Gensyn med Lego Batman, jeg griner stadigvæk højlydt, især intro'en er pure gold :)
"I did something"
What we saw
★★★★★0
★★★★★0Der var i hvert fald en del, der irriterede mig i Prisoners. Den var tilgengæld rigtig flot. Foretrækker dog bestemt Sicario og Enemy af Villeneuves film.
David Lund 3-06-17 22:37
- ★★★★★0
Sicario er nok min farvorit af hans, så freaking intens.
- ★★★★0
Som sagt det også blot min mening :)
Men nysgerrig eksempel på anden film der gør dette ?
Stort set alle, der bygger på en afsløring til sidst, hvor der gives lidt forklaring. Men hvis det er din oplevelse, fred med det. Ingen skade sket :)
- ★★★★★★0
Sid and Nancy
Det kan godt være, at John Lydon aka Johnny Rotten er stærkt kritisk over for filmen om Sid Vicious og kæresten Nancy, men det er jeg ikke. Det er en vild og vildt spillet film, og på trods af et par enkelte negative ting - de sidste billeder scener, til tider soundtracket og et lidt repetetivt tema - så er det et fint indblik ind i punkscenen og ind i et usundt misbrugsforhold.
8/10
- ★★★★0
Peter og Dragen (BD) 2016 - 6/10
Disney har travlt med deres planer om spillefilmsversioner af klassiske tegnefilm. Jeg har ikke set originalfilmen, så er det sagt. Historien her er dog både dybt forudsigelig og banal med rigeligt patos, så hvis man er til det, så er man givetvis i gode hænder. Jeg kom flere gange undervejs til at tænke på den langt bedre animationsfilm, The Iron Giant. Men altså, det er mildt underholdende, det kan man ikke tage fra den, men jeg var helt klart bedre underholdt af Junglebook filmatiseringen.
★★★★1The Martian, extended efition 4K
Første syn med en UHD skive. Skarpt og detaljeret, men jeg kunne ærligt ikke se den store forskel på 104" fra den normale siddeafstand. Mine nevøer sagde de kunne. Jeg må prøve at gå tættere på.
Hvad der VAR anderledes, var farvetone, men det var uden tvivl fordi, jeg ikke havde indstillet afspilleren. Billederne var mere farveløse, mindre orange og det burde slet ikke være tilfældet ifht anmeldelsen af 4K versionen.
Jeg må læse manualen og se, om der skal arbejdes med indstillingerne.
De ekstra scener gav alle noget essentielt til filmen, så det var faktisk rigtig positivt.
Jeg ender på en 8'er. Den holder.
- ★★★★0
The Martian, extended efition 4K
Første syn med en UHD skive. Skarpt og detaljeret, men jeg kunne ærligt ikke se den store forskel på 104" fra den normale siddeafstand. Mine nevøer sagde de kunne. Jeg må prøve at gå tættere på.
Hvad der VAR anderledes, var farvetone, men det var uden tvivl fordi, jeg ikke havde indstillet afspilleren. Billederne var mere farveløse, mindre orange og det burde slet ikke være tilfældet ifht anmeldelsen af 4K versionen.
Jeg må læse manualen og se, om der skal arbejdes med indstillingerne.
De ekstra scener gav alle noget essentielt til filmen, så det var faktisk rigtig positivt.
Jeg ender på en 8'er. Den holder.
Jeg tabte kæben over, hvor flot BD skiven så ud da jeg genså den hjemme. Mars har vist aldrig set federe ud på film.
- ★★★★0
Jeg tabte kæben over, hvor flot BD skiven så ud da jeg genså den hjemme. Mars har vist aldrig set federe ud på film.
Ja den er virkelig flot. Fantastisk komedie :-D
- ★★★★0
- ★★★★0
Batman vs Superman: Ultimate Edition - 5/10
Det er noget tid siden jeg genså filmen og så i den forlængede version, som åbenbart skulle være mere 'sammenhængende'. Den forsøger også sine steder at lappe hullerne ved at udvide nogle scener, men det er for langhåret og det føles stadig som 10 film i én. Man kan uden problemer barbere 1 times ligegyldigheder væk uden at tage noget fra historien, og jeg må tilstå kedsomheden satte for tidligt ind ved syn to. De ting, som trods alt fungerer fint, involverer ofte Batman, særligt lagerscenen. Enkelte gode momenter med Superman, men alt i alt ikke et godt gensyn.
- ★★★★★★0
Meget, meget kort - faktisk er min indlednign her længere end anmeldelserne ;)
Krigen - god film, 7/10
Under Sandet - en rigtig god film! 8/10
- ★★★★0
Louder Than Bombs - 8/10
Temaet sorg virker udpint på film, men der er en interessant krølle på historien og instruktør Joachim Trier kan i den grad være tilfreds med sin amerikanske debut. Man skal holde tungen lige i munden gennem filmen. Skuespillerne gør det alle godt og dejligt at se en gammel kending som Gabriel Byrne i denne slags film. Er man i humør til et rigtig godt drama, så er Louder Than Bombs et godt, usentimentalt bud.
- ★★★★1
Den vil jeg skrive mig bag øret :)
★0Dumt at rende rundt med sådan noget stående bag øret, Bruce.
Kyllingebenet 7-06-17 00:15
- ★★★★0
Der var skrevet en masse andet, som jeg kom til at overskrive :(
- ★★★★0
Den vil jeg skrive mig bag øret :)
Den er sgu god og man frygter altid lidt en debut på amerikansk jord, men Trier virker ikke synderligt mærket.
- ★★★★★★1
"Olf Sørensen - Hit-parade, Mit Traume & Hadet Til Grundstoffer!" (1904)
Så er den her endelig: Den Congolesisk/Øst-Timorianske kortfilm om Huntington Zork, der fra en lille landsby i Gobi Ørkenen, lever af at præge kommoder for byens spidser. En skønne dag finder han en tom madkasse i sit værksted, og så kan det nok være, at det stikker helt af! Fra at være skudt i one-take S/H, vender filmen på en tallerken, og tager os med på en tur til Uranus, hvor vi møder gasfolket "Vi der gerne kaldes Jørgen".
Tilbage på Jorden, står tilbage en ensom hund, der ikke kan forstå belgisk, hvilket ikke gør det store, da den oprindelig er fra en vestlig del af Kasakhstan. Den køber en andel i en opiumsmark, og vælter sig efterfølgende i sprut og brugt cirkusudstyr.
Det har taget over 100 år at finde dette klenodie på hylderne, få det pudset af og nu udsendt i en udgave på HD, dog kun i mono. (Og det kun i højre højtaler!)
Inst.: Jæver "Paraolympic" Sniffurson, Isl.
******
- ★★★★0
"Olf Sørensen - Hit-parade, Mit Traume & Hadet Til Grundstoffer!" (1904)
Så er den her endelig: Den Congolesisk/Øst-Timorianske kortfilm om Huntington Zork, der fra en lille landsby i Gobi Ørkenen, lever af at præge kommoder for byens spidser. En skønne dag finder han en tom madkasse i sit værksted, og så kan det nok være, at det stikker helt af! Fra at være skudt i one-take S/H, vender filmen på en tallerken, og tager os med på en tur til Uranus, hvor vi møder gasfolket "Vi der gerne kaldes Jørgen".
Tilbage på Jorden, står tilbage en ensom hund, der ikke kan forstå belgisk, hvilket ikke gør det store, da den oprindelig er fra en vestlig del af Kasakhstan. Den køber en andel i en opiumsmark, og vælter sig efterfølgende i sprut og brugt cirkusudstyr.
Det har taget over 100 år at finde dette klenodie på hylderne, få det pudset af og nu udsendt i en udgave på HD, dog kun i mono. (Og det kun i højre højtaler!)
Inst.: Jæver "Paraolympic" Sniffurson, Isl.
******
Er der noget ekstramateriale?
- ★★★★★0
Det lyder umiddelbart som et afsnit af Family Guy...
David Lund 7-06-17 23:45
- ★0
Machete
Hold nu kæft noget lort.
Jeg havde ellers fået indrykket af at det skulle være en ganske underholdende film. Jeg er helt med på, at det er meningen at filmen skal være dårlig, men jeg havde ikke forventet mig, at den ville være SÅ dårlig. Jeg havde nok forventer mig en blanding af Desperado og Snakes on a Plane, men jeg fik noget der mere mindede om Drive Angry (der i øvrig er en meget bedre film end Machete, og det siger alligevel en del).
1/10
Kyllingebenet 7-06-17 23:50
- ★★★★★★0
Ja, hvis man køber Sniff´s egenproducerede ekstramateiale, kan man med lidt god vilje modtage et par trusser, der er båret igennem en måned af en polsk vaskekone/havnearbejder/stenknuser, der skulle lugte meget autentisk, og give noget feel når man ser filmen i sin helhed.
★★★★★1Midnight Special (2016)
Med tankerne henført på Jeff Nichols fremragende “Take Shelter”, som var en helt igennem sublim orkestreret thriller der helt frem til rulleteksterne legede udfordrende med sit overnaturlige dommedags tema, var mine forventninger naturligvis sat højt til dette ligesindede værk. Michael Shannon spiller en mere og mere desperat far der i selskab med sin søn, (som viser sig at være i besiddelse af nogle mystiske kræfter), og en god ven, (Joel Edgerton), tager på en vild flugt mod en særlig udvalgt destination med både en religiøs kult og paranoide FBI agenter lige i hælene. Mens faderen, uden at vide det med sikkerhed, tror blindt på det bedste i forbindelsen med de overnaturlige evner hos sønnike, betragter de to antagonistiske grupperinger derimod den unge knægt som henholdsvis en ny messias der vil frelse sektens medlemmer når den forventede dommedag oprinder, eller en kommende terrorbaseret antichrist der vil bringe verden ud i en slags apokalyptisk antiautoritær opløsning.
Selv om opskriften på handlingen er fuld af klicheer og billedsproget er øjeblikkeligt genkendeligt i “Midnight Special”, der i lækkert samspil med en spooky klingende underlægningsmusik oser af en herlig sci-fi lakeret retro 80’er stemning, ja så var jeg nu stadigvæk endda rigtig godt underholdt og fascineret det meste af vejen mod den store forløsning. Men trods denne besættende og mystificerende atmosfære det lykkedes Jeff Nichols at skabe, hvilket alt sammen fornemt understøttes af en række solide og medrivende skuespilspræstationer samt et par super flotte billedkompositioner, tager filmen desværre både spænding og handlingsmæssigt en uheldig afstikker cirka midtvejs, bliver for kølig analytisk overforklarende, og finder dermed aldrig rigtig tilbage på det magiske og kryptiske spor igen.
Ud over at tempoet også sænkes mere end hvad godt er, forsvinder den religiøse sekt og dets leder pludselig ud af filmen uden nogen forklaring, hvilket er både sjusket manuskriptmæssigt set og ærgerligt især når man har en veteran som Sam Shepard til disposition. Det virker på mig som om Nichols ganske enkelt mister overblikket og styringen af filmen på dette tidspunkt, og selvom han sætter alt ind på en spektakulær afslutning føles det mest af alt som et himmelråbende antiklimaks.
7/10
- ★★★★★1
The Incredible Hulk (2008)
Efter Ang Lee’s tilbagelænede og filosofiske vinkel på Marvels grønne gigant 5 år tidligere lå opgaven ud i at løfte Hulk arven op fra glemslen nu i hænderne på den franske instruktør Louis Leterrier. Med et særligt flair for at skabe medrivende action i et oftest hæsblæsende tempo tog han en altid energisk og i dette tilfælde ekstremt dedikeret Edward Norton under armen, og sammen skabte de en rebelsk outsider af en film, i det efterhånden store og omfattende Marvel Cinematic Universe, som jeg uden tøven vil betegne som værende superheltegenrens svar på Jason Bourne franchisen. Louis Leterrier åbner ballet på fornem vis via en kort og fragmenteret men alligevel ganske effektiv oprindelseshistorie af Bruce Banner og hans monstrøse alter ego Hulk, samt deres had/kærlighed symbiose med filmens to andre centrale karakterer Betty Ross, (Liv Tyler), og hendes fader general Thunderbolt Ross, (William Hurt), som alt sammen udspiller sig samtidig med titelsekvensen. Nogle vil måske synes, at det er for direkte en tilgang, men jeg kan nu godt lide den måde det bliver eksekveret på og at der denne gang ikke bliver brugt unødig tid på en alenlang forhistorie.
Og så er handlingen ellers i gang. Bruce Banner er nu på flugt fra regeringen og militæret, (der vil bruge Hulk som et våben), og befinder sig i eksil midt i Brasiliens nærmest uoverskuelige ghetto miljø favelaen, hvor han desperat forsøger at genvinde kontrollen over sin krop og udtænke en mirakelkur, der vil eliminere det indre grønne bæst for evigt. Men det er lettere sagt end gjort og inden længe er militæret på sporet af ham, anført af en hævngerrig general Ross og hans nye håndlanger, elitesoldaten Emil Blonsky, som bliver herlig slesk og lettere perverteret portrætteret af altid fremragende Tim Roth. Jagten i favelaens smalle gader der udspiller sig på helt forrygende vis i et hektisk og nervepirrende billedsprog er et af filmens tre absolutte højdepunkter. Louis Leterrier udnytter den uoverskuelige ghettos labyrint på mesterlig vis som både et billede på Banners indre kaos og et trinbræt til de afsluttende scener på en fabrik, hvor Hulk for første gang åbenbarer sig for tilskuerens øje i smukt og effektfuld skyggebaseret kameraføring.
Det er først da Banner vender hjem til de forenende stater igen, hvor duellen med militæret og Blonsky forsætter på eksplosiv vis, at filmen momentvis går ned i gear for at give plads til kærlighedshistorien med Betty Ross. Men det gør nu egentlig ikke det store, da de romantiske og mere eftertænksomme scener fungerer ganske fornuftigt integreret som befriende pusterum fra de store actions sekvenser, illustreret på glimrende og stemningsfuld vis i linket nedenunder hvor scenen også viser, at CGI’en kan bruges til andet end blot storslået ramasjang.
Men det er også under netop de perioder, hvor Betty Ross træder ind i rampelyset, at filmen samtidig mister lidt momentum og lidt gnist, fordi Liv Tyler desværre har en tendens til at underspille sin rolle mere end, hvad der er nødvendigt. På sin vis er det også helt på sin plads at kritisere Leterrier for ikke at give Emil Blonsky karakteren og Hulks nemesis mere baggrundshistorie og tyngde, og Blonskys motiver bliver derfor lettere overfladiske og lige ud af landevejen, selv om Tim Roth gør alt hvad han kan for at ændre på det endimensionelle indtryk. Afslutningsvis vil nogen måske mene, at der går lige lovlig meget CGI rabalderstræde i løjerne, men jeg har ærlig talt svært ved at se, hvordan det kunne gøres anderledes med de to monstre. På den positive side, hvad CGI effekterne angår, er det dog værd at bemærke at alle kampscener i filmen indeholder mindst ligeså mange oldschool fysiske effekter. Netop dette solide miks gjorde at CGI’en i mine øjne blev mere troværdig at se på og betød samtidig at interessen blev holdt ved lige undervejs denne, trods sine små fejl, herligt underholdende MCU film.
8/10
★★★1Arsenic and Old Lace (1944)
Efter at jeg have set "The Big Sleep" på Netflix, dukkede der jo naturligvis straks et nyt forslag op, så jeg snuppede et gensyn med Frank Capras komedieklassiker fra 1944. Det er nok i hvert fald 15 år siden, jeg sidst havde set filmen, men jeg huskede den som vældig sjov, og det er den heldigvis stadig. "Arsenic and Old Lace" er en kulsort komedie, hvor en hyggelig familie, der umiddelbart består af et par rare tanter, viser sig at have læssevis af skøre skeletter i skabet og lig i kælderen. Som Cary Grant passende udbryder det: "Insanity runs in my family. It practically gallops!"
Grant var selv noget utilfreds med den måde, han kom til at spille hovedrollen, som den der opdager alt vanviddet i huset, og det er da rigtigt, at han overspiller meget i forhold til de andre skuespillere. Så jeg kan godt se, hvad han mente, men det forekommer mig, at den komiske dynamik netop virker, fordi den eneste familiemedlem, der ikke er gal, fremstår overgearet, hvorimod alle omkring ham er fuldstændig fattede – uanset hvilken vanvid, der så ellers springer frem.
Filmens teater-baggrund fornægter sig ikke, men det er også en af dens styrker og noget af morskaben, at lokationen er så afgrænset. "Arsenic and Old Lace" er stadig en af de sjoveste film, jeg kender, og jeg sad og klukkede af latter gennem hele herligheden. Oven på en anstrengende dag, var den lige den humørpille, jeg trængte til.