Forum - Forum-tråd: Mest effektive lydsider i film

Mest effektive lydsider i film

  • ★★★0

    En studiekammerat og jeg er i gang med vores journalistiske bachelor, hvor vi laver en radioudsendelse omkring hvordan lyd bruges til at påvirke os i forskellige sammenhænge, herunder film og spil.

    Det her skal ikke virke som en del af vores projekt, men nu har vi talt om det her i undelige timer i de sidste par måneder, og det fik mig til at tænke;

    Hvornår har en films lydside virkelig påvirket jer? Både med hensyn til musik, men i særdeleshed også i "reallyde"? Og hvor meget tænker i egentlig over alle de lyde, i hører i film?

    HonoDelLoce 9-05-17 10:33

  • 0

    Musikken i film gør ikke det store for mig. Men hvor man har gjort ekstra ud af lyde i scener som i Heat Skud scenen under bank røveriet www.youtube.com/watch Gør bare at det får den til at fremtræde som en af de bedste scener for mig i film :) 

    Hvis det det du hentyder lidt til ? 

    Geekalot 9-05-17 10:47

  • ★★★★★★0

    Har altid elsket scenen i Aliens, hvor Vasques råber "LET´S ROOOOOOOCK!"

    davenport 9-05-17 11:00

  • ★★★★0

    For mig er det halvdelen af filmen. Underlægningsmusikken kan være vigtig, men ikke nødvendig i en film. Men reallyd og effektlyd kan være svært at undvære i hovedparten af filmene. Nogle er så bedre designede end andre, men helt sikkert noget jeg bemærker. Alt fra Saving Private Ryan, The Conversation til 2001 og A Man Escaped, bærer lyden læsset. 

    Babo 9-05-17 11:08

  • ★★★0

    Der er sgu mange gode, men en der altid popper op hos mig er biljagt scenen fra Jack Reacher, det er en orgasme for ørerne med det rette anlæg. Skal lige tænke over andre film.

    MOVIE1000 9-05-17 11:13

  • ★★★★★★0

    Har altid været fascineret over filmlyd, siden en kammerat i sin tid introducerede mig for Pro-Logic. Jeg var helt solgt til idéen om baghøjtalere. Kan huske en regnscene i Medicine Man med Connery, som jeg kunne høre igen og igen. 

    Når jeg selv skal blære mig overfor besøgende, bruger jeg gerne startscenen på I Am Legend, hvor der ikke er musik, kun reallyde.

    davenport 9-05-17 11:15

  • ★★★★★★0

    Jeg så "Funny Ha Ha" i går, hvor man åbenbart har fulgt dogme-principper eller et eller andet, så alt lyd er åbenbart optaget med én mikrofon. Det ødelagde sgu noget af filmen for mig - jeg kan sagtens leve med den ret rå billedside, men når jeg lejlighedsvis ikke kan høre hvad folk siger, når de står på den anden side af rummet, så er det et problem.

    Omkring 2007 levede jeg fint med stereo, efter jeg havde udskiftet min oldgamle Pro-Logic-receiver, men da Blu-ray kom på banen med de lækre lossless lydspor, opgraderede jeg til surround, først 5.1 og nu 5.0, fordi subben alligevel var lidt voldsom i min forholdsvis lille stue.

    Så nu er lyd en ret stor del af det og en af de primære grunde til, at jeg foretrækker BD og til dels DVD frem for streaming.

    Zero Cool 9-05-17 11:27

  • ★★★★★0

    Deepwater Horizon filmen har pænt imponerende lyd, hele den måde Olie Platformen og dens omgivelser lyder på, er med til og sælge hele locationen.

    Elwood 9-05-17 11:28

  • ★★★★★★0

    Jeg synes egentlig, at steaming af lyd er blevet forbedret. Det kommer selvfølgelig ikke op på siden af BD, men jeg har ofte ret gode oplevelser på fx Netflix.

    davenport 9-05-17 11:29

  • ★★★★★★0

    Jeg synes egentlig, at steaming af lyd er blevet forbedret. Det kommer selvfølgelig ikke op på siden af BD, men jeg har ofte ret gode oplevelser på fx Netflix.

    Min erfaring med det siger, at det kommer an på om det et Netflix der har produceret materialet, eller om det er andre. Netflix' egne ting har fine lydspor, mens de er henvist til hvad de end får stukket i hånden fra andre. Det gør bl.a. at bagkanalerne ofte er for høje, at scener med høj lyd er MEGET høje og scener med lav lyd er MEGET lave - der går et eller andet galt, når de konvertere til streaming.

    Zero Cool 9-05-17 11:42

  • ★★★1

    Én ting, jeg i hvert fald har fundet ud af under vores projekt her (indtil videre) er, at jeg slet ikke har været nok opmærksom på lyd indtil nu - og det er lidt tveægget, for som Peter Albrechtsen (ja, Johans bror) fortalte mig i et interview om emnet, så "vil lyddesignere gene have, at lyden påvirker os - men de vil helst ikke have, at vi lægger mærke til det".

    Jeg ser mig selv som en ret opmærksom fyr, der er "på vagt" over for manipulation. Men det foregår jo i en grad, som jeg slet ikke havde tænkt på. Et klassisk eksempel, som de fleste filmfans nok efterhånden kender, er lyden af lyssværdene i Star Wars, hvor Jedi's er en dur-tone, mens Sith's er en mol-tone. En lille, men genial distinktion, som både gør, at vi kan høre forskel på hvem der gør hvad, men også hvem der er god og ond, da vi har denne her indbyggede forståelse for, at dur-toner er positive, mens mol-toner er negative.

    HonoDelLoce 9-05-17 11:47

  • ★★★★★0

    Jeg kommer også til og tænke på det klassiske hvad er det hørespil Peter og ulven der hvor alt kun er musik så vidt jeg husker den blev vist meget i folkeskolen, så jeg husker det ikke hel så tydeligt.

    Elwood 9-05-17 11:50

  • ★★★1

    Uh, der er mange eksempler. Jeg synes lydene og musikken betyder ekstremt meget. Lydene i Star Wars er lidt det åbenlyse eksempel. Lyduniverset og musikken er halvdelen af filmene.

    Jeg elsker de lyde, der blev brugt i Drive. Alene den stressende lyd af døralarmen i starten. Måden chaufførens læderhandsker knitrer mm. Formidabelt. Jeg er også vild med lyduniverset i David Lynchs film.

    Og så naturligvis den i Fritz Lang film. Den nervøse fløjten i M, lyden af kogende vand i den berygtede kaffe-scene i The Big Heat osv.

    Benway 9-05-17 11:59

  • 0

    Jeg synes at musikken betyder rigtig meget for filmoplevelsen, bare se en film som Mad Max Fury Road, den havde kun været halv så fed, hvis ikke musikken havde så stor en del i filmen. Det samme kan siges for Predator, hvor selve scoret nok er et af de bedste. 

    Kyllingebenet 9-05-17 12:01

  • 0

    For mig betyder lydsiden mindst halvdelen af filmen. Som Benway nævner, så er de små detaljer i Drive én af årsagerne til at jeg elsker den film. De forstærker i høj grad oplevelsen af filmen. Film som 2001 og Thin Red Line bliver også forstærket af baggrundsmusikken, der sætter store følelser i sving hos mig, når jeg ser dem. Lydsiden er ekstremt vigtig hos mig, hvilket også betyder, at jeg til tider kan have det lidt svært med eksempelvis stumfilm, da jeg har svært ved at holde min interesse og mit fokus tændt.

    Bony11-05-17 13:46

  • ★★★★0

    Jeg ser mig selv som en ret opmærksom fyr, der er "på vagt" over for manipulation. Men det foregår jo i en grad, som jeg slet ikke havde tænkt på. Et klassisk eksempel, som de fleste filmfans nok efterhånden kender, er lyden af lyssværdene i Star Wars, hvor Jedi's er en dur-tone, mens Sith's er en mol-tone. En lille, men genial distinktion, som både gør, at vi kan høre forskel på hvem der gør hvad, men også hvem der er god og ond, da vi har denne her indbyggede forståelse for, at dur-toner er positive, mens mol-toner er negative.

    Fedt eksempel! Det havde jeg ikke hørt før, men det giver god mening.

    Til sammenligning ved jeg, at man ofte anvender disharmonisk underlægningsmusik i horrorfilm, fordi det "forstyrrer" os/ "skurrer" i ørene, hvor harmonisk musik er mere beroligende. 

    Der findes faktisk også forskning, der viser, at brugen af såkaldte non-lineære lyde i soundtracks (som de markante violiner i Psycho) er stærkt opmærksomhedsskabende, fordi de minder om lydene fra et skræmt dyr. 

    thomsen11-05-17 14:29

  • ★★0

    Et klassisk eksempel, som de fleste filmfans nok efterhånden kender, er lyden af lyssværdene i Star Wars, hvor Jedi's er en dur-tone, mens Sith's er en mol-tone.

    Det er jeg ikke sikker på er rigtigt. Jeg ved at Ben Burtt opfandt lyden ved hjælp af en filmfremviser og et tv, men det er der vel ikke meget dur og mol over som i musik (f.eks. er Luke Skywalkers tema i dur og Darth Vaders i mol)?

    Michael Andersen11-05-17 16:52

  • ★★★0

    scener med høj lyd er MEGET høje og scener med lav lyd er MEGET lave

    Glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har haft den oplevelse med Netflix. Babadook på Netflix er nok det værste tilfælde. Når filmen var stille var den meget stille, dialogen er til tider ret lav, og når lydsiden så går amok bliver bagvæggen nærmest blæst omkuld.

    Måske var det ikke helt så slemt, men jeg var i hvert fald konstant nødt til at justere lydsiden afhængig af hvad der skete. Ekstremt frustrerende. 

    Netflix virkder dog til at være blevet lidt bedre på den front. Har i hvert fald ikke oplevet noget lignende sidste gang jeg havde et abonnement ved dem. 

    Essal11-05-17 18:18

  • ★★★0


    Til sammenligning ved jeg, at man ofte anvender disharmonisk underlægningsmusik i horrorfilm, fordi det "forstyrrer" os/ "skurrer" i ørene, hvor harmonisk musik er mere beroligende. 

    Nu vil jeg nødig fremlægge alt, hvad vi har fundet frem til indtil videre, men jeg kan da godt afsløre, at det ord, vi indtil videre er stødt klart mest på i vores snakke med forskellige eksperter, forskere og producenter, er "forventninger". At både lyde men især musikken spiller på vores forventninger - hvilket går meget godti tråd med det, du skriver her :)

    Det er jeg ikke sikker på er rigtigt. Jeg ved at Ben Burtt opfandt lyden ved hjælp af en filmfremviser og et tv, men det er der vel ikke meget dur og mol over som i musik (f.eks. er Luke Skywalkers tema i dur og Darth Vaders i mol)?

    Hvordan lyden er lavet er jo egentlig ligegyldigt. Alt kan pitches efterfølgende - hvis det altså ikke allerede er i den ønskede skala :) Jeg kan jo i teorien skabe en harmoni ved at optage lyden fra en kat, der mjaver, og pitche den i enten en dur- eller mol-harmoni.

    Hvis du kører lydeffekterne igennem en chordanalyzer, så viser den (angiveligt - jeg har ikke selv prøvet det :) ), at sith-sværdenes lyde kører i mol og jedi-sværdene kører i dur.

    HonoDelLoce12-05-17 13:27

  • ★★0

    Ok. Jeg har bare aldrig hørt den historie før :) Jeg kan heller ikke finde nogle udtalelser fra Burtt og co. omkring det, så pt. hælder jeg mest til at det er en røverhistorie ;)

    Michael Andersen12-05-17 20:35

  • ★★★0

    Ok. Jeg har bare aldrig hørt den historie før :) Jeg kan heller ikke finde nogle udtalelser fra Burtt og co. omkring det, så pt. hælder jeg mest til at det er en røverhistorie ;)

    I så fald en røverhistorie, som Peter Albrechtsen er med til at udbrede ;-)

    HonoDelLoce13-05-17 00:19

  • ★★★★★★0

    De Albretchner... De er vores tids soylent green... De er i alt!

    davenport13-05-17 00:22

  • 0

    Et af de bedste eksempler på hvor effektiv og ikke mindst vigtig lyd kan være i en film er Jaws. Lyden i den er så essentiel i forhold til hvor effektiv og faretruende hajen er.

    Jeg vil dog også fremhæve Michael Haneke, som er en af mine yndlingsinstruktører. Han bruger aldrig underlægningsmusik eller noget form for score. Den eneste lyd i hans film er den som fremkommer naturligt. Som for eksempel i The Piano når der, sjovt nok, bliver spillet på et klaver. Det er et bevidst valg og viser at udelukkelsen af bestemte lyde kan have en ligeså stor effekt. Hvis man lige pludselig satte John Williams til at lave et score til en af hans film, ville de få et helt andet udtryk. Haneke er i det hele taget ikke bange for at have helt stille passager i hans film. Et af de bedste eksempler på dette er i Benny's Video, hvor hovedpersonen på et tidspunkt gør nøgen rundt i lejligheden, helt alene. Det er et klip på et par minutter, så vidt jeg husker det, som er med til at sætte sig ind i sindstilstanden på hovedpersonen og et klip som fik det til at løbe koldt ned at ryggen hos mig, første gang jeg så det.

    Whispering Horse13-05-17 01:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen