Der fleste er nok med på at jeg er kok. Jeg arbejder på et psykiatrisk bo og behandlingssted, hvor jeg starter kl. 7 med at gøre morgenmad klar til kl. 8. (har kopieret morgenmaden fra min tid på kro, så det er nok lidt mere eksklusivt, end hvad man normalt vil finde i branchen.) Så sylter jeg, laver marmelader osv., og prøver at køre en hjemmelavet linje, men det er svært som én mand, der skal servicere 40 mennesker 3 gange om dagen, og tilgangen bliver større og større. Varm mad til middag, gerne normalt mad som forloren hare, flæskesteg osv., samt ledermøder,kunder osv hvor jeg får lov at lege og lave underlige ting. Jeg kæmper for at få optimeret køkkenet, som er nedslidt og mangler basale ting. Der er ikke den store opbakning til at financere det, selvom det er hjertet i firmaet. Og så har jeg pt. 2 borgere i køkkenet, som jeg lærer madlavning og hygiejne.
Selve arbejdet er enormt stressende, da medarbejderne er pisse ligeglade med, om jeg fx lige har gjort køleskabe rent. Næste morgen ligner det en svinesti igen. Så en stor del er at rydde op efter andre. Og når jeg kæfter op, så får jeg at vide, at jeg skal slappe af.. Så kæfter jeg bare mere op!
Pt er jeg ved at få alt i bøtter og stå ordentligt, men det er svært når jeg ikke er der 2/3 af tiden, og en flok vikarer ter sig som syge aber i mit køkken.
Men som kok er det meget sjældent, at man kan arbejde 7-14.30 uden weekendvagter, så jeg bliver ved med at tage kampene til 30 k i måneden.