne. Det var også bare sagt med et glimt i øjet, da filmen er svær at komme udenom i en gennemgang.

    Memoirs er her også nævnt med et glimt i øjet :-) Da der jo er lidt forskellige opfattelser af handlingsforløb, alt afhængig af hvem der fortæller historien. Er sikker på at både Kubrick (og fam) og Douglas (mm) begge pynter lidt på deres versioner af sandheden. Jeg har derfor forsøgt at finde en nogenlunde midte, da det nok er det tættest på sandheden man kommer. Jeg vil dog gerne give, at tiltrods for at jeg er filmhistoriker, er lidt farvet af at være stor Kubrick fan :-) 

    Defcon1 1-04-17 18:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen