Shia LaBeouf medvirker ikke som Indys søn i "Indiana Jones 5"

Hvis man forventede, at Indiana Jones ville give fedora-hatten, pisken og arkæologi-stafetten videre til næste generation i den kommende femte film i Indiana Jones-franchisen, skal man formentlig tro om igen.

Slutningen på forrige film om Indys hæsblæsende eventyr med titlen "Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige" fra 2008 indikerede ellers, at tiden nu var inde til, at arkæologens afkom skulle til at træde i forgrunden i de fremtidige eventyr.

Men Shia LaBeouf, der spillede sønnen til Indiana Jones, Mutt Williams, i "Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige", vil ikke være at finde på rollelisten i den nye film. Det fortæller manuskriptforfatter David Koepp: "Harrison spiller Indiana Jones, det kan jeg sige med sikkerhed. Og Shia LaBeoufs karakter er ikke med i filmen."

Koepp tilføjer, at instruktør Steven Spielberg er meget tilfreds med manuskriptet på nuværende tidspunkt, og at produktionen af den endnu unavngivne femte Indiana Jones-film forhåbentlig snart kan begynde, nu hvor Spielberg har afsluttet optagelserne til "The Post", der handler om den berygtede "Pentagon-rapport".

"Jeg bryder mig ikke om de film, jeg har lavet med Spielberg"

Om Shia LaBeoufs tidligere kritik af såvel Steven Spielberg og "Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige" har noget at gøre med hans manglende deltagelse i den nye film, er nok ikke usandsynligt. Skuespilleren har bl.a. tidligere udtalt:

"Jeg voksede op med forestillingen om, at hvis du nåede hen til Spielberg, så blev det ikke større. Men du møder ikke den Spielberg, du har drømt om. Du møder Spielberg på et andet stadie i karrieren. Han er mere direktør end instruktør. Kulisserne er meget anderledes. Alt er så minutiøst planlagt. Jeg bryder mig ikke om de film, jeg har lavet med Spielberg. Den eneste, jeg kan lide, er den første 'Transformers'".

Femte kapitel i franchisen får efter planen premiere i juli 2020.

Kommentarer

Shia LaBeouf medvirker ikke som Indys søn i "Indiana Jones 5"

  • 1

    Jeg må hellere melde mig ind i folkekirken igen. Der findes jo åbenbart en gud :D

    Nagash 4-09-17 17:42

  • ★★★★★0

    Jeg må hellere melde mig ind i folkekirken igen. Der findes jo åbenbart en gud :D

    Raiders viser jo så meget. 

    Lars! 4-09-17 17:46

  • ★★★0

    Hvad har vi gjort siden vi fortjener sådan en dejlig nyhed. :D

    MOVIE1000 4-09-17 17:48

  • 0

    <3

    Kyllingebenet 4-09-17 18:03

  • ★★★★★3

    Fjern Shia LaBeouf fra Indy 4 og det er stadig en dårlig film. Jeg kan endnu ikke ånde lettet op.

    David Lund 4-09-17 18:09

  • 0

    Jeg er ikke vild med bøffen, men han var nu ikke det værste ved Indy 4.

    T'hain 4-09-17 19:11

  • ★★★★★★1

    Fjern Shia LaBeouf fra Indy 4 og det er stadig en dårlig film. Jeg kan endnu ikke ånde lettet op.

    Det er dog et skridt i den rigtige retning og ikke den forkerte, trods alt. Eller er du ikke enig i dette?

    Jeg er så også lidt kritisk i forhold til Ford. Godt nok var han, ifølge mig (!) det bedste ved Indy 4, uden at være i topform grundet alderen. Nu er han dog vitterligt blevet gammel og stiv. Jeg har svært ved at se for mig, hvad han kan som Indy, medmindre man går i et mere eftertænksom retning og selv om det kunne være fint nok, så forventer jeg da også action og eventyr af en Indy film. 

    T. Nielsen 4-09-17 19:41

  • ★★★★★2

    Det er dog et skridt i den rigtige retning og ikke den forkerte, trods alt. Eller er du ikke enig i dette?

    Ikke rigtigt. Det kan stadig gå endnu mere galt end 4'eren. Så slem er LaBeuof sgu heller ikke, og han er slet ikke en del af årsagen til, at 4'eren ikke var særligt god i mine øjne. Både hans rolle og præstation kunne have været langt bedre, hvis materialet var godt nok. Jeg synes i hvert fald ikke, at han er en dårlig skuespiller generelt. Måske en prætentiøs tosse, men det er en helt anden diskussion.

    David Lund 4-09-17 20:07

  • ★★★★★★0

    Ikke rigtigt. Det kan stadig gå endnu mere galt end 4'eren. Så slem er LaBeuof sgu heller ikke, og han er slet ikke en del af årsagen til, at 4'eren ikke var særligt god i mine øjne. Både hans rolle og præstation kunne have været langt bedre, hvis materialet var godt nok. Jeg synes i hvert fald ikke, at han er en dårlig skuespiller generelt. Måske en prætentiøs tosse, men det er en helt anden diskussion.

    Jeg var ikke vild med ham, til en sådan rolle i en sådan film. Men smag og behag. Jeg vil dog give dig, at det er mere end personlig ting, for uanset hvem der havde haft rollen, var den dårligt skrevet og eksekveret ligesom resten af filmen ofte var det.

    T. Nielsen 4-09-17 20:13

  • 0

    Jeg synes faktisk at den ping-pong der var mellem Shia og Ford var det eneste der fungere i Indy 4. 

    Kyllingebenet 4-09-17 20:36

  • 1

    1000 andre ting var større problematikker end Bøffen imo ved Indy 4, og det siger ikke så lidt.

    Men Hollywood er også en anden ift. dengang de andre Indy film blev lavet.

    Bobby Long 5-09-17 20:34

  • ★★★★★1

    #nukethefridge 

    Lars! 6-09-17 08:36

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen