Se den første plakat til den danske sci-fi-film "QEDA"

SF Studios har netop frigivet den første plakat til det danske science fiction-drama "QEDA", som foregår i slutningen af det 21. århundrede.

I fremtiden er verden hærget af en miljøkatastrofe, der har fået havene til at stige og udraderet praktisk talt alt ferskvand. Carsten Bjørnlund ("Arvingerne") har hovedrollen som Fang Rung – en såkaldt QEDA-agent, der kan rejse tilbage i tiden.

En QEDA-agent har undergået en såkaldt "molekylær deling", således at der er blevet skabt en kopi af agenten, der eksisterer i fortiden. Men da Rung mister kontakten med sit fortids-jeg, bliver han nødt til at rejse tilbage til 2017 for at undgå, at verdens balance lider uoprettelig skade.

"QEDA" er instrueret af den hæderkronede dokumentarinstruktør Max Kestner, der her debuterer som fiktionsinstruktør.

Filmens biografpremiere blev for nylig udskudt fra 10. august til 16. november.

Kommentarer

Se den første plakat til den danske sci-fi-film "QEDA"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen