Se teaser-plakaterne til "Blade Runner 2049"

Warner Bros. har frigivet to nye plakater til den længe ventede opfølger til Ridley Scotts science-fiction klassiker "Blade Runner" fra 1982. Plakaterne, der kan ses herunder, viser Harrison Ford og Ryan Gosling i deres respektive roller i den nye "Blade Runner 2049".

Ford gentager sin ikoniske rolle som Rick Deckard i den nye film, mens Gosling spiller LAPD Officer K. Filmen er instrueret af Denis Villeneuve ("Arrival"). Jared Leto og Robin Wright er også at finde på rollelisten. 

"Blade Runner 2049", der foregår 30 år efter originalen, får dansk premiere 5. oktober.

Kommentarer

Se teaser-plakaterne til "Blade Runner 2049"

  • ★★0

    Jeg glæder mig så meget!!!! Den skal ses i biffen, ingen tvivl om det :-p

    Weird_J 5-05-17 12:38

  • ★★★★★0

    Lidt kedelige plakater. Men jeg glæder mig stadig til filmen :)

    Kruse 5-05-17 13:07

  • 0

    Jeg synes det er nogle rigtig fede og virksomme plakater. Jeg ville ikke have noget imod, at have den første med Ryan Gosling hængende i biografen..

    Bony 5-05-17 13:57

  • 0

    Enig med #2. Har det (ligesom med teaseren) lidt stramt med den Mars-lignende atmosfære, hvori ingen form for filtrering eller ilttilførsel benyttes. Det fjerner lidt den autentiske vinkel eller mysteriet om at de er 'replicants' eller ej. Men er mega hyped på filmen. Er især spændt på, hvordan de griber det musikalske an. 

    Bobby Long 5-05-17 16:40

  • ★★★★0

    Plakaterne får det til at lugte af endnu en teal/ orange-produktion. Det er godt nok ved at være kedeligt. Nu må de altså gerne snart prøve med et nyt look derovre - bare sådan lidt.

    Men ellers er jeg fuldstændigt på. Om den så får én enkelt stjerne hos alle anmelderne, så skal jeg ind at se den.

    thomsen 5-05-17 20:38

  • ★★★1

    Harrison Ford mødte op iført sin t-shirt og løse jeans.

    "Bare giv mig min pistol og få så det skidt i kassen, så vi kan komme hjemad"

    Essal 6-05-17 06:38

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen