Trailer: Trailer til Erik Clausens 14. spillefilm "Aldrig mere i morgen"

Den 75-årige filminstruktør Erik Clausen får premiere på sin 14. spillefilm umiddelbart efter sommeren, og den første trailer kan findes herunder.

I filmen "Aldrig mere i morgen" spiller Erik Clausen den aldrende kunstner Thorvald, der mener, at han er både udødelig og uundværlig. Men da hans hjerte en dag holder op med at slå, er han ikke parat til at forlade denne verden. En engel (Bodil Jørgensen) giver ham en sidste chance for som usynlig og fri sjæl at gå rundt blandt de efterladte.

Thorvald indser hurtigt, at reaktionen blandt de efterladte ikke er helt, som han havde forventet. Og at hans død måske også giver nye muligheder for både den vrede søn Vincent (Nicolas Bro), den unge kone (Marijana Jankovic) og hans bitre eks-kone (Britt Bendixen).

Erik Clausen debuterede i 1981 med "Cirkus Casablanca" og har i de senere år stået bag film som "Mennesker bliver spist", "Frihed på prøve" og "Ledsaget udgang".

Filmen forventes at få premiere 31. august 2017.

Kommentarer

Trailer til Erik Clausens 14. spillefilm "Aldrig mere i morgen"

  • ★★★0

    Nah føler jeg har set filmen efter at have set traileren, og det virker også bare typisk Erik. Det bliver nok engang hvis den ryger op på en streaming site.

    MOVIE1000 6-07-17 13:46

  • 1

    Nah føler jeg har set filmen efter at have set traileren, og det virker også bare typisk Erik. Det bliver nok engang hvis den ryger op på en streaming site.

    Erstat "Erik" med "Marvel" og så er jeg enig.


    Skal så absolut ind og se denne. Det er måske ikke stor filmkunst, men Clausen er 75 år og laver stadig film. Respekt. Den fortjener en biograftur.

    Sluppermand 6-07-17 18:44

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen