Zack Snyder forlader "Justice League" efter datterens selvmord

For to måneder siden mistede instruktøren Zack Snyder sin datter Autumn, der begik selvmord, blot 20 år gammel.

Snyder have håbet på at kunne holde familietragedien uden for offentlighedens søgelys, men har nu valgt at fortælle om det, da han forståeligt nok har valgt at stoppe som instruktør på "Justice League".

Filmen er i øjeblikket i postproduktion og mangler en række optagelser, og i den forbindelse er instruktøren Joss Whedon ("The Avengers") trådt til for at færdigøre filmen.

Zack Snyders kone, Deborah Snyder, som er producer på "Justice League", træder ligeledes tilbage for at bruge tid sammen med familien. Hun og Zack Snyder har tilsammen syv børn sammen og fra tidligere ægteskaber.

Snyder udtaler: "Jeg ønsker, at filmen bliver fantastisk, og jeg er fan, men det blegner ret hurtigt i forhold til dette... Jeg ved, at fansene vil være bekymrede for filmen, men der er syv andre børn, der har brug for mig. I sidste ende er det bare en film. Det er en fantastisk film. Men det er bare en film."

"Justice League" er stadig sat til at udkomme i biograferne 17. november.

Kommentarer

Zack Snyder forlader "Justice League" efter datterens selvmord

  • ★★★★★0

    Meget triste omstændigheder, men jeg græder ikke på projektets vegne. Whedon er cool. 

    Lars!23-05-17 14:17

  • ★★★★0

    Trist, men jeg er sådan set ligeglad med projektet og hvem der samler stykkerne. 

    Babo23-05-17 14:25

  • 0

    Jeg vil hellere se hvad Whedon kan gøre med den film en Snyder, så det er forhåbenligt en god ting..

    T'hain23-05-17 14:31

  • ★★★★★★0

    Meget triste omstændigheder, men jeg græder ikke på projektets vegne. Whedon er cool. 

    Størstedelen af filmen er jo i kassen, så der mangler "kun" nogle reshoots og at filmen bliver klippet. Så fordi Whedon kommer til i sidste del af processen, vil ganske sikkert ikke ændre massivt på det endelige resultat.

    Zero Cool23-05-17 15:25

  • ★★★★★1

    Størstedelen af filmen er jo i kassen, så der mangler "kun" nogle reshoots og at filmen bliver klippet. Så fordi Whedon kommer til i sidste del af processen, vil ganske sikkert ikke ændre massivt på det endelige resultat.

    Jeg tænkte lidt det samme, men som jeg også har argumenteret for i diskussioner om BvS, så kunne filmen forbedres væsentligt bare med en saks. 

    Lars!23-05-17 15:47

  • ★★★0

    Trist historie. Men også lidt tankevækkende at de vælger en så stor profil som Whedon. I princippet kunne hver som helst jo givetvis have forestået reshoots. Det virker som om de af en eller anden grund ønskede sig et navn, eller også mangler der nok til de tror han virkelig kan gøre en forskel.

    gi-jones23-05-17 19:50

  • ★★★★★★1

    Eller oss' er det fordi Whedon allerede er tilknyttet DC's filmunivers, da han skal instruere Batgirl.

    Zero Cool23-05-17 20:16

  • ★★★★★★1

    Forfærdeligt at opleve ens barn tage sit eget liv. Der må film sgu føles ret ligegyldigt. 

    T. Nielsen23-05-17 20:25

  • 0

    Måske lidt galgenhumor her, men med det navn, kan man så være andet end deprimeret?

    Men virkelig trist for familien Snyder. Håber på alt det bedste for dem fremover.
    Bliver spændende om Whedon kan nå at sætte et præg på filmen nu. Håber det lidt. Selvom BvS faktisk var ret god, hvis man tager den lange udgave.

    Nagash23-05-17 23:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen