James Cameron: Hvis "Avatar" 2 og 3 flopper, kommer der ikke flere film

Indtjeningen skal være i orden, hvis alle fire "Avatar"-fortsættelser skal realiseres.

Produktionen på "Avatar 2" og "Avatar 3" er begyndt, og selvom vi alle burde have tiltro til James Cameron på dette tidspunkt, virker det stadig som en kæmpe satsning for produktionsselskabet 20th Century Fox at stille med alle de penge, når interessen for "Avatar"-franchisen for tiden ikke er ret stor.

Cameron ved dog godt, at de to næste "Avatar"-film skal klare sig godt i biograferne, hvis han skal have muligheden for at lave de sidste to planlagte film, nr. 4 og 5.

I et nyligt interview med Vanity Fair udtaler instruktøren, at: "Lad os se nøgternt på det, hvis 'Avatar 2 og 3' ikke tjener nok penge, kommer der ikke en 4'er og en 5'er." Cameron fortæller, at alle filmene har en overordnet handling, der binder dem sammen, men også at: "de kan fuldt ud stå alene, ulig for eksempel 'Ringenes herre', hvor du var nødt til at tænke 'åh, hvad fanden, ok, jeg må hellere gå ind igen næste år.' Selvom det virkede, og alle kom igen."

Indtil videre har det været antaget, at Fox havde givet grønt lys for alle fire fortsættelser, men nu ser det mere ud, som om de sidste to er afhængige af indtjeningen af "Avatar 2" og "Avatar 3".

Kommentarer

James Cameron: Hvis "Avatar" 2 og 3 flopper, kommer der ikke flere film

  • 0

    Kineserne er ellevilde med “Avatar” og med en femdobling af biografer i “Riget i midten” siden 2009, skal James Cameron nok få succes.

    QUASAR28-11-17 15:57

  • ★★★1

    Da altid noget, hvis der stadig findes nogen der er vilde med “Avatar”.

    Dolphinfriendly28-11-17 18:34

  • 0

    Siger det ikke lidt sig selv, at hvis en blockbuster som Avatar ikke indtjener nok så kommer der ikke flere film. Det er den eneste årsag til at filmene bliver finansieret.

    Whispering Horse28-11-17 18:45

  • ★★★0

    Siger det ikke lidt sig selv, at hvis en blockbuster som Avatar ikke indtjener nok så kommer der ikke flere film. Det er den eneste årsag til at filmene bliver finansieret.

    Det var også min umiddelbare tanke, ja :)

    Men mon ikke det er spørgsmål stillet på baggrund af udmeldingen om, at han har fire efterfølgere planlagt, og han så får pointeret, at det kun er de to første af dem, der er sikret allerede.

    HonoDelLoce28-11-17 19:15

  • ★★★0

    Jeg troede faktisk at han ville filme Avatar 2-5 på en gang.

    MOVIE100028-11-17 19:24

  • ★★★★★★0

    Jeg troede faktisk at han ville filme Avatar 2-5 på en gang.

    Jeg havde hørt fra 2 til 25 på samme tid.

    T. Nielsen28-11-17 19:40

  • 0

    Så Camerons eneste incitament for at lave flere film er udelukkende deres indtjening?

    Sikke en kunstner!

    Nickell29-11-17 12:13

  • ★★★★0

    Så Camerons eneste incitament for at lave flere film er udelukkende deres indtjening?

    Sikke en kunstner!

    Det tror jeg ikke, men ville det ikke være for dumt at lave flere film, der koster en bondegård, og så spille for tomme sale?

    Babo29-11-17 12:32

  • ★★★★★★0

    Det tror jeg ikke, men ville det ikke være for dumt at lave flere film, der koster en bondegård, og så spille for tomme sale?

    En MEGET stor bondegård!

    T. Nielsen29-11-17 12:35

  • ★★★0

    Så Camerons eneste incitament for at lave flere film er udelukkende deres indtjening?

    Sikke en kunstner!

    Det er vist en mere end almindelig skarp vinkling af det, han bliver citeret for :D

    HonoDelLoce29-11-17 12:48

  • ★★★★0

    Så Camerons eneste incitament for at lave flere film er udelukkende deres indtjening?

    Sikke en kunstner!

    Tsk....

    Åkepool29-11-17 15:04

  • ★★★★★1

    Så Camerons eneste incitament for at lave flere film er udelukkende deres indtjening?

    Sikke en kunstner!

    Nej, han har da også nogle historier som han brænder for at fortælle.

    Henholdsvis Pocahontas 2 og 3. 

    Lars!29-11-17 15:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen