Kevin Spacey ramt af nye sex-anklager - Netflix stopper produktionen på "House of Cards"

Netflix har valgt at sætte optagelserne af 6. sæson af "House of Cards" på pause på ubestemt tid som følge af sex-anklagerne mod Kevin Spacey.

Det var i forvejen meningen, at "House of Cards" skulle stoppe efter 6. sæson, men nu kunne det tyde på, at heller ikke dén sæson muligvis ser dagens lys.

I en pressemeddelelse lyder det: "MRC og Netflix har besluttet at suspendere produktionen på 'House of Cards' sæson 6 indtil videre for at give os tid til at gennemgå den aktuelle situation og for at imødekomme eventuelle bekymringer, vores cast og crew måtte have."

Udmelding kommer, efter at skuespilleren Anthony Rapp har anklaget Spacey for et overgreb for 31 år siden, hvor dengang 26-årige Spacey skulle have løftet Rapp op i en seng og lagt sig oven på ham. Rapp, der spillede sammen med Spacey på Broadway, var på daværende tidspunkt 14 år.

Samtidig med Netflix' beslutning er der kommet flere sex-anklager mod Spacey frem. Ifølge RadarOnline fortæller filmmanden Tony Montana, at en beruset Kevin Spacey på en bar tog ham i skridtet og efterfølgende forsøgte at følge med ud på toilettet. Montana fortæller, at oplevelsen gav ham posttraumatisk stress syndrom i seks måneder, og at han måtte have psykologhjælp.

Ifølge BBC har tre andre mænd også været ude og tale om overgreb fra Spacey.

Kommentarer

Kevin Spacey ramt af nye sex-anklager - Netflix stopper produktionen på "House of Cards"

  • ★★★★1

    Sørme heldigt at George Michael er død!?!

    At klam stodders gramseri, nu skal sidestilles med voldtægt....?!

    Da dette ÉR et filmsite og IKKE en sladderspalte, social media en masse - Så burde nogen måske se/gense Irréversible(2002)

    Ja hatten på:

    I det mindste, gi'r denne tråd mange klik :-/

    Gasivodo 2-11-17 17:48

  • ★★★★★1

    Jeg har lige skimmet tråden igen. Hvor bliver det sidestillet med voldtægt?

    David Lund 2-11-17 17:52

  • ★★★★0

    Ændrer ikke på 'JEG VIL FORARGES' mentaliteten, der vælter frem pt.

    Samt pøblen, der har travlt med at komme først til "håndvasken" og vise hvor rene de er!

    Men HEY, det er ok. Minder mig om de gode gamle dage, da man kunne komme af med lidt for kvikke kvinder via et godt bål.

    Metoo: Kan jo også oversættes til OS' MIG!  MIG MIG MIG. SE mig Giv mig likes :-(

    Gasivodo 2-11-17 18:29

  • ★★★★★3

    ...

    David Lund 2-11-17 18:39

  • 0

    Jeg synes sgu, toget er kørt af sporet her....

    Toget er helt sikkert kørt af sporet :)

    Angående Montana er det helt sikkert, at det ikke har været Spaceys handling alene, der har ført til en PTSD. Hvis det skulle være tilfældet, har Montana ikke kunnet gebærde sig noget sted forinden, uden at skulle have fået alvorlige traumer allerede, og så har det stadig ikke været Spacey, som har været eneste årsag til lidelsen.

    Spaceys (formodede?) handling har været et led i en årsagsrække, som har knækket Montana - hvilket i øvrigt ikke gør Montana til svag som sådan, selvom det da godt kan være han ikke er så genetisk standhaftig som så mange andre. Men det er der næppe nogen her på siden, der kan vide noget om og dermed ikke noget, man så kan dømme Montana for... Det gør heller ikke Spaceys (formodede?) handling mere uskyldig eller mindre til et seksuelt overgreb.

    Muldgraver 2-11-17 18:54

  • ★★★★★★1

    Lad den rene kaste den første sten.......

    T. Nielsen 2-11-17 19:08

  • 2

    Handler debatten i virkeligheden om, at fremhæve hvor stærke og seje vi er i forhold til dem, der bryder sammen af den slags overgreb? Er det i virkeligheden en “måle pik” konkurrence? Jeg synes sgu, toget er kørt af sporet her....

    Jeg er ikke ude på at måle noget som helst - det har jeg dårlig erfaring med. Jeg forstår skam hvor I kommer fra. Der kan måske sættes spørgsmålstegn ved hvorvidt Montanas sværhedsgrad i at få PTSD er relevant for tråden. Men i og med at Montanas psykiske følger sætter Spacey i et langt dårligere lys, så synes jeg der er belæg for at sætte spørgsmål ved hvorfor Montana fik PTSD af episoden.

    Bobby Long 2-11-17 19:31

  • ★★★★★0

    Jeg er ikke ude på at måle noget som helst - det har jeg dårlig erfaring med. Jeg forstår skam hvor I kommer fra. Der kan måske sættes spørgsmålstegn ved hvorvidt Montanas sværhedsgrad i at få PTSD er relevant for tråden. Men i og med at Montanas psykiske følger sætter Spacey i et langt dårligere lys, så synes jeg der er belæg for at sætte spørgsmål ved hvorfor Montana fik PTSD af episoden.

    Den var nu heller ikke bestemt møntet på dig, men nærmere hele debatten i medierne, de sociale medier og flere her i tråden. Jeg undskylder, hvis det virkede som et personligt angreb.

    David Lund 2-11-17 20:13

  • 2

    Ingen tvivl om at reaktionen er voldsom. Hvis det var mig, havde jeg nok bare grint af det. Dog var det ikke mig. Men hvorfor debatten har udviklet sig til dette fremfor hvad der reelt skete og følgerne deraf, går fuldstændigt udover min forstand. Handler debatten i virkeligheden om, at fremhæve hvor stærke og seje vi er i forhold til dem, der bryder sammen af den slags overgreb? Er det i virkeligheden en “måle pik” konkurrence? Jeg synes sgu, toget er kørt af sporet her....

    Jeg kan da godt læse, at jeg måske lyder lige lovlig kynisk i min udtalelse. Det laver dog ikke om på, at jeg synes det er en overdrevet reaktion, at gå helt ned over det. Men lad nu det være det. Det er som du rigtig nok påpeger, meget individuelt hvor lidt eller hvor meget der skal til, for at få slået psyken ud af balance. Dog holder jeg stadig på min skepsis over, om det nu reelt var PTSD han fik af det. En PTSD plejer man virkelig ikke at få ved så lidt. Og hvis du får PTSD, så er det nærmest uhørt, at man kommer sig efter 6 måneder. Ja faktisk er det sjældent, at man overhovedet kommer sig over det.

    Men lad os tage det fra udgangspunktet i stedet. Hvis Spacey virkelig har taget ham i skridtet og efterfølgende fulgt med ham ud på toilettet og gjort tilnærmelser, så er det det sagen drejer sig om. Og også det en eventuel dommer og anklager skal tage stilling til. Skal svie og smerte tages op, så er det noget der skal tages efterfølgende i et civil søgsmål. Det gør hverken fra eller til i strafferetten, om manden får et nedbrud.

    Og som jeg sagde tidligere, så skal Spacey da have straf som fortjent, hvis han rent faktisk har gjort det :)

    Nagash 2-11-17 20:32

  • 0

    Den var nu heller ikke bestemt møntet på dig, men nærmere hele debatten i medierne, de sociale medier og flere her i tråden. Jeg undskylder, hvis det virkede som et personligt angreb.

    Skam ikke noget at undskylde :-) Ville bare understrege at jeg ikke har noget personligt at bevise.

    Bobby Long 2-11-17 20:17

  • ★★★★★2

    Metoo: Kan jo også oversættes til OS' MIG!  MIG MIG MIG. SE mig Giv mig likes :-(

    Bare hvis man ikke fatter hvad det handler om. 

    Der er virkelig ikke mange, som nyder opmærksomheden, når det gælder at skulle fortælle, man er blevet krænket og seksuelt chikaneret. Når mange alligevel skriver det, så er det i solidaritet med alle andre, som har oplevet det i større eller mindre grad og for at fortælle verden, hvor ofte det forekommer.

    Når den virkelighed engang siver ind i ignorante mænds hoveder (de fleste kvinder ved det allerede, bare fra personlig erfaring), så siver det forhåbentlig også ind, at det faktisk tager opmærksomheden VÆK fra offeret. For der er ikke længere noget unikt ved at være offer. Det er ikke fordi man skiller sig ud, men noget der kunne være sket for alle. Så #metoo kan aldrig betyde #seligemig. 

    Lars! 2-11-17 21:28

  • ★★★★★★1

    www.vulture.com/2017/11/kevin-spacey-has-been-dropped-by-his-publicist-and-agency.html

    money.cnn.com/2017/11/02/media/house-of-cards-kevin-spacey-harassment/index.html

    Der begynder så småt at forme sig et mønster, som går udover at gribe fremmede mænd i skridtet og fuld omgang med en 14-årig.

    Zero Cool 3-11-17 11:58

  • ★★★★★1

    www.vulture.com/2017/11/kevin-spacey-has-been-dropped-by-his-publicist-and-agency.html

    money.cnn.com/2017/11/02/media/house-of-cards-kevin-spacey-harassment/index.html

    Der begynder så småt at forme sig et mønster, som går udover at gribe fremmede mænd i skridtet og fuld omgang med en 14-årig.

    Ja, det må man sige. Og når der dukker så mange anklager op på stort set samme tid, så plejer der som regel at være noget om snakken. Det trækker bestemt mere og mere i retning af, at Anthony Rapps historie højst sandsynligt er sand. Stadigvæk vil jeg mene, at det er ekstremt vigtigt at disse beskyldninger bliver bekræftet og klart og tydeligt bevist inden vi endegyldigt fælder dom over Spacey. 

    NightHawk 3-11-17 12:31

  • ★★★★★1

    ISTDP er en ret effektiv behandling mod PTSD:

    www.kulturverk.com/2016/07/22/jeg-er-na-ferdig-med-breivik-han-er-dod-for-meg/

    Lars! 6-11-17 07:48

  • ★★★★★1

    (Så ideen om at man kan have det et halvt år, men så blive fri for det er ikke totalt urealistisk.) 

    Lars! 6-11-17 07:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen