Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Jeg har det lidt på samme måde i forhold til fortællingen. Jeg har ikke set filmen endnu, og den er sikkert fint lavet, men det forhold at historien reelt set er opdigtet har lagt en dæmper på min lyst til at se den.

    Det kan også være svært at distrahere fra. Om du ville føle der lå en nutidig politisk agenda/tanke bag ved jeg ikke. Ville dig ret gerne høre din mening!

    T. Nielsen16-09-17 22:16

  • ★★★0

    Det kan også være svært at distrahere fra. Om du ville føle der lå en nutidig politisk agenda/tanke bag ved jeg ikke. Ville dig ret gerne høre din mening!

    Nu er der jo næsten pres på, at jeg får det skidtet. :)

    Om der evt. er en nutidig tanke bag generer mig ikke så meget, så længe jeg ikke føler, at jeg får det proppet med i halsen. Det irriterede mig dog, at man serverede filmen som "den sande, glemte historie", når den nu ikke var nogen af delene. Hvis man signalere, at man tager vores historie alvorligt, skal man sgu også tage den alvorligt.

    Benway17-09-17 01:16

    Du har ret, det er ikke en mulig nutidig underliggende temstik i sig selv der er problematisk. Den slags kan lige så godt løfte en film. Det er når man begynder at føle at der forsøges at åbne ens mund og sluge et synspunkt mod ens vilje det bliver træls. 

    T. Nielsen17-09-17 10:54

  • ★★★★0

    The Friends of Eddie Coyle - 8/10

    Fermt iscenesat og spændingsmættet krimi fra genrens guldalder i 70'erne. Fra start til slut emmer filmen af autenticitet. Den skarpe fremstilling af spillet mellem politiet og forbrydere, er både spændende og underspillet. Castet er også helt forrygende og instruktør Peter Yates (Bullitt) har styr på alle virkemidler. Slutningen er virkelig god. Fremragende film! 

    Babo17-09-17 18:02

  • ★★★★0

    Maps to the Stars - 6/10

    Filmen fungerer ofte som en satire over Hollywood, men det er også et drama......med eksplicit vold. Man aner, at der på papiret gemmer sig en spændende fortælling, men jeg synes ikke helt, at David Cronenberg formår at fuldføre opgaven, hvor det kunne blive rigtig interessant. Alle er fucked up i hovedet og filmen er også på grænsen til at være grotesk, på den lidt ufede måde, men samtidig kunne jeg ikke tage øjnene væk fra skærmen, så helt uinteressant var filmen så alligevel ikke. Julianne Moore er i øvrigt blændende i filmen. Som altid. Cronenberg skylder dog en rigtig god film igen, men jeg kan tvivle på, om det kommer i fremtiden. 

    Babo17-09-17 22:20

  • ★★★★★★0

    Cronenberg skylder dog en rigtig god film igen, men jeg kan tvivle på, om det kommer i fremtiden. 

    Men både Maps to the Stars og især Cosmopolis er gode ;)

    Guldager18-09-17 09:19

  • ★★★★0

    Men både Maps to the Stars og især Cosmopolis er gode ;)

    Tror vi har haft den før, men Cosmopolis var virkelig ikke nogen god film. A Dangerous Method var desværre også middelmådig og denne her er lidt over middel, så de sidste Cronenberg har lavet, er ikke værd at skrive hjem om. Eastern Promises kunne jeg tilgenæld rigtig godt lide, men den er fra 07 og naturligvis A History of Violence fra 05. 

    Babo18-09-17 09:38

  • ★★★★★★0

    A Dangerous Method er fin nok, synes jeg. Men jeg er helt vild med Cosmopolis. Synes det er et ekstremt dragende univers, og den er faktisk tæt på min top250 :)

    Guldager18-09-17 10:42

  • ★★★★0

    A Dangerous Method er fin nok, synes jeg. Men jeg er helt vild med Cosmopolis. Synes det er et ekstremt dragende univers, og den er faktisk tæt på min top250 :)

    Kun et ekstra 'lille' 0 bag 250 skal da ikke adskille os ;) Men ja, vi ser vist komplet anderledes på de to film. Jeg kedede mig bravt. Men Pattinson er til gengæld god i den. 

    Babo18-09-17 10:48

  • ★★★★★★0

    A Dangerous  Method fandt jeg også fin nok. Ikke en jeg nogensinde ser igen dog.

    T. Nielsen18-09-17 10:54

  • ★★★★0

    Hidden Figures (BD) - 7/10

    En af de film, jeg vil klassificere som 'solidt håndværk' med Ron Howard'ske vibes. Det er ikke ment som en dårlig ting i dette tilfælde, for jeg hyggede mig faktisk med denne historie om tre sorte kvinder, kapløbet om rummet og de daværende fordomme. Filmen er fortalt i en varm og humoristisk tone, der gør at man sidder tilbage med et smil på læben. Gode præstationer hele vejen rundt og underholdende feel-good flick. 

    Babo19-09-17 12:24

  • ★★★★0

    Jeg er i gang med at se "Klovn"-serien fra begyndelsen, og det slår mig, hvor politisk ukorrekt den egentlig er. Den er fyldt med hverdagsracisme, misogyni, latterliggørende fremstilling af handicappede, homoseksuelle osv. (Alene scenen hvor Frank støder på nogle 2. generationsindvandrere, og de selvfølgelig viser sig at være fra bandemiljøet, ville uden tvivl blive udråbt som racistisk i dag).

    Selvom serien kun har ca. 10 år på bagen, har jeg meget svært ved at se, at man i dag kunne lave noget lignende.  Det kunne man måske også kun dengang, fordi den startede på en lille obskur ungdomskanal (Zulu).

    I forhold til serien (i hvert fald begyndelsen) virker de to film noget tamme - især "Klovn Forever", der aldrig blev rigtig pinlig, og hvor jeg kun klukkede et par gange. Jeg tvivler på, den kommende serie vil blive meget anderledes.

    chandler7521-09-17 17:23

  • ★★★★0

    The Deuce episode 2

    Det her er godt. Jeg nyder denne serie, lidt som Mad Men. Den giver sig god tid og beskriver et noget mindre hyggeligt miljø, men gode karakterer, gode historier.

    Fornem visuel repræsentation af 70'erne, NY, stil, sprog og pimps, prostitutes and police og dejlig sort soul musik. Fedt lydmix i øvrigt.

    Første episode havde en meget stærk Franco vs Franco tvillingebrødre sekvens, hvor han sømløst spillede overfor sig selv. Stærkt lavet.

    Jeg er hooked.

    Stor 8/10

    Bruce22-09-17 23:10

  • ★★★★0

    Certain Women - 7/10

    Der sker. Ikke. En skid. Man kan godt sidde med denne fornemmelse, når den anerkendte indie instruktør Kelly Reichardt står bag roret. Hun er kendt og rost for sin meget underspillede stil med fokus på helt ordinære mennesker. Og netop det underspillede er noget vi altid roser på film og jeg synes også det fungerer langt hen ad vejen her, men indimellem sad jeg alligevel og ønskede figurerne åbnede bare en smule mere op, sagde tingene ligeud og den slags. Det er en historie om om tre kvinders hverdagsliv, hvor de på en eller anden vis forsøger at skabe menneskelig kontakt. Man kan sikkert læse mere mellem linjerne, men man kan også lade være. Jeg må dog alligevel rose Reichardt for håndteringen af de tre små historier, som elegant overlapper hinanden og rummer en konflikt. Flot optaget og godt spillet.

    Babo24-09-17 12:31

  • ★★★★0

    The Tenant - 7/10

    Første syn med denne Roman Polanski film, som også har ham i hovedrollen. Han gør det helt fint, for øvrigt. Helt sikkert en stemningsmættet film, men en smule længe om at komme i omdrejninger. Filmen samler dog trådene til sidst og bliver faktisk rigtig god og Polanski, når han er bedst. Virkelig god åbningsscene!

    Babo24-09-17 12:47

    Enig. Jeg ville dog nok sætte karakteren et nøk højere. Det er en herligt bindegal film, og der er nogle virkeligt foruroligende scener.

    Benway24-09-17 13:30

  • ★★★★0

    Den er også tæt på. Jeg kører lige videre med Polanski i aften, mangler nogle af hans ældre film. 

    Babo24-09-17 13:28

  • ★★★★★0

    The Tenant - 7/10

    Første syn med denne Roman Polanski film, som også har ham i hovedrollen. Han gør det helt fint, for øvrigt. Helt sikkert en stemningsmættet film, men en smule længe om at komme i omdrejninger. Filmen samler dog trådene til sidst og bliver faktisk rigtig god og Polanski, når han er bedst. Virkelig god åbningsscene!

    Jeg er egentlig også enig i det du skriver, men vil ligesom Benway også lige skrue karakteren op på 8/10. :) 

    Har du set "What" og "Bitter Moon" ? De er også herligt absurde og syrede oplevelser. :) 

    NightHawk24-09-17 13:40

  • ★★★★0

    Jeg er egentlig også enig i det du skriver, men vil ligesom Benway også lige skrue karakteren op på 8/10. :) 

    Har du set "What" og "Bitter Moon" ? De er også herligt absurde og syrede oplevelser. :) 

    Dem mangler jeg også :( Men i aften har jeg sat mig for hans debutfilm. Derudover fik jeg genset Repulsion og den er virkelig god stadigvæk. 

    Babo24-09-17 13:47

  • ★★★★★0

    The Deuce episode 2

    Det her er godt. Jeg nyder denne serie, lidt som Mad Men. Den giver sig god tid og beskriver et noget mindre hyggeligt miljø, men gode karakterer, gode historier.

    Fornem visuel repræsentation af 70'erne, NY, stil, sprog og pimps, prostitutes and police og dejlig sort soul musik. Fedt lydmix i øvrigt.

    Første episode havde en meget stærk Franco vs Franco tvillingebrødre sekvens, hvor han sømløst spillede overfor sig selv. Stærkt lavet.

    Jeg er hooked.

    Stor 8/10

    Nice jeg må også snart til og få hoppet på, men lyder godt :)

    Elwood24-09-17 14:31

  • ★★★★★★0

    The Night Manager (2016 Mini-Series)

    Solidt spændende undercover agent drama, habilt iscenesat af danske Susanne Bier. I hovedrollen er den ofte sympatisk udseende Tom Hiddleston ingen James Bond, dertil virker han trods en fin karisma, for blød og med et for omsorgsfuldt udtryk i sit smilevenlige ansigt.

    Men uanset, så lykkes det ham, sammen med en slesk Hugh Laurie som skurken, at holde historien kørende og selv om man hurtigt aner, hvordan det ender, så er turen dertil underholdende nok til at man følger med.

    Instruktør Bier’s stil kan virke lidt flad, meget Tv-formatagtigt, men fungerer som sagt fermt nok, med et manus der svinger fra det brillante til at lidt corny og svage.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen24-09-17 14:37

  • ★★★★★★0

    Arachnophobia (1990)

    Ujævn og fjollet gyserkomedie, med tydeligt afsæt i fortidens ofte underholdende, men kvalitativt tvivlsomme monster- og horrorfilm. Samtidig forsøger instruktør Frank Marshall at ramme en tidstypisk Spielberg’sk stemning, for hvem han ofte har ageret producer.

    Begge dele lykkes, uden at imponere, så der er dømt god underholdning, sjov og ballade, tilsat et par lettere klamme scener, hvis man er bange for edderkopper. Historien er noget utroværdigt nonsens, men den understøttes af tilsvarende stupide replikker leveret let af et sympatisk og fint cast.

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen24-09-17 14:48

  • ★★★★★★0

    The Son of Bigfoot (2017)

    Jeg mistænker at folkene bag, denne lettere kedelige børnefilm, har fået en ide, ”lad os lave en film, hvor en knægt opdager at hans far er bigfoot” og så har de ikke rigtigt gidet anstrenge sig for at tænke meget videre.

    Børn er jo ofte taknemmelige, så at historien i bund og grund ingen mening giver, ville de sikkert tilgive, hvis de blev fanget af fortællingen. Mine to piger gjorde ikke og de kan ellers godt nyde en del tegnefilm.

    Jeg synes også selv, man skal gøre sig den tjeneste at byde sine børn noget bedre end dette her. Fladt, ligegyldigt og hurtigt glemt.

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen24-09-17 15:08

  • ★★★★★★0

    Game of Thrones (sæson 7)

    Tonen er mere svingende her i 7. sæson af verdens bedste serie, mellem det der minder mere om et kulørt eventyr fra barndommen, til det dystre, intelligente og rå. Det føles mindes kontroversielt og som der tages mindre chancer, men måske jeg også har vænnet mig til at der kan ske alt, som i ALT og samtidig nærmer vi os enden, så tiden til at slå dem vi nu kender ihjel, er nok mindre, hvis andre så skal introduceres.

    Men uanset, så rammer seriens toneskift mig og jeg føler mig stadig helt igennem fantastisk underholdt, når der flot, kvalitativt og gennemført sættes i scene, for at vinde kampen om tronen. Jeg håber dog, at de ikke ender alt for langt væk fra at være ”Lord Of The Rings” onde og begavde fætter, som stadig må opg skal være udgangspunktet.

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen24-09-17 15:17

  • ★★★0

    Arachnophobia (1990)

    Ujævn og fjollet gyserkomedie, med tydeligt afsæt i fortidens ofte underholdende, men kvalitativt tvivlsomme monster- og horrorfilm. Samtidig forsøger instruktør Frank Marshall at ramme en tidstypisk Spielberg’sk stemning, for hvem han ofte har ageret producer.

    Begge dele lykkes, uden at imponere, så der er dømt god underholdning, sjov og ballade, tilsat et par lettere klamme scener, hvis man er bange for edderkopper. Historien er noget utroværdigt nonsens, men den understøttes af tilsvarende stupide replikker leveret let af et sympatisk og fint cast.

    Bedømmelse: 6/10

    Hehe, glemmer aldrig da den store edderkop til sidst, kan skrige :-D

    MadMartigan24-09-17 21:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen