Forum - Forum-tråd: Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

  • 0

    Sandt nok. Det vil være en hel ny eksistens med ny bevidsthed sammensat af en masse nyt materiale. Men jeg tror nu alligevel på, at det er dømt til at ske på et eller andet tidspunkt.

    Men det er jo også sådan universet/liv er opstået. Det tror jeg i hvert fald. Vi er alle skabt af den samme stjerneaske, og hvad der findes her, findes også andre steder derude. Måske/måske ikke i samme omfang som her. Men om vi får svar på det, skal jeg ikke kunne sige, men hvis vi gør, så skal alle vores historiebøger omskrives.
    Og jeg tænker: kan det tænkes, kan det også lade sig gøre. :-) og lige nu tænker jeg, at når jeg engang skal herfra, at Tupac så vil tage imod mig med åbne arme.

    Kyllingebenet 2-06-17 21:31

  • ★★★★★0

    Men det er jo også sådan universet/liv er opstået. Det tror jeg i hvert fald. Vi er alle skabt af den samme stjerneaske, og hvad der findes her, findes også andre steder derude. Måske/måske ikke i samme omfang som her. Men om vi får svar på det, skal jeg ikke kunne sige, men hvis vi gør, så skal alle vores historiebøger omskrives.
    Og jeg tænker: kan det tænkes, kan det også lade sig gøre. :-) og lige nu tænker jeg, at når jeg engang skal herfra, at Tupac så vil tage imod mig med åbne arme.

    På sin vis er vi alle Tupac...

    David Lund 2-06-17 22:33

  • ★★★★★0

    Rasmus Drews, jeg havde glemt alt om filmens eksistens, så jeg har lige set den. Tak for heads up =)

    David Lund 2-06-17 22:34

  • ★★★0

    Nemlig. Jeg tænker også at reinkarnation er ret meningsløst af samme grund.

    At ens DNA finder nyt liv kaldes reproduktion. Det er en hjørnesten i evolutionen. Alle arter får afkom og sender deres DNA videre (eller næsten. Et mulddyr er for eksempel sterilt).

    Aranyhajú Nyárszépe 3-06-17 09:52

  • 0

    Reinkarnation ville jo bare være et endeløst loop.

    Jeg tror problemet er, at vi er alt for komplekse i forhold til hvor simple vi mennesker er. Vi har det med at romantisere ting, fx død, krig, kærlighed, samt vores egen eksistens. Vi prøver at sætte ord på ting, der ikke burde kunne sættes ord på. Sandheden er, at vores opfattelsesevne ikke rækker længere end vi kan tænke os til.
    Når det kommer til stykket, så er vi nok de eneste væsener (på vores planet) der tænker i disse baner. Jeg tror næppe at mikroorganismer tænker i baner som religion og genfødsel, eller at de ser sig selv som væsener der er skabt i Guds egetbillede.


    Kyllingebenet 3-06-17 10:20

  • ★★★★★★1

    Alt religion giver vel i streng logisk forstand ingen mening? Det er måske lidt sat på spidsen, men langt det meste religion handler jo om begivenheder og elementer, der ligger uden for, hvad mennesket kan og kan opfatte.

    Vi har ikke opfundet sproget til at tænke i uendelighed og evighed endnu, men det kan sagtens være, at vi kan komme til at begribe de størrelser.

    Jeg har ikke tid lige nu, men jeg har læst og hørt flere podcasts, der taler om, at religion kan forklares psykologisk - dem minder jeg lige mig selv om, at jeg skal finde frem i morgen :)

    Guldager 3-06-17 10:11

  • ★★★1

    Når det kommer til stykket, så er vi nok de eneste væsener (på vores planet) der tænker i disse baner. Jeg tror næppe at mikroorganismer tænker i baner som religion og genfødsel, eller at de ser sig selv som væsener der er skabt i Guds egetbillede.

    Sikkert ikke, men mennesket er jo ganske åbenlyst - for godt eller skidt - noget særligt i skabelsen. Det kan man jo konstatere blot ved at kaste et blik ud af vinduet. En blåmusling har næppe nogen som helst form for erkendelse af virkeligheden omkring den. Kan vi heraf slutte, at havet ikke eksisterer?

    Benway 3-06-17 10:34

  • ★★★2

    Mennesket er ikke noget særligt i et evolutionært perspektiv. Intelligens og selvbevisthed er ikke noget mål i sig selv. Det er kun overlevelse. Alle de andre arter vi deler kloden med, er her fordi de deres forfædre har tilpasset sig og overlevet. Ligesom vi har. Deres strategi er ikke mere eller mindre værdifuld end vores.

    Og nå ja, når de andre arter ikke har opfundet religionen, hænger det nok sammen med at de ikke har udviklet selvbevisthed og indset deres egen dødelighed.

    Aranyhajú Nyárszépe 3-06-17 10:53

  • ★★★0

    Mennesket er ikke noget særligt i et evolutionært perspektiv. Intelligens og selvbevisthed er ikke noget mål i sig selv. Det er kun overlevelse. Alle de andre arter vi deler kloden med, er her fordi de deres forfædre har tilpasset sig og overlevet. Ligesom vi har. Deres strategi er ikke mere eller mindre værdifuld end vores.

    Og nå ja, når de andre arter ikke har opfundet religionen, hænger det nok sammen med at de ikke har udviklet selvbevisthed og indset deres egen dødelighed.

    Sådan kan man naturligvis tolke det, hvis man ønsker, men det er vigtigt at holde fast på, at det blot er en tolkning. Desuden er det intet i dette, der modsiger en skaber, eftersom vi jo snildt kunne være skabt med det formål, at udvikle selvbevidsthed og bevidsthed om Gud. Min pointe var, at mennesket er en noget mere end blåmuslingen, og det giver det du mig jo faktisk ret i - blot fra et evolutionært synspunkt.

    Benway 3-06-17 12:03

  • 0

    Jeg vil ikke sige at vi er MERE, men noget ANDET end en blåmusling.

    Kyllingebenet 3-06-17 12:06

  • ★★★0

    Jeg bør måske for god ordens skyld lige sige, at jeg er altså hverken argumenterer for et kreationistisks syn eller er evolutionsbenægter. Det kan godt være, det er en overflødig bemærkning, men det der så mange, der har en bizar opfattelse af er tilfældet nu omstunder, hvis man er troende. Et af de studieområder jeg tidligere med fornøjelse har beskæftiget mig med er netop videnskabsteori.

    Benway 3-06-17 12:16

  • 0

    "Acta" som i Apostlenes Gerninger? Vigtig historie- og grundbog. Netop inkluderingen af hedningene er et af bogens vigtigste temaer, og en del af argumentationen er jo også gammeltestamentligt funderet. Det har altid været Guds intention at velsigne alle jordens folk, som han også sagde til Abraham, og udvælgelsen af Israel var blot et led i denne universelle plan, som Gud i "Apostlenes Gerninger" fører ud i livet. 

    Ja, det er bare så langt at skulle skrive Apostlenes Gerninger hver gang... :)

    Det er netop derfor, bogen (især med Lukasevangeliet som 1'eren) er så fin. Jeg husker den som en ret fin beskrivelse af den tidligste kirke. Noget af det vildeste ved kristendommen, og dét der gør den så radikal, er dens fuldstændige verdensfornægtelse, som så skal kunne forene alverden. Ikke så mærkeligt, Dommedag er nødvendig!

    Hvis jeg lige må skyde noget ind, så er der stadig meget bred enighed blandt forskerne om, at Lukasevangeliet og Acta begge er skrevet af den samme forfatter.

    Hellere end gerne! Ja, samme forfatter, men er det selveste Lukas, som står bag? Eller er det egentlig ligegyldigt?

    Muldgraver 1-11-17 18:14

  • ★★★0

    Hellere end gerne! Ja, samme forfatter, men er det selveste Lukas, som står bag? Eller er det egentlig ligegyldigt?

    Skriftet er sandsynligvis anonymt. Lukas (dvs. en af Paulus' medarbejdere) er den person, som traditionen tilskriver forfatterskabet, men vi ved for så vidt ikke hvem, det er. Det er næppe afgørende - omend interessant. Lucasevangeliet (og Acta) er formodentlig det sidste eller næstsidste evangelium. Rækkefølgen er: Markus - Matthæus - og så enten Lukas/Acta eller Johannesevangeliet som det sidste. Det kommer lidt an på, hvem man spørger. :)

    Noget af det bemærkelsesværdige ved Lukas og Acta er, hvor enormt velskrevet de er. Det græske er på et højt sprogligt niveau, og de fleste af de lignelser, vi elsker allermest, er fra Lukas: Den fortabte søn, Den barmhjertige samaritaner osv. Det er tydeligvis en forfatter, som virkelig har strammet sig meget an og som har været meget veluddannet.

    Benway 1-11-17 18:49

  • ★★★★★0

    Jeg plejer at forkorte til ApG. :) 

    Lars! 1-11-17 19:35

  • ★★★0

    Jeg plejer at forkorte til ApG. :) 

    Det er også den 'rigtige' forkortelse. Acta er den, man bruger på teologistudiet (forkortelse af Actus Apostolorum). Så det er en fagskade.:)

    Benway 1-11-17 19:55

  • ★★★★★★0

    Skulle lige til at høre om det var den latinske betegnelse :)

    davenport 1-11-17 19:57

  • ★★★0

    Skulle lige til at høre om det var den latinske betegnelse :)

    Nogle gange er det lettere at bruge dem. Så snart man f.eks. samler en engelsk lærebog op, så skriver forfatterne ikke længere 1. Mosebog, 2. Mosebog osv. men Genesis, Exodus og Leviticus.

    Benway 1-11-17 20:01

  • ★★★★★0

    Nogle gange er det lettere at bruge dem. Så snart man f.eks. samler en engelsk lærebog op, så skriver forfatterne ikke længere 1. Mosebog, 2. Mosebog osv. men Genesis, Exodus og Leviticus.

    Jeg studerede teologi i England, og efterhånden kommer man til at værdsætte de navne frem for 1.-5. mosebog, fordi det gør det lettere at skelne mellem dem og huske indholdet. 

    Lars! 1-11-17 21:31

  • ★★★★★★0

    Hvorfor hedder det egentlig ikke det samme på dansk? Har det noget at gøre med dengang man oversatte dem? (Det virker som ret vildt kunstnerisk frihed ;)) "Hey, Albinus? Abbeden siger vi bare skal finde på noget. Der skal brygges øl!"

    davenport 1-11-17 21:35

  • ★★★0

    Jeg studerede teologi i England, og efterhånden kommer man til at værdsætte de navne frem for 1.-5. mosebog, fordi det gør det lettere at skelne mellem dem og huske indholdet. 

    Helt enig. Det bliver hurtigt uoverskueligt.

    Hvorfor hedder det egentlig ikke det samme på dansk? Har det noget at gøre med dengang man oversatte dem? (Det virker som ret vildt kunstnerisk frihed ;)) "Hey, Albinus? Abbeden siger vi bare skal finde på noget. Der skal brygges øl!"

    Jeg ved ikke præcis hvorfor, man har valgt de navne, men de fem første bøger i Det Gamle Testamente (1. Mosebog - 5. Mosebog) går under betegnelsen 'loven' i jødisk tradition og har Moses som den primære hovedskikkelse. 5. Mosebog slutter med hans død. Så man har formodentlig ville etablere en enhed med betegnelsen.

    Benway 1-11-17 23:05

  • 0

    Skriftet er sandsynligvis anonymt. Lukas (dvs. en af Paulus' medarbejdere) er den person, som traditionen tilskriver forfatterskabet, men vi ved for så vidt ikke hvem, det er. Det er næppe afgørende - omend interessant. Lucasevangeliet (og Acta) er formodentlig det sidste eller næstsidste evangelium. Rækkefølgen er: Markus - Matthæus - og så enten Lukas/Acta eller Johannesevangeliet som det sidste. Det kommer lidt an på, hvem man spørger. :)

    Noget af det bemærkelsesværdige ved Lukas og Acta er, hvor enormt velskrevet de er. Det græske er på et højt sprogligt niveau, og de fleste af de lignelser, vi elsker allermest, er fra Lukas: Den fortabte søn, Den barmhjertige samaritaner osv. Det er tydeligvis en forfatter, som virkelig har strammet sig meget an og som har været meget veluddannet.

    Evangelierne er generelt nogle vidunderlige skrifter, masser af benhård erfaringsbaseret idealisme - herligt enkelt, herligt umuligt, herligt virkeligt. Men det er alt for længe siden, jeg har læst dem, så det bliver virkelig godt at få genlæst dem og kunne sætte dem i (semi-)voksenlivets perspektiv.

    Ret spændende med Luk.s og ApG.s (mange tak for påmindelsen, Riqon! Det er den forkortelse, jeg har brugt mest i mit liv, så lidt underligt jeg husker teologistudiets bedst...) forfatter. Det kan jeg ikke huske at have hørt, men det giver jo glimrende mening. Det er også et fint vidnesbyrd om, at selvom det primært var de socialt lave klasser, som kristendommen kunne give mening for, var troen ikke udelukkende for dem. Det er da fedt med lidt social diversitet :)

    -

    Jeg har simpelthen sat mig for at læse Bibelene under morgenmaden i stedet for at gøre iPad. Det fungerer ret vildt, og jeg skal i morgen til at læse 1. Mos. 11 (Babelstårnet, wuhu!!). Hidtil har det været fuldstændig vanvittigt, og det gik op for mig, at noget af det vildeste, jeg vel nogensinde har læst kommer som anden sætning i Bibelen...

    "Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene."

    Det er essensen af mytens kraft og jeg bliver helt høj af det... :D

    Derudover sker der bare så meget... Alt for mange gentagelser, som jeg ikke helt forstår pointen med, men også nogle besynderlige scenarier om, hvordan mennesket blev til og hvordan det navngav alle dyrene. En beretning om hvordan mennesket levede i så fuldendt fordærv, at det måtte totalt udryddes. En beretning om hvordan Skaberen selv er hos sin skabning (det er må have været ret længe siden...) og taler med det og dømmer dets jalousi og mord.

    Generelt meget fedt at læse disse beretninger efter så lang tids pause... jeg forstår ikke, hvordan fortællingerne kan undgå at gå lige i hjertet på folk (det skulle da lige være gentagelserne... de kan altså godt være lidt tunge nogle gange!)

    Muldgraver 3-11-17 16:54

  • ★★★0

    Jeg har det meget på samme måde. Som en af mine underviser siger, så er 1. Mosebog bare et så sublimt stykke litteratur. Jeg skrev faktisk fornylig en kort opgave om Babelstårnet. :)

    1. Mosebog er nok min yndlingstekst fra biblen sammen med Jobs bog og Johannesevangeliet. Omend jeg er blevet svært glad for mange tekster under studiet. Nogle af Paulus' formuleringer er så vidunderlige.

    Gentagelserne skyldes i øvrigt nok først og fremmest - udover teksternes alder - at de er skrevet med henblik på at blive læst højt. Det var det almindelige for de fleste former for litteratur i rigtig mange år.

    Benway 3-11-17 17:26

  • ★★★★★★0

    Tror i egentlig på Gud, eller er det mere et studie i religion?

    davenport 3-11-17 17:27

  • ★★★0

    Tror i egentlig på Gud, eller er det mere et studie i religion?

    Jeg gør, men teologistudiet kræver ikke nogen form for tro. Det er et bredt videnskabeligt studie i kristendommen. Nogle undervisere og studerende er troende - nogle er ikke.

    Benway 3-11-17 17:35

  • ★★★★3

    Tror i egentlig på Gud, eller er det mere et studie i religion?

    Jeg gør. Springsteen lever i min tid. What are the odds!

    Bruce 3-11-17 17:41

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen