Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    Ja Andrew Robinson løfter filmens skurk til noget hel særligt, sjovt og se interview med ham senere hen, hvor han jo er the nicest guy.

    Og hans rolle i Dirty Harry endte nærmest også hans film karriere for det meste, fordi han blev forbundet med Scorpio så meget, som han selv fortæller om her.

    Andrew Robinson

    Elwood16-05-17 21:43

  • ★★★★0

    Ja Andrew Robinson løfter filmens skurk til noget hel særligt, sjovt og se interview med ham senere hen, hvor han jo er the nicest guy.

    Og hans rolle i Dirty Harry endte nærmest også hans film karriere for det meste, fordi han blev forbundet med Scorpio så meget, som han selv fortæller om her.

    Andrew Robinson

    Det er jo, hvad der typisk sker og han har fuldkommen ret. 

    Babo16-05-17 21:58

  • ★★★★★0

    Stadigvæk intressant nok og høre ham selv fortælle lidt om det, end blot og se det ud fra en imdb liste.

    Han endte dog senere hen på en del Star Trek, så han fik da foden ind igen til sidst lød det til.

    Elwood16-05-17 22:44

  • ★★★★1

    Christ, hvor var Alien Covenant dog en skuffelse! 

    Jeg er sådan set enig i de fleste ting, der allerede er skrevet. Det virker meget af vejen som en slags "greatest hits" af de tidligere film - endnu engang skal vi se en facehugger hoppe ud af et æg, ligesom i den første film render de rundt og lukker døre efter sig for at lede monstret hen mod et sted, hvor de kan blæse det ud i rummet osv. osv.

    Det mest utrolige er sådan set, at Alien Covenant får Prometheus til at se bedre og mere sammenhængende ud (på trods af alle dens svagheder med figurernes ulogiske handlinger osv.).

    Som andre har skrevet, så sætter den sig mellem to stole. Vi kommer ikke så meget videre med, hvad historien i Prometheus egentligt skulle fortælle os. Og figurerne er for tynde til, at vi egentligt rigtigt gider at bekymre os om dem i actionscenerne. 

    Jeg sad mest af alt tilbage med en følelse af, at det var en fuldstændigt ligegyldig film.

    Bevares, den er virkeligt flot lavet, og især monstret viser, hvor langt teknikken er nået siden de gamle film. Nu kan vi pludseligt se en alien i fuld figur hoppe rundt, uden at det virker påfaldende som hverken CGI, dukker, eller en mand i et kostume. 

    Men når det hele bare er et setup til endnu en pre-/sequel - hvad skal vi så med den?

    Prometheus har bestemt store svagheder, men jeg følte i det mindste, at den tilføjede universet noget nyt , at den udvidede det med noget spændende (omend jeg stadigt ikke er sikker på, at det nogensinde burde være udvidet). Det gjorde jeg kun i et enkelt øjeblik i Alien Covenant. Det øjeblik, hvor ...

    besætningen træder ind på den kæmpestore plads og opdager ligene af et helt folk. 

    Desværre synes jeg også, at Covenant underminerede momentet igen ved kort efter at afsløre, at der blot var tale om de samme "engineers" som i Prometheus - uden at komme videre ind på, hvem de var, og hvad de egentligt havde gang i. 

    Der var enkelte tilløb til noget interessant undervejs:


    Hele historien om Davids oprør mod sin skaber og sin tiltænkte rolle som tjener sætter da bestemt tanker i gang om os selv. Vi har (jf. Nietzsche) jo slået Gud ihjel og forsøger os selv i rollen som skabere, bl.a. gennem udviklingen af AI. Vil vi engang ende i samme situation - vil en kunstig intelligens i længden finde sig i at være vores "slave"? 

    Men desværre håndteres det hele ret gumpetungt og bliver aldrig virkeligt formuleret - bl.a. fordi filmen - igen - skubber den nødvendige information til næste film (og sikkert også næste film igen) i serien.

    Jeg giver den trods alt 6/10 pga. den tekniske kvalitet og pga. Michael Fassbender, som igen viser sin overlegne teknik ved at kunne skabe usikkerhed hos publikum med et enkelt blik. 

    thomsen17-05-17 18:49

  • ★★★★1

    Tak for ordene Thomsen. On a second note, filmens look. Jeg så den i Imax, som promoverer sig på mere kontrast og lys. Men selv ikke her kunne projektoren helt følge med i de mange mørke sekvenser. 

    Jeg vil prøve at se den lørdag i Fields på laserprojektor. Ellers skal den absolut smækkes op på en stor OLED skærm.

    Bruce17-05-17 19:42

  • ★★★★0

    The Girl on the Train - 4/10

    En rodet affære og man skal ikke kigge for meget efter på troværdighedsbarometeret. Den starter fint, men indfrier desværre ikke de ellers gode takter. Særligt taget castet i betragtning. Kedsomheden satte ind alt for tidligt og derfra var det ned ad bakke. 

    Babo17-05-17 22:42

  • 0

    Thomsen, du skrev alt det som jeg ikke formåede at skrive. Jeg var dog villig til at give den 7/10. :-)

    Kyllingebenet17-05-17 23:06

  • ★★★★★★0

    Fargo (Sæson 1)

     

    Sarkasmen driver ned igennem historien, hvor det rå blandes med det grusomme og der både serveres spænding, skuespil og fortælling i mesterklassen. Om hvordan den lille undertrykte bedsteborger, herligt middelklasseagtigt spillet af Martin Freeman, finder sin egen indre svinehund, dæmon og skiderik frem, midt i al sin sympatiske fremtoning.

    Endnu bedre som i værre er dog Billy Bob Thornton som Freeman’s sorte side, i rollen som kynisk lejemorder, der er lige så kold som de i omgivelser handlingen udspiller sig i. Faktisk er han så gennemført ufølsom, ond og psykopatisk, at des mere han kom under huden på en, des mere blev han skræmmende som var man vidne til en vellykket gyser. Han gjorde i hvert fald mig ubehagelig til mode. Spillefilmen ”Fargo” er fremragende. Det må første sæson af Tv-serien også siges at være.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen18-05-17 20:38

  • ★★★★1

    Endnu bedre som i værre er dog Billy Bob Thornton

    Aces :)

    Bruce19-05-17 08:03

  • ★★★★★★0

    :-)

    T. Nielsen19-05-17 08:13

  • ★★★★0

    En af de bedste skurke. Damn han er awesome. 

    Babo19-05-17 08:20

  • ★★★1

    Netop Thorntons rolle er en af de største årsager til, at jeg synes, at sæson 1 er sæson 2 overlegen.

    Jeg synes ret godt om sæson 2, men selvom det blot er få uger siden, jeg så den færdig, så er der ingen af karaktererne deri, som jeg husker så godt som Thornton i første sæson - og det er altså et par år siden, jeg så den...

    HonoDelLoce19-05-17 12:52

  • ★★★★★★1

    Netop Thorntons rolle er en af de største årsager til, at jeg synes, at sæson 1 er sæson 2 overlegen.

    Jeg synes ret godt om sæson 2, men selvom det blot er få uger siden, jeg så den færdig, så er der ingen af karaktererne deri, som jeg husker så godt som Thornton i første sæson - og det er altså et par år siden, jeg så den...

    Han er så iskold og spiller rollen så godt, uden at gøre ret meget egentlig (det kan flere af de helt store karakterskuespillere) at det er svært at tro, at han ikke er en led satan "in real life". 

    T. Nielsen19-05-17 14:05

  • ★★★★0

    Hov, lige en undskyldning fra mig. Det var meningen, at et par af afsnittene i mit indlæg skulle dækkes af med en spoiler-mærkning, men jeg har åbenbart glemt det i farten. Sorry, hvis jeg har afsløret for meget for nogen. :(

    thomsen19-05-17 14:30

  • 1

    Jeg er helt klart på vognen der synes Fargo sæson 1 er bedre end sæson 2, selvom den generelle konsensus synes at være omvendt. Sæson 1 slugte kæresten og jeg rigtig hurtigt, hvor imod vi ikke blev rigtig fanget af sæson 2 før en stykke inde i sæsonen. Sæson 3 har heldigvis fanget os lige så hurtigt som 1'ern, ikke mindst pga af den fabelagtgige Ewan Mcgregor

    Superknys19-05-17 14:58

  • ★★★★★★0

    The Three Musketeers (1973)

     

    Jeg har ofte læst, at denne udgave af Dumas’ kendte klassiker, regnes som den bedste filmatisering af bogen. Personligt har jeg altid hældt mest til 1948 versionen med Gene Kelly. En version jeg tæller til mine personlige favoritfilm.

    Faktisk skal jeg endda erkende, at jeg oprindeligt slet ikke kunne lide denne dekadente tidstypiske 70’er udgave. Jeg fandt den fjollet på de forkerte måder, for kulørt på den der antieventyr facon, der ofte ses for perioden og bare for farceagtig. I hovedrollen fandt jeg desuden Michael York forfærdelig som D'Artagnan.

    Flere af disse kritikpunkter, kan jeg muligvis godt gentage den dag i dag, særligt er jeg stadig ikke imponeret over York. Når det er sagt, så er filmen faktisk ret sjov, med en bred vifte af humor, fra det falde-på-halen agtige, til det næsten Monty Python’ske absurde. Fornøjeligt, dumt og begavet. Samtidig må jeg sige, at der er virkelig gang i den, med fuld fart overfeltet. Masser af dueller, ikke elegante, men absolut underholdende. Så et godt gensyn.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen20-05-17 17:02

  • ★★★★0

    The Three Musketeers (1973)

     

    Jeg har ofte læst, at denne udgave af Dumas’ kendte klassiker, regnes som den bedste filmatisering af bogen. Personligt har jeg altid hældt mest til 1948 versionen med Gene Kelly. En version jeg tæller til mine personlige favoritfilm.

    Faktisk skal jeg endda erkende, at jeg oprindeligt slet ikke kunne lide denne dekadente tidstypiske 70’er udgave. Jeg fandt den fjollet på de forkerte måder, for kulørt på den der antieventyr facon, der ofte ses for perioden og bare for farceagtig. I hovedrollen fandt jeg desuden Michael York forfærdelig som D'Artagnan.

    Flere af disse kritikpunkter, kan jeg muligvis godt gentage den dag i dag, særligt er jeg stadig ikke imponeret over York. Når det er sagt, så er filmen faktisk ret sjov, med en bred vifte af humor, fra det falde-på-halen agtige, til det næsten Monty Python’ske absurde. Fornøjeligt, dumt og begavet. Samtidig må jeg sige, at der er virkelig gang i den, med fuld fart overfeltet. Masser af dueller, ikke elegante, men absolut underholdende. Så et godt gensyn.

     

    Bedømmelse: 7/10

    Aye!

    Bruce20-05-17 17:16

  • ★★★★★★0

    High Road to China (1983)

     

    Når man som instruktør har stået bag to mesterværker, som ”Where Eagles Dare” og ”Kelly’s Heroes”, så er det nemt at tilgive Brian G. Hutton for at levere en jævn film som denne lille eventyrfilm. I hovedrollerne er både Tom Selleck og Bess Armstrong egentlig også fine nok, i klichefyldte roller, hvor de først ikke kan døje hinanden, men hvor vi som publikum jo nok ved bedre og hvor det bærer hen. Stilen er lidt skrabet og middelmådig, det samme føles den tekniske formåen. Der er dog flere underholdende sekvenser og der er gode ideer, der kunne have fungeret godt i bedre film. Men uanset, så er der noget hyggeligt søndagsfilm/matinee over hele affæren.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen20-05-17 17:17

  • ★★★★★★0

    Aye!

    Du er enig?

    T. Nielsen20-05-17 17:19

  • ★★★★★★1

    Inferno (2016)

     

    Tom Hanks giver den atter professor Langdon, der altid rodes ind i mystiske affærer med masser af gåder, koder og lidet troværdige twist. Ron Howard har også atter iscenesat og romanen bag, er atter leveret af Dan Brown. Bøgerne skal jeg erkende, jeg synes er underholdende sommerlæsning, med deres mange historiske referencer, korrekte som ukorrekt, deres fjollede og overtænkte twist og solid spænding, om hvordan gåden løses.

    Den første film, ”The Da Vinci Code”, der var den anden bog, fandt jeg dog rædselsfuld kedelig. Jeg blev så til gengæld positivt overrasket over den anden film, ”Angels & Demons”, som var en habilt underholdende og til tider overraskende rå og god spændingsfilm.

    Jeg har dog ikke så meget godt at sige om denne sidste film, der udover en historie der på film virker direkte dum og dybt utroværdig, kører alt for meget ud af Hollywood samlebåndet, på en måde så man stort set intet husker fra filmen bagefter og småkeder sig mens den drøner forbi foran ens øjne. Teknisk er det vel egentlig fint lavet og der er, om end få, spændende sekvenser der lige hæver den til det middelmådige.

     

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen20-05-17 17:43

  • ★★★★1

    Du er enig?

    Ja :)

    Bruce21-05-17 00:45

  • ★★★★★0

    Er ved og introducere en ven fra LOTR filmene, så vi fik lige set Fellowship of the rings Extended Editions i dag, lige kommet, hjem, jeg synes det virkede lidt weird at end credits var så lang tid, indtil jeg fandt ud af det var fan credits, hvor folk kunne betale 40$ for og få sit navn med, men den liste burde i følge mig blot ha haft sin seperarte menu under bonus features f.eks.

    Da man efter Globus logoet, som altid er tegn på nu er det slut, så kom den her 20 min lange end credits ting med blot navne på fans der havde betalt 40$ jeg lod dem blot køre da jeg har det weird med og slukke for en film under rulletekster.

    Elwood21-05-17 01:03

  • ★★★★★★1

    Elwood - er han fra Mars? :)

    Guldager21-05-17 11:02

  • ★★★★★0

    Elwood - er han fra Mars? :)

    Haha nej, men jeg er også ved og introducere ham for Star Wars, han har bare ikke set så mange af de klassiske film her, og der er flere til listen, men det er nu meget hygsom og se en opdage de her film for første gang, det ret facinerende.

    Elwood21-05-17 13:55

  • ★★★★0

    The Train - 7/10

    På mange måder en effektiv spændingsfilm med nogle veludførte eksplosioner og sammenstød, der fik mig til at tabe kæben. Formåede ikke helt at holde min interesse fanget til målstregen, men der var altså gode momenter undervejs og overall var det en solid film. 

    Babo22-05-17 12:05

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen