Godt at se "Reds" nævnt, Bruce. Der er mange der glemmer hvor vanvittig dygtig en instruktør og skuespiller Warren Beatty var. Dem der ikke anerkende mandens talent, bør bestemt starte med netop "Reds".
Bruce's Top-250
★★★0Dolphinfriendly15-06-17 01:03
1Nærmest. I 2004 kan jeg se, at jeg bl.a. anmeldte "Anchorman" og "Bridget Jones 2". Det må have krævet al min energi. I øvrigt kan jeg se, at både du og BN bedre kunne lide "Anchorman" end mig. Det er lidt sjovt og lidt sært, at man kan finde ud af sådan noget så lang tid efter.
Jeg syntes nu ikke, den var mere end "seværdig" (læs: middelmådig), hvilket er det ord jeg brugte om dengang og nok også det ord, jeg vil bruge om den idag.
Jeg fik aldrig givet filmen nogen stjerner. Skulle jeg gøre dét idag, ville det blive til 3 (på 6-skalaen) ligesom du selv gav den. Uanset de sjove ting i den, finder jeg den stadig "dårligt struktureret" (den er hverken elegant klippet eller fortalt) og "ofte plat" - en del af filmens jokes er - som jeg også skrev dengang - simpelthen bare "åndssvage", altså ikke rigtigt sjove eller latterfremkaldende.
Det er en af den slags film, der for mit vedkommende kræver, at jeg lægger de "meget kritiske briller" væk og mobiliserer en god portion overbærenhed, hvor jeg fokuserer på de ting, der fungerer, fremfor på dem der ikke gør. Er det ikke dét vi mange gange sigter til, når vi siger, at en given film godt kan gå an på en kedelig søndag eftermiddag? ;-) ... For mig er 'Anchorman' en sådan film, og det er f.eks. 'Ace Ventura' også. Det er film, der indeholder gode grin nok til, at jeg engang imellem har lyst til at se dem. Men de er efter min mening meget langtfra at være fremragende eller fantastiske komedier.
★★★★0Godt at se "Reds" nævnt, Bruce. Der er mange der glemmer hvor vanvittig dygtig en instruktør og skuespiller Warren Beatty var. Dem der ikke anerkende mandens talent, bør bestemt starte med netop "Reds".
Ja det er 4-5 år siden jeg sidst så den og ser frem til nyt gensyn snarest. Det kom bag på mig, hvor god den var og Beatty er absolut en dygtig herre.
- ★★★★0
Jeg troede, jeg kendte alt til japansk anime-film, der var værd at se! Men er ikke rigtig stødt på Avalon nogen steder. Så den skal lige tjekkes ud.
Ovenstående havde jeg skrevet før, jeg fandt ud af, at Avalon ikke er en anime... :)
Reds er en af de film, jeg burde se, men har altid nedprioriteret den. Første gang jeg hørte om den, var i et fag på historiestudiet - "film og historie" - hvor filmhistorikeren Robert A. Rosenstone er meget kritisk over for den. Meget af hans kritik går på den typiske "jamen, den og den og den scene er forkert", "sådan skete det ikke i virkeligheden", men også i forhold til filmskabernes mangel på indsigt(han var selv historisk konsulent på filmen) og tilgang til kilderne. Han ser det dog som en stor ting, at det er første gang en kommunist er portrætteret positivt.
Ahh :) Ja den er netop ikke anime, men dog værd at stifte bekendtskab med.
Jeg kan godt lide historisk akkuratese, men mht Reds ved jeg ikke så meget. Ihvertfald ikke om Reed og Bryant.
★★★0Jeg fik aldrig givet filmen nogen stjerner. Skulle jeg gøre dét idag, ville det blive til 3 (på 6-skalaen) ligesom du selv gav den.
Ok. Så misforstod jeg dig. Jamen så er vi jo helt på linje. :)
- ★★★0
"Reds" husker jeg i øvrigt som god, men det er godt nok ved at være lang tiden siden jeg har set den.
Warren Beatty var ganske rigtig virkelig god. En film som "McCabe & Mrs. Miller" er næsten utænkelig uden hans blændende præstation.
★★★★★0The Scoserer, El Aura, Merchant of Venice, The Chaser, The Unberabel Lightness of Being, Gegen die Wand, Man from Earth, The Misfits, Being There, Reds, Swing time, Top Hat, Avalon.
Jeg har desværre ikke fået set nogle af disse film endnu, men dine anmeldelser er virkelig inspirerende, så nu er de røget på min liste hos Amazon. Jeg kender godt til “The Scorserer”, “Merchant of Venice”, “The Unbereable Lightness of Being”, samt “Swing Time og “Top Hat”. Resten er til gengæld gået under min radar, så fedt med nogle, for mit vedkommende, nye titler at gå på jagt efter. :)
Og så til de film på listen som jeg har set.
250 - The Quiet Man
Jeg er enig med dig et langt stykke af vejen og holder derfor også af “The Quiet Man” af de selv samme grunde, som du nævner i din, som altid, meget præcise og velskrevne anmeldelse. Dog kan jeg undervejs hist og pist alligevel godt have det en lille smule svært med den naive og kække tone, som ret beset minder en del om den stil man kender fra vor egen Morten Korch. Der er selvfølgelig en verden til forskel i kvalitet og Morten Korch når naturligvis ikke en verdensklasse instruktør som John Ford til sokkeholderne, så sammenligningen går udelukkende på den stemning/tone der skabes i filmene. John Wayne er i øvrig herlig i denne mere løssluppen rolle og Maureen O’Hara er ligeså vidunderlig her med sit iltre temperament. Slagsmålet til sidst minder i øvrigt en del om det fra John Wayne’s “North To Alaska” og begge dueller er bare mega sjovt og meget kreativt udført. :D
248 - The Swimmer
Det er godt nok mange år siden, at jeg har set filmen, men mindes at den var meget fascinerende og fængende trods sit temmelig pudseløjerlige plot, hvor Lancaster svømmer fra pool til pool og oplever små hverdags historier undervejs. Selv om han jo ret beset kun svømmer, kunne men vel egentlig godt se filmen som en slags roadmovie, hvor hovedpersonen ligeledes kører fra punkt a til b og undervejs oplever forskellige ting, påvirker sine omgivelser, og i nogle tilfælde sågar selv bliver klogere på livet eller det modsatte. Fedt lige at få genopfrisket plottet i din anmeldelse.
246 - The Last Picture Show
Ud over at jeg er vild med Peter Bogdanovich arbejde i kulissen, især vdr. hans arbejde med Orson Welles, (deres samtalebog “This Is Orson Welles”er i øvrigt fremragende og dybt fascinerende læsning), er “The Last Picture Show” også en af mine yndlingsfilm. Måske til tider lidt lang i spyttet hist og pist men overordnet set ikke noget der overskygger det samlede indtryk, hvor han virkelig får udstillet det temmelig triste sovebys fænomen og sine karakterer på mesterlig vis. Filmen har i øvrigt en hel del fællestræk med Martins Ritts ligeledes fremragende “Hud”, så den kan varmt anbefales, hvis man vil se mere i samme stil.
245 - It Happened One Night
Det var en af de første film fra din gamle top 200 liste, som jeg købte hjem til samlingen og det har jeg bestemt ikke fortrudt, for hold da op hvor er det bare en utrolig velspillet, vandvittig sjov og sine steder både smuk og rørende film. Er egentlig ikke den store fan af Clark Gable men lige i denne rolle, er han bare fuldstændig uimodståelig at se på. Nu har jeg set filmen et par gange efterhånden i den meget flotte udgave fra Criterion og kan bare konkludere, at jeg elsker “It Happened One Night” ligeså højt som “Sullivans Travels” og “His Girl Friday”. :)
242 - Manhattan Murder Mystery
Jammen jeg er jo bare fuldstændig enig her. Det er en af de sjoveste film, jeg har set og faktisk også den Woody Allen film, (har set samtlige 46 værker), som jeg selv bedst kan lide. Nogen vil nok mene, at den ære bør tilfalde nogle af hans ældre film så som “Annie Hall” og “Manhattan”, “Crimes and Misdeminors” eller “Hannah and Her Sisters”, fordi de umiddelbart har noget mere tyngde/substans gemt i plottet. Alligevel er min favorit altså “Manhattan Murder Mystery” fordi den, trods sin noget lettere krimikomedie stil, bare er så pokkers gennemført lavet og så perfekt timet i sin dialog, at jeg må overgive mig totalt til Woody Allens mange humoristiske genistreger, som finurligt bindes sammen med en yderst velfungere spændingskurve. Diane Keaton og Allen har været rigtig gode sammen flere gange før, men her hvor de begge har fået nogle år på bagen, virker deres samspil og kemi bare mere ægte og vedkommende end nogensinde før. Elsker også Allens duel mod altid herlige Allan Alda, der virkelig gir den gas som Allens charmerende men lettere overlegne nemesis. Og så er referencerne til “Rear Window” og “The Lady From Shanghai” ramt så at sige lige på kornet.
Vidunderlig film og dit link illustrer perfekt hvorfor den er så god som den er. :)
I morgen skriver jeg et par kommentarer til :
240 - 25’th Hour
239 - Dazed and Confused
236 - Moonrise Kingdom
233 - Silende of The Lambs- 0
Hmm ... Bruce. Du lægger hårdt ud med hele 4 film jeg IKKE har set! Av! Det giver jo næsten én dårlig samvittighed. ;-)
250-247. Jeg kan godt være lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har set 'The Quiet Man', men i så fald har det været i en så ung alder, at jeg har glemt den ... hvilket jo ikke kan bruges til noget ved en nutidig bedømmelse af den. 'The Sorcerer' har jeg muligvis engang set dele af på TV, mens 'The Swimmer' er en film jeg kun kender af omtale og fra billeder, mens jeg slet ikke er bekendt med 'El Faura'.
246. Det er 30-35 år siden jeg så 'The Last Picture Show'. Jeg husker den som en god, gennemført film med en trist, hverdagsagtig stemning og en fin brug af sort/hvid fremfor farver. Men et gensyn er nok nødvendigt for at kunne give en opdateret bedømmelse af den.
245. Til gengæld husker jeg udmærket 'It Happened One Night', som var med på min egen gamle Top 200 og nok også vil være at finde på en opdateret liste. Det er en fremragende blanding af screwball-komedie og roadmovie, og replikføringen fra Gable og Colbert m.fl. er særdeles underholdende.
- ★★★0
'The Sorcerer' har jeg muligvis engang set dele af på TV
Det kan sagtens passe, for jeg kan mindes, den blev vist på DR for mange år siden. Der så jeg den første gang. Det er en fantastisk neglebidder med nogle forbløffende scener og et superfedt synthesizer-soundtrack. Den kan varmt anbefales. :)
- ★★★0
250 - The Quiet Man
Jeg er enig med dig et langt stykke af vejen og holder derfor også af “The Quiet Man” af de selv samme grunde, som du nævner i din, som altid, meget præcise og velskrevne anmeldelse. Dog kan jeg undervejs hist og pist alligevel godt have det en lille smule svært med den naive og kække tone, som ret beset minder en del om den stil man kender fra vor egen Morten Korch. Der er selvfølgelig en verden til forskel i kvalitet og Morten Korch når naturligvis ikke en verdensklasse instruktør som John Ford til sokkeholderne, så sammenligningen går udelukkende på den stemning/tone der skabes i filmene. John Wayne er i øvrig herlig i denne mere løssluppen rolle og Maureen O’Hara er ligeså vidunderlig her med sit iltre temperament. Slagsmålet til sidst minder i øvrigt en del om det fra John Wayne’s “North To Alaska” og begge dueller er bare mega sjovt og meget kreativt udført. :D
"The Quiet Man" er en fin film, men jeg må tilstå, at selvom jeg holder meget af John Ford, så er den ikke blandt de af hans film, som jeg sætter højest. Jeg får også lidt Poul Reichhardt-associationer, selvom "The Quiet Man" selvfølgelig er meget bedre. Der kan selvfølgelig også nå at dukke flere Ford-film op på Bruces liste. ;)
- 0
244-241. 'Merchant of Venice, 'The Chaser, Manhattan Murder Mystery' og, 'The Unbearable Lightness of Being' har jeg ikke set. ... Argh, du bliver da osse ved, Bruce!!
240. 'The 25th Hour' har jeg kun set en enkelt gang, men oplevede den som en stærk fortælling og som en stilistisk og visuelt set meget gennemført film, hvor især stemningen og billedsiden gjorde stor indtryk og virkelig rev mig med. Edward Norton havde helt klart sin glansperiode i tiden omkring 'American History' (som jeg finder bedre) og 'The 25th Hour'. Det var stærke, velskrevne roller og stærkt skuespil. Jeg synes, det er alt for længe siden man sidst har set ham i en rigtig interessant film eller rolle.
239-237. 'Dazed and Confused', 'Gegen die Wand' og 'Man from Earth' har jeg ikke set.
236. 'Moonrise Kingdom' fandt jeg fjollet på den umorsomme måde. Den minder mig mest af alt af måden visse danske børne-tv-serier blev lavet på i 1980'erne, ikke mindst med sin brugen af klicheen om de kloge børn kontra de (i mange tilfælde) dumme eller uforstående eller unødigt strenge voksne. Det "skæve" i filmen forekom mig bare at være skæv for at skæv (eller hvordan man nu bedste kan udtrykke det), og der var adskillige ting (bestemte "skud" eller kameraindstillinger + visse personers gøre og laden), som vel var ment som underholdende, men som bare irriterede mig.
- 0
Det kan sagtens passe, for jeg kan mindes, den blev vist på DR for mange år siden. Der så jeg den første gang. Det er en fantastisk neglebidder med nogle forbløffende scener og et superfedt synthesizer-soundtrack. Den kan varmt anbefales. :)
Med sådan en dobbelt anbefaling fra dig og Bruce, er filmen hermed skrevet på min indkøbsliste. :-)
- 0
235. 'The Misfits' har jeg ikke set. Men det må jeg heller snart få gjort noget ved.
234. 'Being There' er en fin film med Peter Sellers i en ganske anderledes rolle end dem, man er vant til at se ham i. Det er ikke højtråbende, fysisk komedie, men derimod stille satire med en underfundig humor, hvor der skydes på typisk politisk retorik (læs: tågesnak) og vælgere og politikeres naive forestilling om et politisk vidunder-"barn". Som jeg husker det, sidder man ikke og griner, men det er svært at undgå at få et smil på læben af den filmiske variation over temaet "verden vil bedrages". Min karakter: 7-8/10
233. I 'Silence of the Lambs' er Jodie Foster i det, der stadig er hendes bedste rolle, og Anthony Hopkins i én af hans bedste. En film med masser af tyk, klaustrofobisk stemning og psykologisk uhygge, krydret med makabre, voldsomme indslag, hvor tingene dog næsten udelukkende antydes eller vises i hurtige glimt. Karakter: 10/10
232. 'Reds' har jeg engang set lidt af, men faldt i søvn - ikke p.g.a. filmen dog. Jeg har stadig til gode af få set filmen i sin helhed.
231. Swing Time / Top Hat så jeg engang i min barndom/tidlige ungdom, og dengang hadede jeg musicals, men så dem alligevel, fordi det var de eneste film, der blev sendt, og fordi der ikke rigtigt var andre kanaler at skifte over på. (Det var et valg mellem den danske kanal DR eller de tre tyske, ARD, ZDF og NDR.) ... Men siden da er jeg blevet en kæmpe fan af Duke Ellington og Frank Sinatra, og er i det hele taget glad for meget musik swing- og jazz-genren. Og når jeg på YouTube ser diverse synge- og eller danse-scener fra berømte musicals, kan jeg mærke på mig selv, at det er ret sandsynligt, at jeg idag vil synes bedre om mange af de musicals end jeg gjorde dengang som knægt.
230. Avalon har jeg ikke set.
- 0
233. I 'Silence of the Lambs' er Jodie Foster i det, der stadig er hendes bedste rolle, og Anthony Hopkins i én af hans bedste.
Det laver vi lige om til:
"'Silence of the Lambs' med Jodie Foster i det, der stadig er hendes bedste rolle, og Anthony Hopkins i én af hans bedste."
Så lyder det vist som det danske sprog igen. ;-D
- ★★★★1
Wow så kommer jeg lige hjem og ser en voldsom aktivitet i tråden. Tusind tak for kommentarerne til filmen Nighthawk, BN og Benway. Jeg er desværre sjældent god til selv at få leveret kommentarer, men det giver ligesom blod på tanden mht at holde gryden i kog :)
Når og hvis I får stiftet bekendtskab med nogle af de usete film, så skriv endelig om jeres syn.
Mht Edward Norton så har han ganske rigtigt ikke været så fremtrædende de sidste 10 år, men i Birdman synes jeg godt nok han var fremragende :)
Og ja Benway, der kan dukke flere Ford film op ;)
Tak igen!
- ★★★0
Nu jeg har disset Poul Reichhardt lidt, så vil jeg som modvægt lige fremhæve, at han ikke desto mindre er med i et af dansk film allerstørste øjeblikke. :)
- ★★★★0
Nu jeg har disset Poul Reichhardt lidt, så vil jeg som modvægt lige fremhæve, at han ikke desto mindre er med i et af dansk film allerstørste øjeblikke. :)
Han har ihvertfald været med i en fremragende dansk film :)
- ★★★0
Han har ihvertfald været med i en fremragende dansk film :)
Den er heller ikke værst.
- ★★★★1
230 - The Conjuring (2013)
Instruktør: James WanJeg er ikke så meget til nutidens såkaldte "gore" gys. Jeg har ikke brug for tonsvis af blod, afrevne lemmer og modbydelige close-up billeder af menneskets anatomi.
Jeg er barn af Hitchcock og "less is more" tilgangen til gys og spænding. I min verden er cinematografi akkompagneret af spartansk brug af lyd, samt timing, de tre essentielle ingredienser i formlen for succesfuld gys.
Instruktør James Wan skabte Saw franchisen. Det er lidt som at være bagmand til Jensens Bøfhus. Der er mere gastronomi i at bide i en gummiand.
Indimellem bliver man dog overrasket. Forestil jer, at den lokale Steff Houlberg pølsemand pludselig åbner en fransk bistro med modbydelig lækre franske delikatesser. Ja, de gode gamle opskrifter. Moules frites, steak frites, frølår, paté og fois gras.
Ok, det er nok en dårlig sammenligning, for en rød pølle med brød smager formidabelt en kold novemberdag, men en Saw film er elendig året rundt.
Men så skete det de dage, at James Wan sagde "fuck det". Nu vil jeg lave kvalitetsgys. Gammel vin på nye flasker. Og gud sagde: "lad der blive lys".
Og voila. The Conjuring! Nattens Dæmoner på dansk og en forbandet velkoreograferet gyser med samtlige klicheer benyttet i genren.
Og ved I hvad? Det ikke kun holder. Det er forbasket godt. Spændende, velspillet, fremragende lyd- og billedside og ikke mindst med en timing lige i øjet. Og så med et ret velspillende ensemble.
Jeg genså den her til aften for 3. gang og den er stadig knuselskende uhyggelig.
Hitchcock ville have nikket anerkendende
- ★★★★★0
Så kommer der lige et par kommentarer mere. :)
240 - 25’th Hour
Spike Lee har lavet mange gode film i årenes løb, og særligt “Do The Right Thing” og “Clockers” er to af mine all time favoritter. Dog bliver de begge overskygget af den i mine øjne bedste post 9/11 film der er lavet, nemlig “25’th Hour”, som trods det at den byder på en forholdsvis simpel fortælling alligevel og på mest hjerteskærende måde formår at krybe helt ind under huden, takket været en instruktør som virkelig giver sig sig god tid til formidle samtlige at sine skæbneportrætter. Hermed får filmen igennem dem sin tyngde og substans og bliver samtidig et både detaljeret og nuanceret billede på den amerikanske befolknings frustration og bearbejdelse af de traumatiske terrorhandlinger som hang ved i lang tid efter. Edward Norton er selvsagt fremragende i hovedrollen, men det er resten af castet nu også, og især Barry Peppers præstation var jeg meget imponeret af. Hvor er det bare synd og skam, at en mand med så meget talent ikke har været i stand til at få mere ud af sin karriere.
En lille krølle til snakken om Edward Nortons karriere på det sidste. Her er jeg ikke enig i, at han sådan i grove træk har været kørt ud på et sidespor. Samme år som “25’th Hour” udkom medvirkede han også i det glimrende remake af “Red Dragon” og efterfølgende har han da haft rigtig gode roller i både “The Italien Job“, “The Illusionist”, “The Incredible Hulk”, “Moonrise Kingdom” og, som det også allerede har været nævnt, i “Birdman”.
239 - Dazed and Confused
Når Richard Linklater begiver sig ud i denne her tilbagelænede lad-os-se-hvad-der-sker agtige måde at eksekvere film på, må jeg indrømme, at jeg har det temmelig ambivalent og endda, (som i de to nyeste tilfælde “Boyhood” og “Everybody Wants Some”), temmelig anstrengende med hans værker. Derfor er jeg heller ikke helt oppe og ringe over “Dazed and Confused”, selvom Linklater her slipper væsentlig bedre af sted med sit tidslomme og stemningsportæt af highscool miljøet og rejsen fra ung til voksen. Jeg følte mig bare aldrig rigtig grebet af handlingen eller karakterernes gøren og laden, og et eller andet sted synes jeg det er meget sigende i forbindelse med sidstnævnte, at det faktisk kun er Matthew McConaugheys birolle som efterfølgende sidder fast i hukommelsen. På samme måde havde jeg det med “Everybody Wants Some”, dog i endnu værre grad, hvor hovedrollen var nærmest helt anonym og kønsløs og i alle henseende blev overskygget af Glenn Powells karakter, Finnegan. Hvor om alting er så foretrækker jeg Richard Linklater, når han har noget mere på hjerte og hvor man virkelig kan mærke, at manuskriptet har noget slagside så som i “Before Trilogien”, “Tape” og den noget undervurderede “Me & Orson Welles”.
236 - Moonrise Kingdom
Det er Wes Anderson som man kender ham i “Moonrise Kingdom”, så ret beset er der ikke noget nyt under solen her, hverken visuelt eller i måden han formidler sine syrede eventyr på. Men det gør nu ikke mig noget som helst, for jeg er stor fan af Andersons nostalgiske 60’er, 70’er, og 80’er stil samt hans skæve pudseløjerlige persongalleri. Her hiver han så hele sin herlige, kulørte og spraglede palette frem, og maler et spøjst fortryllende maleri af en vidunderlig kærlighedshistorie mellem to børn der nægter at bøje sig for de voksne og autoriteternes fastlåste og rigide regelsæt. Det er et både medrivende, hjertevarmt og klukkende morsomt opgør mellem den barnlige uskyldighed og den krakilske voksenverden Wes Anderson lægger for dagen, og jeg elskede hvert et sekund af filmen. Jared Gilman og Kara Hayward er i øvrigt virkelig gode sammen og det voksne cast er ligeså fyldt til randen med fremragende skuespilspræstationer. Og hvem kan i øvrigt stå for at se både Edward Norton og Harvey Keitel i spejderuniform :D
233 - Silence Of The LambsJeg anerkender gerne alle de superlativer, der er regnet ned over “Silence of The Lambs” og har også selv tidligere været stor fan af filmen. Men som årene er gået, er jeg faktisk blevet noget træt af Jonathan Demmes thriller også selv om, at der stadig er scener der kan få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, ikke mindst slutningen som er et mesterstykke ud i at skabe suspense. Jodie Forsters præstation synes jeg ikke man bør underkende og den står i dag for mig som faktisk værende mere troværdig og mere fængende end hendes diabolske modstander. Anthony Hopkins præstation synes jeg med tiden derimod står som en noget mere ambivalent og anstrengende oplevelse, og det meget karikerede, teatralske overspil han leverer gør ikke længere det samme indtryk på mig, som da jeg var yngre. I dag foretrækker jeg faktisk mere Brian Cox underspillede og iskolde portræt af Hannibal Lecter fra Michael Manns “Manhunter”, som jeg også synes er den bedste filmversion over Thomas Harris bogserie om den kannibalistiske antihelt og hans dueller mod autoritetssymbolet FBI.
- ★★★★0
Igen. Tak for kommentarerne Nighthawk. Dejligt at høre dine meninger. Moonrise Kingdom, ja, Norton og Keitel i spejderdress det er stort :-D
Jeg må MED SKAM erkende, at jeg har before triologien og Orson på min to see liste. Det får jeg snarest gjort noget ved.
Vi er helt enige med Moonrise og jeg kan godt forstå din ambivalens med Boyhood og Everybody Wants Some. Sidstnævnte ser jeg dog gennem fingre med. Måske fordi jeg er barn af 80'erne og jeg har danset og sunget til hele soundtracket. Og ja, Finnegan er helt klart filmens es :-)
Silence kan jeg også godt forstå. Jeg er også klart mere til det spektrum, som Hopkins f.eks leverer i Westworld. Der er så meget mere "mellem linierne". Alligevel var jeg gladeligt underholdt forleden da jeg genså den :)
- ★★★★★0
Jeg har "Before Trilogien" fra Criterion stående på hylden men har ikke pakket den op endnu. "Before Midnight" havde jeg på BD i Sonys udgave og der skulle ikke være den store forskel på billed og lydkvaliteten her. Til gengæld skulle både "Before Sunrise" og "Before Sunset" ifølge Blueray.com være nogle super flotte opgraderinger, så især de to glæder jeg mig rigtig meget til at få genset. Der er også en masse fedt ekstramateriale med i boksen. En mindre detalje er de nye illustrerede covers til trilogien. Dem er jeg også helt vilde med. Meget gennemført boxset i det hele taget, så det kan du roligt glæde dig til. :)
"Me & Orson Welles" er som sagt også rigtig god. Zack Effron og Claire Danes gør det begge meget overbevisende og Cristian McKay i rollen som Orson Welles er simpelthen castet til perfektion. Han både ligner Welles og taler præcis som Welles gjorde med sin meget karismatiske stemme.
Ja, Anthony Hopkins var virkelig fremragende i "Westworld". Her fik jeg i svær græd kuldegysninger på den gode måde af hans helt igennem sublime skuespil. Glæder mig til at se sæson 2. :)
- ★★★★0
En dejlig overraskelse med The Conjuring. Det havde jeg ikke set komme. Den er dog rigtig god, selvom jeg synes der er lavet en håndfuld bedre gysere de senere år, men jeg var også positivt overrasket og Wans klart bedste.
Mht Hopkins, han vil for mig altid huskes for rollen som Lector. Over-the-top, jovist....det er der mange store præstationer derude, der også er, når man ser tilbage. Han var dog også fantastisk i Westworld.
- 0
'The Conjuring' ... har jeg ikke set.
- ★★★★0
229 - Bleu (1993)
Instruktør: Krzysztof KieślowskiPrøv at skriv Krzysztof Kieślowski uden at Google det. Denne polske filmmager, én af Ole Michelsens favoritter, blev kendt for sin ti timer lange TV- film Dekalog, om de 10 bud fra 1989 og sidenhen filmtrilogien Trois Couleurs med filmene Blå, Rød og Hvid, hver repræsenterende en farve i det franske flag tricoloren, som igen symboliserer de franske ord liberté, egalité et fraternité. Lighed, frihed og broderskab.
Blå omhandler frihed, følelsesmæssig frihed. Som eftertragtes af Julie (spillet af Juliette Binoche) i kølvandet på en bilulykke, hvor hendes mand og fem årige datter dør. Hun søger at skære alle bånd over til fortiden, gennem at skille sig af med alle fysiske minder, sælge hus og møbler, brænde billeder og isolerer sig fra omverdenen gennem at bosætte sig et ukendt sted og vogte om sin ensomhed.
Kieślowski understøtter det sørgmodige tema, med en gennemgående smuk cinematografisk pallette af blå nuancer og Binoche er som sædvanlige hottere end en vindstyrke 12 chili claus.
Smuk, smuk film.