Fan har genskabt "Terminator 2" i "Grand Theft Auto"!

Det går sjældent godt, når Hollywood filmatiserer populære videospil, og ligeledes er der heller ikke voldsomt mange succesfulde spil med film som forlæg...

Men hvad siger I så til en filmklassiker, der er blevet "filmatiseret" i en nyere spilklassiker? En russisk "Grand Theft Auto V"-fan med YouTube-kanalen "Kramer's Media, har brugt adskillige måneder på at genskabe James Camerons "Terminator 2: Dommedag" via spillets motor.

Ganske vist er flere scener blevet skåret ud eller forkortet, men alle filmens nøglescener og -skud er blevet møjsommeligt genskabt via 3D-modellerne i Rockstar Games' populære spil.

Nu bliver man bare helt ærgerlig over, at der ikke eksisterer en "Terminator"-udgave af "Grand Theft Auto"...

Kommentarer

Fan har genskabt "Terminator 2" i "Grand Theft Auto"!

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen