Virkelig undervurderet og glemt film desværre!
Jeg tror det er en film, der lever en stillle tilværelse. Ikke en der springer i øjnene som sådan.
What we saw
★★★★0- ★★★★2
Predator (BD) - 9/10
I anledning af filmens 30 års jubilæum, genså jeg denne for nylig. 80'erne, når det er bedst! Hvis én actionfilm fra det årti holder, så er det den sammen med Die Hard, selvfølgelig. Som det var tilfældet med Alien, så har man sørget for, at væsenet tåler dagslys og virker overbevisende. Det sidste akt er næsten helt fri for dialog og hvor er det en fejende flot finale. Uopslidelig actionfilm!
- ★★★★★1
Blev til et gensyn med The Mummy, den med Brendan Fraser, den er nu egentlig ganske underholdende, og Brendan Frasers karakter er ganske sjov som en lidt light udgave af Indy. John Hannah har komisk timing og er altid en fornøjelse, elsker hans accent, og Rachel Weisz er ganske behagelig for øjnene.
Men den mand Brendan Fraser det dælme ikke meget man ser ham i mere, mest serier synes jeg.
★★★★★0Rachel Weisz er ganske behagelig for øjnene.
Jo jo, og urimeligt sød og quirky i den film også. Jeg husker i hvert fald at jeg havde noget af et crush på hende og karakteren.
- ★★★★★0
Men den mand Brendan Fraser det dælme ikke meget man ser ham i mere, mest serier synes jeg.
Hans karriere toppede vel med George den gæve liansvinger ;)
★1Brendan Fraser var sluthalvfemsernes svar på Chris Pratt.
Kyllingebenet18-06-17 12:25
- ★★★★0
Pudsigt, jeg så tilfældigt 5 min af The Mummy på tv for leden og det var vist rigeligt :) Indimellem er det rarest at stirre ind i en væg end se hvad som helst ;)
- ★1
Jo jo, og urimeligt sød og quirky i den film også. Jeg husker i hvert fald at jeg havde noget af et crush på hende og karakteren.
Jeg havde et crush på hende i Constantine... en skam de aldrig lavede en fortsættelse til den.
Kyllingebenet18-06-17 12:30
★★★★★0Brendan Fraser var sluthalvfemsernes svar på Chris Pratt.
Haha well said!
David Lund18-06-17 13:42
- ★★★★★0
George den gæve liansvinger
Watch out for that tree!
- ★★★★★0
Brendan Fraser var sluthalvfemsernes svar på Chris Pratt.
Men var han i så fald ikke et svar på et spørgsmål ingen endnu havde stillet? Skal man sammenligne, så har Pratt vel en del mere succes i dag end Fraser i 90'erne, men ja, de spillede på noget af det samme og minder på mange måder om hinanden som kække helte.
- ★0
Men var han i så fald ikke et svar på et spørgsmål ingen endnu havde stillet? Skal man sammenligne, så har Pratt vel en del mere succes i dag end Fraser i 90'erne, men ja, de spillede på noget af det samme og minder på mange måder om hinanden som kække helte.
Vi kan jo sige at filmene og tiderne gør forskellen. :-)
Kyllingebenet18-06-17 17:56
- ★★★★0
I, Daniel Blake - 7/10
Socialrealistisk drama om folk fanget i et velfærdsbureaukrati. Nem at relatere til, hvor budskabet slås fast med syvtommersøm. Den bliver konstant sat på spidsen, men filmen løftes i høj grad af blændende præstationer og så er filmen tilmed sjov. God film med de rigtige holdninger, men lidt for ordinær i sidste ende.
- ★★★★★★0
What the Health?
Jeg ved lidt om kost, og meget om at være kritisk og videnskabelig tænkende. Især sidstnævnte er utrolig vigtigt, når man ser en dokumentar som What the Health?, fordi den har en agenda fra starten. Den siger ikke: "hvordan bliver vores helbred påvirket af kost?", men den siger: "kød er dårligt for vores helbred, og her er grunden til det". Det betyder, at de finder personer og undersøgelser, der understøtter deres påstande, og de bruger statistik til deres fordel.
Nuvel - først lidt om opbygningen af dokumentaren. Den er lidt rodet, og starter ret meget in media res, og derefter så går den efter at slamme alt animalsk: forarbejdet kød, mælk, æg, McD, American Cancer Society, American Heart Association, American Diabetes Association og staten for ikke at advare om det farlige kød. Det er godt underbygget med henvisninger og til deres store credit, så har de lagt alle henvisninger op på deres hjemmeside med timestamp.
Der også en form for (måske begrundet) mistanke om lobbyisme. De ovennævnte instanser er alle sponsoreret af landbrug- og kødindustrien, og det er selvfølgelig lidt mistænksomt, når f.eks. American Heart Association har en sponsor, der producerer mad, der beviseligt er dårligt for hjertet.
Den er meget sensationalistisk, og den skal nok kunne omvende nogen til veganisme, men jeg er stadig ret kritisk overfor nogle af påstandene. Jeg kan med min viden hvert fald modsige en af dem: sukker giver ikke diabetes. Selvom sukker ikke direkte giver diabetes, så bliver overskydende kulhydrat lagret som fedt, og det kan så give diabetes.
Desuden medtager de ikke motions betydning. Hvad nu hvis, man stadig spiste det samme, men sørgede for at motionere, så man ikke blev overvægtig?
Desuden så blander de kød, rødt kød og forarbejdet kød sammen. De taler om, at kylling er fyldt med saltvand, og derfor er det ligeså usundt som forarbejdet kød - men hvad nu, hvis man har et stykke reelt, uforarbejdet kød?
Når alt kommer til alt, så er dokumentaren (uden at tage højde for sandhed) meget klassisk, men jeg kan umuligt vide, hvad der er rigtigt, hvad der er overdrevet, og hvad der er helt forkert. Jeg er ret sympatisk overfor veganisme, fordi mindre kød generelt er en del af løsningen på fremtidens klima- og fødevareudfordringer, men jeg vil virkelig gerne se en mere videnskabelig udgave af What the Health? fremfor den her all-out-war imod alle former for animalske fødevareprodukter.
NB: den er lavet af de samme folk, der står bag Cowspiracy, og det meste gør sig faktisk gældende om den også.
6/10
★0Interessant at læse om Assault on Precinct 13. Så den som barn og kan huske, at jeg blev lidt rystet over stilen, indholdet og de voldsomme scener. Så den flere gange efterfølgende og når jeg tænker tilbage, så var den én ud af en lille håndfuld film jeg så i en tidlig alder, der alle var medvirkende til at jeg forelskede mig hovedkulds i filmmediet.
- ★★★★★★0
Den bedste mand (2017)
Letbenet dansk historisk boksedrama, skåret efter en klassisk skabelon om underhunden, tilsat dansk ”flair” for at nedtone det mere svulstige og storladne på godt og ondt.
Tonen er ofte let og lettere overfladisk, over i den danske folkekomedie og lidt køkkenvaskdrama, men dog rigeligt melankolsk til min smag. De næsten evigt ”jamrende” klavertoner, der sikkert skal få os til at føle med og som Jørgen ”Gamle” Hansen, giver oftere filmen et skær af henslæbt kedsomhed mere end et tiltrængt skær af småfilosoferende følelsesfuldhed.
Som Gamle Hansen spiller Mikkel Boe Følsgaard egentlig godt nok, selv om jeg ikke ser Hansen for mig, heller ikke mentalt. Fysisk fremstår han så desværre også som en karikatur på selvsamme og på den måde kan jeg måske godt finde ham fejlcastet.
Som et plus, er det altid svært ikke at sidde og heppe i fryd når et menneske rejser sig og genfinder sin selvrespekt. Særligt fungerer dette godt i en boksering.
Bedømmelse: 5/10
T. Nielsen20-06-17 09:10
★★0Adventure Time, sæson 1 - 9/10
The Keepers, sæson 1 - 7/10
SKAM, sæson 1-4 - 8/10A Cure for Wellness - 6-7/10
- en slags uforløst udgave af Shutter Island, som kunne have været genial. Ambitiøs, gudesmuk (fx to indstillinger sidder printet på nethinden) og til tider rigtig spændende, men overordnet står den for ufokuseret, for langt og for klodset.
Mommy Dead and Dearest - 8/10
- virkelighed overgår bare altid fantasi.
Logan - 8/10
- superheltefilm hvor vi rent faktisk føler der er noget på spil og mærker konsekvenserne, ja tak.
Underverden - 8/10- bedste danske film jeg har set siden Jagten.
The VVitch: A New-England Folktale - 9/10
- ambitiøs, spændende, flot og nær perfekt udført . Flere af den slags, tak.
Mikkel Abel20-06-17 14:46
★★★★★0Moneyball (2011)
Hollywood har i årenes løb kastet den ene sportsfilm efter den anden af sted mod det hvide lærred oftest pakket ind i en nostalgisk genkendelige uniform syet sammen af klicheer og forudsigelige plottråde. En gang imellem dukker der dog en uberegnelig og sågar i nogle tilfælde nyskabende outsider op i genren, der med frisk gå på mod forsøger at ændre spillets regler og gå nye veje. Og det er lige præcis, hvad man får i kalkuleret skikkelse af Bennett Miller og Aaron Sorkins “Moneyball” der frem for at træde traditionelt vande, synkront med resten af sportsfilmgenren, ryster posen og i stedet vælger en tilgang til genren, og baseball miljøet filmen foregår i, som er båret frem af statistikker, analyser og matematiske udregninger i en lind strøm.
Brad Pitt spiller den altoverskyggende hovedrolle som den dedikerede sportschef Billy Beane, der frustreret må se til fra sidelinjen mens hans lowbudget hold Oakland A’s snubler lige på målstregen til mesterskabslutspillet, da de taber til de stenrige gutter fra New York Yankee’s, som oven i baseball hatten er så kålhøgne efterfølgende at gafle Oaklands bedste spillere. Bitter og indebrændt indser Beane, at der skal tænkes i helt nye baner, hvis holdet nogensinde skal have bare en lille chance for at blive mestre. Da hans veje krydses med matematik nørden Peter Brand, (Jonah Hill), der har opfundet et system af matematisk formler som vil revolutionere måden at købe spillere og sammensætte et hold på, griber Beane chancen. Men det skal vise sig at være en lang sej kamp op af bakke for at implementere de nye tiltag, da ikke blot det etablerede baseball miljø men også Beanes egne konservative og traditionsbundne kollegaer, anført af den lidt for magelige træner Art Howe, (Phillip Seymor Hoffmann), ikke er meget for den slags nye moderne metoder.
Så langt så godt, og “Moneyball” er da så afgjort et friskt pust med en ny vinkel i en ellers noget fortærsket genre. Men det ændrer desværre bare ikke det faktum for mit vedkommende, at jeg fandt filmen for tæt på dræbende kedelig med sine meget lange, nærmest endeløse, samtaler der stort set kun veksler imellem indforståede baseball begreber, som jeg havde mere end svært ved at sætte ind i en meningsfuld kontekst, og sterile, kønsløse matematiske anekdoter som fuldstændig dræner filmen for den magi og charme, jeg normalt forbinder med sportsverdenens spektakulære meritter, hvor underdogs og wildcards vinder mod alle odds eller blot vinder publikums hjerter.
Bedre bliver det i øvrigt heller ikke af at Aaron Sorkins normalt så skarpe og sprudlende dialog i det meste af filmen udsættes for nogle mærkværdige kunstpauser undervejs, der muligvis skulle bringe noget autentisk til bordet, men som i stedet for får sit cast til at fremstå lettere kunstige og karikerede. Hvor Phillip Seymor Hoffman mestrer den slags tilhørende underspil og det øvrige cast gør det ganske udmærket, går det derimod helt galt for Jonah Hill, der mest af alt ligner en dådyr fanget i lyskeglen fra en bil og forkrampet forsøger at finde en grimasse der kan passe. Ikke meget bedre går det for Brad Pitt, som virker underlig ubekvem i sit forsøg på at underspille og derfor ikke kan lade være med konstant at vise os hvad han kan med et affekteret kropssprog og lettere irriterende ansigtstræk, som i sidste ende bare bliver for meget af det gode at se på. Det rent filmtekniske håndværk fejler dog ikke noget, og “Moneyball” er på den front ganske solidt håndværk.
5/10
- ★★★★★0
Premium Rush (2012)
Der findes mange varianter over det velkendte ordsprog om Vorherre, og i David Koepps hæsblæsende og gakkede actionkomedie “Premium Rush” ville det være mest passende med et øjeblikkeligt og rungende ; “Vorherre til jernhest”! For knap har man nået at sluge den første mundfuld kaffe, inden Koepp og co. sætter gang i løjerne via et kaotisk billedsprog, som kaster tilskueren midt ind i New Yorks hektiske trafik af faretruende optrin, hvor utålmodige bilister og desperate cyklister udkæmper en drabelig duel på de asfalterede sletter.
Charmetrolden og vovehalsen Wilee, (Joseph Gordon-Lewitt), er den ubestridte konge på to hjul og kører efter devisen fast gear og ingen bremser. Så når han ikke lige bruger tiden på at score damer eller genvinde titlen som New Yorks bedste og sejeste cykelbud, er han konstant på farten for sit firma i en rasende kamp mod tiden, hvor hvert et sekund tæller i jagten på at kapre kunder. Men denne dag er ikke som alle andre, og da en gammel flamme fra Wilees tid som studerende på Harvard beder ham aflevere en konvolut med et mystisk indhold, samtidig med at det lynsnare cykelbud udkæmper en duel om sin ekskærestes gunst mod sin kollega, det selvfede tågehorn Manny, befinder Wilee sig pludselig i nogle uventede store problemer. Som om det ikke var slemt nok forværres tingene yderligere, da den mildt sagt temmelig aggressive, bundkorrupte og ludomane betjent Bobby Monday, (Michael Shannon), melder sig på banen med en mere end bemærkelsesværdig interesse i den føromtalte konvolut. Dette bliver starten på en vild jagt over stok og sten, gennem gader og stræder, og kun tiden samt heldet vil vise om Wileys lynhurtige reflekser og kække snarrådighed er nok til at redde hans kastanjer ud af ilden.
“Premium Rush” er en sært fascinerende størrelse, som man ret beset burde styre langt uden om grundet dens mange klicheer, David Koepps overdrevne CGI glæde ved at gentage diverse cykelmanøvrer samt uheld, overfladiske karakterer og i perioder helt unødvendigt lettere forvirrende og rodede plot. Alligevel måtte jeg overgive mig til de mange overgearede men også meget morsomme tåbeligheder da filmen, efter hidsige pedal tråd og urytmiske krumspring i tid i første tredjedel, efterhånden fandt en nogenlunde fornuftig balance mellem plot og vilde cykelstunts. Derudover må jeg også lette på hjelmen for altid charmerende og sexede Joseph Gordon-Lewitt, der trodsigt byder det platte manuskript op til dans og faktisk levere en stærkt seværdig præstation som den evigt kække og overskudsagtige rebel med det tegnefilms-synkrone navn Wilee, (skurken Wile E. Coyote fra Roadrunner filmene,) der heltemodigt trodser umiddelbart umulige odds i kampen for retfærdighed.
Det tegnefilmsagtige hænger også ved hos filmens tumpede hidsigprop af en skurk Bobby Monday der med det in mente bedst kan beskrives som en blanding af den iltre Yosemite Sam og den kejtede Elmer Fjot, når Michael Shannon på mest absurde, men grotesk underholdende vis, overspiller sin rolle helt ud i hampen. I perioder endda så fælt at Bobby Monday til forveksling minder om, hvad der kunne være General Zods demente fætter. Hans Bad Lieutenant agtige portræt af en tæt på udbrændt strømer er i hvert fald milevidt fra at kunne tages seriøst. Til gengæld bliver det så heller aldrig kedeligt at se på, og Shannon er trods sin vandvittige præstation en af de væsentligste grunde til, at jeg morerede mig godt og grundigt undervejs.
Ud over Shannon krydser Lewitt desuden klinger med en mindst ligeså kikset cykelbetjent, der mest af alt minder om en karakter man kunne finde i tv-serien “Pacific Blue”, også bedre kendt som cykelbetjentenes svar på “Baywatch”. :D
7/10
- ★★★★0
Nighthawk - ærgerligt, jeg havde en rigtig fin oplevelse med Moneyball og jeg fandt netop den var skarpt skrevet. Jeg vil smide 8/10, men jeg er kæmpe fan af instruktøren og denne er, utroligt nok, hans svageste. Har du set Capote og Foxcatcher? Begge blandt mine favoritter. Jeg synes så godt om mandens stil.
- ★0
Jeg er enig med Babo her. Jeg kan ikke genkende dine kritikpunkter og jeg synes ligesom Babo, at dialogen er ganske skarp. Jeg fandt at Baseball terminologien var nødvendig for filmen, da det bare havde virket underligt andet. Selvfølgelig taler en tidligere baseballstjerne og nuværende sportschef, den stereotype "Sports Jock" sådan. På samme måde forestiller jeg mig også, at et matematisk geni fra Yale ville tale i sådanne termer. Så for mig rammer den blot stereotyperne uden at sovse det ind og det fungerer fortrinligt. Jeg kan heller ikke genkende kritikken af Jonah Hills skuespil, da jeg faktisk tværtimod synes han præsterede rigtig fint. Lidt underspillet, men det passer fremragende til rollen. Nå, det var ikke meningen det skulle blive en form for anmeldelse, da jeg er elendig til at skrive den slags. Så pointen er vel egentlig blot, at jeg var ganske fint underholdt af Moneyball. :-D
Men bortset fra det, så er det en velskrevet anmeldelse NightHawk. En sand fornøjelse at læse. :-)
- ★★★★0
Jeg synes sgu også Hills var rigtig god og instruktør Miller kan hive en top-præstation ud af alle. Jeg elsker når dialogen er indforstået og folk bare snakker om et fag, som de i virkeligheden ville snakke. Kritikken er naturligvis berettiget, hvis man ikke finder det interessant nok. Jeg gjorde.
★★★★★0Jeg synes også "Moneyball" er fremragende, og på trods af at jeg ikke har nogen interesse i Baseball, så er det blevet en af mine favorit-sportsfilm, og en film som jeg altid bliver hængende på, hvis jeg falder over den på tv.
- ★★★★★0
Nighthawk - ærgerligt, jeg havde en rigtig fin oplevelse med Moneyball og jeg fandt netop den var skarpt skrevet. Jeg vil smide 8/10, men jeg er kæmpe fan af instruktøren og denne er, utroligt nok, hans svageste. Har du set Capote og Foxcatcher? Begge blandt mine favoritter. Jeg synes så godt om mandens stil.
Når jeg sammenligner Moneyball med Aaron Sorkins bedste manuskripter fra film som A Few Good Men, The American President, The Social Network og Steve Jobs, eller fra tv-serier som Sports Night og The West Wing, så oplever jeg ikke dialogen i Moneyball som værende på samme niveau. Groft sagt savner jeg mht sidstnævnte bare noget mere følelsesmæssig slag i bolledejen.
Nej, jeg har ikke set hverken Capote eller Foxcather endnu, men de ligger på min watchlist hos Amazon, så de vil begge få en chance i løbet af sommeren. Jeg tror de to film mere vil falde i min smag. :)
Jeg er enig med Babo her. Jeg kan ikke genkende dine kritikpunkter og jeg synes ligesom Babo, at dialogen er ganske skarp. Jeg fandt at Baseball terminologien var nødvendig for filmen, da det bare havde virket underligt andet. Selvfølgelig taler en tidligere baseballstjerne og nuværende sportschef, den stereotype "Sports Jock" sådan. På samme måde forestiller jeg mig også, at et matematisk geni fra Yale ville tale i sådanne termer. Så for mig rammer den blot stereotyperne uden at sovse det ind og det fungerer fortrinligt. Jeg kan heller ikke genkende kritikken af Jonah Hills skuespil, da jeg faktisk tværtimod synes han præsterede rigtig fint. Lidt underspillet, men det passer fremragende til rollen. Nå, det var ikke meningen det skulle blive en form for anmeldelse, da jeg er elendig til at skrive den slags. Så pointen er vel egentlig blot, at jeg var ganske fint underholdt af Moneyball. :-D
Men bortset fra det, så er det en velskrevet anmeldelse NightHawk. En sand fornøjelse at læse. :-)
Jeg er helt med på, at både baseball jargonen og det matematiske sprog samt de termer der følger med er en helt naturlig del af filmen og et must mht at skabe troværdighed i forhold til både de karakterer og det miljø, som Miller og Sorkin søger at beskrive. Og jeg kan også godt i grove træk forstå hvad baseball går ud på med at sikre baser, og slå homeruns osv. Men der er også flere begreber jeg intet kender til. Og når det skal ses og forstås i en kontekst med snørklede matematiske udregninger, som jeg ikke lige umiddelbart kunne gennemskue, hvilket samlet betød at jeg ikke kunne danne mig et godt nok overblik over hvorfor det ene var vigtigt i forhold til det andet, ja så mister jeg altså interessen for det jeg ser, underordnet hvor troværdigt det end måtte være beskrevet.
På samme måde, dog i endnu værre grad, havde jeg det med en film som The Big Short, hvor den indforståede børsmægler jargon gik fuldstændig hen over hovedet på mig.
Mht. Jonah Hill, så tager jeg til hver en tid hatten af for en skuespiller, der har modet til at bevæge sig uden for sin komfort zone, hvor vi i Hills tilfælde jo primært kender ham som lummer sjover fra et hav af platte komedier. Men når det så er sagt, ja så fandt jeg bare aldrig rigtig hans præstation i Moneyball for hverken overbevisende eller troværdig og jeg synes faktisk, at han virkede decideret fejlcastet i den rolle.
Tak for de pæne ord mht min anmeldelse. :) Jeg er glad for at høre, at du kunne lide hvad jeg havde skrevet, også selv om vi ikke er enige om filmens samlede vurdering. :)
- ★★★★0
The Big Short gør ellers et kæmpe stort nummer ud af at skære det ud i pap, altså begrebene, dog på en ret underholdende og sjov facon, så de fleste kunne være med.