Jeg tænkte, at nu havde folk fået en god chance for at få set flere film fra 2016, så en lille tråd om de bedste film fra det år er vel på sin plads? (læs: nu har undetegnet, der aldrig gået i biffen fået set det meste...)
Først kommer jeg lige med en lang liste og nedenunder er der uddybninger af nogle af filmene:
- Manchester By the Sea (9/10)
- La La Land
- American Honey
- The Edge of Seventeen
- The Salesman
- I, Daniel Blake
- Moonlight (8/10)
- Hidden Figures
- Hell or High Water
- Lion
- Wiener-Dog
- Silence
- Hunt for the Wilderpeople
- Everybody Wants Some!
- Arrival
- Midnight Special
- Sing Street
- Toni Erdmann
- Nocturnal Animals
- Paterson (7/10)
- Graduation
- Captain Fantastic
- Hail, Caesar!
- Endless Poetry
- Hacksaw Ridge (6/10)
- Fences
Et år uden det helt store mesterværk - ingen 10'ere, ingen top250'ere, men også et år med rigtig mange solide film. Der er kommet meget fokus på små dramaer, og små, solide, menneskelige dramaer er nok min favorit type af film.
Manchester by the Sea er netop et menneskeligt drama, der kunne være blevet sovset ind i melankoli og gråd, men fordi Casey Affleck er så afdæmpet, så er det en yderst velafbalanceret film.
La La Land gav jeg faktik oprindeligt kun 8/10, men uden at have set den igen, så må jeg konstaterer, at det er en af de bedste film fra 2016. Det kunne på ingen måde forsvinde fra min hjerne, og jo mere jeg tænkte over den, jo bedre kunne jeg lide den.
The Edge of Seventeen er måske højt på listen i forhold til anmeldelserne, men jeg synes det var en fantastisk coming-of-age, der måske ikke udfordrede genrekonventionerne, men heller ikke føles som en run-of-the-mill.
Hidden Figures har på Moovy.dk og Filmz.dk ikke fået de bedste anmeldelser, men jeg synes det var et solidt tidsportræt, der sagtens kunne klare både at handle om race og rumkapløb. Det er klassisk Hollywood på så mange måder, men det kan også virke af og til.
Lion var den film, jeg vidste mindst om, og derfor var det vel også den største overraskelse. En god, rørende og velfortalt historie.
Wiener-Dog er svær at skrive om - det er fire forskellige historier om dysfunktionelle forhold og familier - og så en hund der skifter ejer. Men ellers er det en meget typisk Todd Solondz-film - deadpan, ubehagelig og svær at sætte ord og følelser på.
Silence føles som en film fra en anden tid - fra en tid, hvor Kurosawa lavede de store epics - og det er kun positivt ment. Det er en uhyre velproduceret film, og Scorsese viser, at han er en eminent håndværker.
Toni Erdmann og Nocturnal Animals er lige på grænsen - begge er gode film med gode historier, men jeg kan ikke helt lide tempoet.
Captain Fantastic var jeg skuffet over - den har mange gode toner, men det hele bliver alt, alt for udpenslet.
Hacksaw Ridge var også en skuffelse - generelt kan jeg godt lide Mel Gibson, men her får den fuld skrue på "krig-er-skidt"-følelserne. Det bliver simpelthen for kliche-fyldt.
Fences er en mærkelig film - Denzel Washington taler uafbrudt, er en nederen person og man har ikke sympati for ham. Jeg ved ikke, om det er meningen, at man skal have sympati for ham, men hvis ikke, så forstår jeg ikke pointen med filmen. Den får kun 6/10 fordi slutningen er god, og fordi Denzel Washington og Viola Davis er grund til at se den.
Jeg mangler stadig animationsfilmene Moana, Zootropolis og Kubo and the Two Strings.
