Den er sgu fedt lavet :)
Imperiet angriber forstadshus i ny Duracell-reklame
Premieren på den med spænding ventede "Star Wars: Episode VII - The Force Awakens" rykker nærmere, men hvis man inden da vil have et lille "Star Wars-fix", har Duracell lavet en finurlig lille reklamefilm, hvor et amerikansk forstadshus bliver angrebet af stormtroppers, AT-AT'er, TIE fighters og selv Star Destroyers! Familiens to yngste tager kampen op.
Hvis man er ægte "Star Wars"-aficionado, byder den lille film fra batteri-producenten måske også på et par hints til den kommende film - f.eks. den særlige måde, som pigen, der er klædt ud som som Rey, kæmper på, og C3PO's nye arm.
"Star Wars: Episode VII - The Force Awakens" foregår 30 år efter "Star Wars: Episode VI - Jedi-ridderen vender tilbage" og har premiere 16. december. Se videoen "Battle for Christmas Morning" herunder: