Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★0

    NightHawk

    Jeg er helt enig i alt, hvad du skriver - ikke mindst din spoiler, hvor jeg tror, du har helt ret i din teori omkring kattemysteriet :)

    Jeg var selv kortvarigt ude i en teori, om det kunne være et symbol på utilsigtede konsekvenser. At Holden og Co's arbejde jo også kommer til at være en slags håndbog i, hvordan man ikke bliver fanget af myndighederne - på samme måde, som forsøget med at lokke katten til også lokker andet til, hun ikke havde tænkt over.

    Så læste jeg på nettet, at en masse mente, at det var et symbol på, at der var en fremtidig massemorder på spil - hele den klassiske opsætning med, at sådan nogle eksempelvis starter med at mishandle dyr, og derfor kan katten være dræbt af en sådan. Den fangede mig dog aldrig helt, den teori

    Men efterhånden har jeg også tænkt mere over i noget af den samme retning som du. Jeg tror, du har helt ret i, at det ene og alene er et led i (og eksempel på) hendes realisering af, at hun ikke kan kontrollere alt - og en nærmest bestyrtet reaktion herpå.

    Jeg har været til familie tam-tam hele dagen, så derfor svarer jeg dig først nu. :)

    De to andre teorier du nævner her, kan jeg faktisk sagtens se, at man kunne sammenkoble med teorien om kontrol forstået på den måde, at Wendys nærmest sygelige behov for at kontrollere alt omkring hende og herigennem udfordre skæbnen ved bl.a. at forlade kæresten, gå sine egne veje karrieremæssigt set, bo mutters alene, samt at lade vinduet i kælderen være åbent, højst sandsynligt medfører at hendes trodsige attitude på sigt får nogle konsekvenser, måske endda fatale konsekvenser for hendes måde at gribe tingene an på.

    Og det leder mig så hen til teori nr. 2. Her kan jeg også godt se en logik i måden at se det på, men jeg hælder mere til, at man ikke skal se scenerne med “katten” som en direkte konsekvens af en fysisk tilstedeværende seriemorder men i stedet se det i overført betydning, hvor scenerne bliver et symbol på, at Wendy leger overmodigt med ilden og derfor på sigt bliver et potentielt offer for hendes egne laster.

    Holdens reaktion til sidst med Edmund Kemper er også ganske interessant. Som jeg husker det, går han jo nærmest i fosterstilling efter sit panikanfald og jeg tænker måske, at det kan hænge sammen med hans alt for overivrige dedikation i at få ramt på den pædofili-mistænkte skoleinspektør. Måske er Holden selv blevet udsat for overgreb, da han var barn, hvilket så gradvist bliver trigget via mødet med de forskellige psykopater. Samtidig er denne sidehistorie så også et rigtig godt eksempel på farerne ved, at Holden lader sig overvælde af den magt, som han reelt har fået gennem sine evner til potentielt at kunne forudse evt. trusler.

    Man får nærmest en fornemmelse af, at han er blevet helt høj af sin egen magt på samme måde, som seriemorderne får et rush af at være i kontrol med deres ofre. Så også her er der en både interessant og ubehagelig sammenkædning og parallel mellem Holden og de onde kræfter han søger at bekæmpe ved det, at hans fascination af den magt han besidder reelt set ender med at destruere en mand og hans familie totalt. Det er selvfølgelig kun bedømt ud fra, hvad vi har fået at vide indtil videre. Har Holden ret ang. skoleinspektøren, vil man klappe i hænderne. Men har han taget fejl, bliver hele dette forløb også et skræmmende eksempel på, hvilke katastrofale konsekvenser det kan få, hvis man som autoriseret myndighed dømmer folk udelukkende på en mistanke og ikke håndfaste beviser.

    NightHawk 3-12-17 02:22

  • ★★★★0

    Detroit 9/10

    På flere niveauer fortrinlig film om raceoptøjer i 60'ernes Detroit og det retslige efterspil. Det er en udpræget karakterdrevet film og føles ikke et minut for lang med sine 143 min. Jeg er ikke langt fra at kalde den vor tids 'Mississippi Burning'. Den samfundskritiske vinkel negligeres heldigvis aldrig og Bigelow formår at være nuanceret i sin menneskeskildring. Hendes sans for det usentimentale er endnu engang kommet til sin ret og det får hun point for herfra. Filmen er holdt i en meget realistisk stil, som ventet, og det er formidabelt udført. Boyega og Poulter er HELT forrygende. En af årets bedste. 

    Babo 3-12-17 08:34

  • ★★★★3

    Matador 9/10

    Serien, som nok aldrig bliver overgået af en tilsvarende dansk serie - selvom guderne skal vide, at DR igennem årene har postet milliarder af kroner i forsøget.

    Selv her efter 4. eller 5. gensyn holder den næsten hele vejen igennem. Det store hold af fremragende skuespillere må betegnes som ren guldalder set i forhold til nutidens. Det hele virker meget autentisk, og det er nok også en fordel, at mange af skuespillerne rent faktisk er vokset op og har oplevet den tid, serien foregår i.

    Der er selvfølgelig et væld af klassiske scener, og Lise Nørgaard har fået skruet en fantastisk Danmarkskrønike sammen - dog med enkelte historiske friheder (ikke mindst portrætteringen af frihedsbevægelsen, som man nærmest får indtryk af var styret af De Radikale, og at KU'erne var nogle smånazistiske fjolser).

    Serien holder hele vejen op til de sidste 3-4 afsnit, hvor den næste generation i form af de to familiers nu voksne børn mere kommer i fokus. Desværre er figurerne ikke så interessante som forældregenerationen - og slet ikke lige så gode skuespillere (meget sigende fik ingen af dem nogen særlig karriere efterfølgende). En lille ting som at de taler med 70'er-accent hjælper heller ikke.

    Den restaurerede serie har virkelig fået et markant løft og ser nok så godt ud på BD, som den nogensinde kommer til. Nogle har kommenteret, at nyrestaureringen har gjort, at man i højere grad kan se ting som papkulisser og kunstige blomster, men det lagde jeg nu ikke mærke til.

    chandler75 3-12-17 13:03

  • ★★★0

    Ja, det er stadig en fremragende serie, og jeg er helt enig i, at den ene store anke er, at den næste generation ikke er særlig interessante.

    Og ja, radikale modstandsfolk. Konceptet er næsten urkomisk. :)

    Benway 3-12-17 13:11

  • ★★★★0

    Og ja, radikale modstandsfolk. Konceptet er næsten urkomisk. :)

    Nu griner jeg igen :-D

    Bruce 3-12-17 14:50

  • ★★★★★★1

    Jeg var i biffen i går og så Justice League og Thor: Ragnarok. Thor var klart den bedste af de to, men jeg kunne nu også godt lide JL, trods filmens problemer og efter at have set den, håber jeg at WB giver os muligheden for at se Snyders version også. Jeg er ikke helt så meget oppe at ringe over Thor, som så mange andre har været, men det var god spas og man kunne i dén grad mærke Taika Waititis hånd, måske endda i højere grad end det har været tilfældet med andre instruktører, der har haft fingre i Marvel-universet.

    I lørdags genså jeg Julefrokosten, ikke den moderne udgave, men udgaven fra 1976. Den bød på kikset, dansk humor, lidt hyggeracisme og en god portion sexisme, samt selvfølgelig bryster, fordi det er ikke en dansk film, hvis der ikke bliver vist lidt hud. Det er måske 30 år siden, jeg sidst så den og jeg vil ikke ligefrem påstå at den er god, men den har sin underholdningsværdi, trods alt.

    Zero Cool 4-12-17 19:10

  • 0

    The Fog (2005)

    Instr.: Rupert Wainwright

    Så fik jeg set denne afskyelige film.

    Den kan jeg ikke anbefale til nogen.

    Intet i dette remake af Carpenter's klassiker virker.

    Skuespillet er ringe (selv fra Selma Blair, som jeg ellers plejer at finde ret seværdig), men filmens største synd er, at den simpelthen bare er kedelig.

    Jeg er ikke selv stor fan  Carpenter's "The Fog", men den har en helt utrolig god stemning over sig, som meget få film kan efterligne. Jeg tror dog ikke engang at denne her prøver. Den er fuldstændig uden sjæl og nytænkning.

    1/10

    Herrguth 7-12-17 10:08

  • ★★★★★★1

    Spider-Man: Homecoming (2017)

    Endnu et reboot af Spider-Man, som nu endelig også må indgå i Marvel’s Cinematiske Univers og det jo en dejlig tilføjelse. Som film er den såmænd også en god tilføjelse til de snart mange film i dette spraglede og herligt kulørte univers.

    Tonen i denne nye udgave af Spider-Man er frisk og kvik, uden at virke for poppet trods alt (ikke mere end man må forvente af disse store blockbuetsers). Instruktør Jon Watts skaber en film, der forsøger at balancere mellem lettere nørdet ungdoms- og superheltefilm.

    Det lykkes også, selv om ungdomsdelen må siges at være bedst. Ikke fordi superhelte- og action-delen ikke fungerer. Det gør den såmænd og egentlig ganske godt. Det er fint lavet teknisk og solidt underholdende. Spændingen kniber det måske lidt mere med.

    Ikke fordi ret mange af Marvels superhelte-film måske er vildt spændende, men så kan action-delen da indimellem enten tage pusten fra en og skabe en sus i kroppen, mens man rykker ud på kanten af sædet, oftere med et smil end i spænding, men stadig. Helt så meget rykker denne her sjældent. Jeg vil dog ikke afvise at det også skyldes at vi snart har set det hele mange gange før.

    Som filmens skurk er Michael Keaton god og en af de bedre i MCU. Keaton er jo næsten altid fantastisk synes jeg, men her blev jeg dog lidt forstyrret af det paradoks, at han tidligere har spillet Batman og så siden har lavet den næsten metaforiske og kritikerroste ”Birdman” og så nu spiller en superskurk, der er inspireret af en fugl.

    Som den unge Peter Parker/Spider-Man er Tom Holland ligeledes god. Han rammer virkelig godt en charmerende fremstilling af en kejtet teenager og kæk superhelt.

    Historien er hvad den er, intet særligt i sig selv. Men via sine karakterer og fortællertekniske stil, alligevel en man gider følge med i. Der er et par plotelementer der kan genere lidt, men alt i alt fungerer den egentlig godt og man føler sig i godt selskab, med den 3. bedste Spider-Man film hidtil. Den må nemlig tage til takke med at stå i skyggen af Sam Raimi’s fremragende ”Spider-Man” og endnu mere mesterligt underholdende ”Spider-Man 2”. Men det er nu heller ingen skam.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen11-12-17 10:09

  • ★★★★★★0

    Eden à l'Ouest (2009)

    Jeg kan være i tvivl om, at denne film om en flygtnings vej igennem Europa, ikke allerede er dateret, fordi den er blevet overhalet af den politiske virkelighed. Eller måske har den som film bare aldrig rigtigt fungeret helt godt.

    En ung mand, der hopper i vandet fra det skib han er med, for at undgå at blive taget af det græske politi. Han ender op på et nudistisk luksusressort, for at blive forsøgt voldtaget af stedets bestyrer og senere at agere bolleven med en middelaldrende kvinde.

    På sin vej mod Paris havner han desuden i diverse sære, men ikke altid voldsomt troværdige situationer, så det forekommer mig lettere absurd.

    Givet at historien også skal ses metaforisk og som en allegori over hvad mennesker udsættes for, men jeg købte den ikke. Man er dog spændt på at se, hvor det hele fører hen og hvad det eventuelt ender med.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen11-12-17 10:21

  • ★★★0

    Spider-Man: Homecoming (2017)

    Endnu et reboot af Spider-Man, som nu endelig også må indgå i Marvel’s Cinematiske Univers og det jo en dejlig tilføjelse. Som film er den såmænd også en god tilføjelse til de snart mange film i dette spraglede og herligt kulørte univers.

    Tonen i denne nye udgave af Spider-Man er frisk og kvik, uden at virke for poppet trods alt (ikke mere end man må forvente af disse store blockbuetsers). Instruktør Jon Watts skaber en film, der forsøger at balancere mellem lettere nørdet ungdoms- og superheltefilm.

    Det lykkes også, selv om ungdomsdelen må siges at være bedst. Ikke fordi superhelte- og action-delen ikke fungerer. Det gør den såmænd og egentlig ganske godt. Det er fint lavet teknisk og solidt underholdende. Spændingen kniber det måske lidt mere med.

    Ikke fordi ret mange af Marvels superhelte-film måske er vildt spændende, men så kan action-delen da indimellem enten tage pusten fra en og skabe en sus i kroppen, mens man rykker ud på kanten af sædet, oftere med et smil end i spænding, men stadig. Helt så meget rykker denne her sjældent. Jeg vil dog ikke afvise at det også skyldes at vi snart har set det hele mange gange før.

    Som filmens skurk er Michael Keaton god og en af de bedre i MCU. Keaton er jo næsten altid fantastisk synes jeg, men her blev jeg dog lidt forstyrret af det paradoks, at han tidligere har spillet Batman og så siden har lavet den næsten metaforiske og kritikerroste ”Birdman” og så nu spiller en superskurk, der er inspireret af en fugl.

    Som den unge Peter Parker/Spider-Man er Tom Holland ligeledes god. Han rammer virkelig godt en charmerende fremstilling af en kejtet teenager og kæk superhelt.

    Historien er hvad den er, intet særligt i sig selv. Men via sine karakterer og fortællertekniske stil, alligevel en man gider følge med i. Der er et par plotelementer der kan genere lidt, men alt i alt fungerer den egentlig godt og man føler sig i godt selskab, med den 3. bedste Spider-Man film hidtil. Den må nemlig tage til takke med at stå i skyggen af Sam Raimi’s fremragende ”Spider-Man” og endnu mere mesterligt underholdende ”Spider-Man 2”. Men det er nu heller ingen skam.

    Bedømmelse: 7/10

    "Activating Instant-Kill"

    Jeg er meget enig i din bedømmelse. Det var fornøjelig og positiv overraskelse. :)

    Benway11-12-17 11:26

  • ★★★★★★0

    "Activating Instant-Kill"

    Ja, den del var egentlig ganske sjov:-)

    T. Nielsen11-12-17 15:16

  • ★★★★★0

    Jeg ku også godt li den del med at Peter Parker

    ikke får hævn på bøllen, som man altid ellers ser i de her film

    Elwood11-12-17 15:28

  • 0

    Er der nogen herinde der har set første afsnit af HBOs Knigtfall og om den er noget værd?

    Bony11-12-17 19:10

  • 0

    The Punisher - Netflix

    Jeg burde nok ikke have set The Punisher, ikke fordi det er en dårlig serie, men fordi jeg ikke har set nogle af de andre Marvel serier, herunder Daredevil som The Punisher er en spin-off af. Dette er dog mest på grund af at jeg gerne vil se dem i kronologiske rækkefølge. Det føles nemlig ikke som om at man bør have set Daredevil eller nogle af de andre, da den ikke refererer til dem. Det eneste umiddelbare referencepunkt virker til at være Karen Page, som har en hovedrolle i Daredevil og er et af de få følelsesmæssige referencepunkter i serien. Jeg vil ikke sige at jeg har et dybt kendskab til The Punisher tegneserien, men jeg kender dog til karakteren og hans antagonister og jeg synes de rammer Frank Castle ganske godt. Det er en arrig mand som er ude efter hævn, hvilket efter Frank Castles overbevisning foregår ved brutal vold til døden. Serien er derfor meget voldelig, præcis som karakteren er i tegneserien. Der er blevet en smule om i forhold karakternes oprindelseshistorier, men jeg synes faktisk det passer rigtig godt og giver ekstra meget næring til Castes hævn. Et af de kritikpunkter jeg har set af serien er at det er let at regne ud hvem som er fjenden. Et kritikpunkt jeg ikke forstår, da det er først og fremmest ikke er en detektivhistorie eller en whodunnit. Som med så mange andre "superheltefilm" så ved vi på forhånd hvem skurken er og kender man til The Punisher tegneserien ved man også med det samme hvem det er. Det er forholdet mellem helt og skurk der er det interessante. Et enkelt kritikpunkt er at de første par afsnit har meget lidt fremdrift. Ikke fordi jeg har noget imod langsomme serie, men meget af det som bliver fortalt i starten har ikke så stor relevans og så er der også en klar politisk hentydning til PTSD, som kammer over.

    Udover det, synes jeg det er en ganske glimrende serie, med i øvrigt glimrende skuespilpræstationer. Ikke mindste er den langt bedre end nogle af filmene, men der skal så heller ikke så meget til.

    Whispering Horse12-12-17 05:30

  • ★★★★0

    Assault on Precinct 13

    Det er vintertid og jeg har allerede kørt The Thing + Predator igennem. Det blev tid til at smække denne kultklassiker i afspilleren og hvilken dejlig oplevelse. Der var en tid, hvor actionfilm besad et højt spændingsniveau (Predator, Terminator m.fl.) og ikke bare gik ud på iværksætte action for actions skyld. Så sidder man og savner go'e gammeldaws no-bullshit actionfilm her i vinterkulden, så er denne fine ensemble piece stadig et glimrende bud med et killer soundtrack. 8/10

    Babo13-12-17 17:04

  • ★★★★0

    Marathon Man (BD)

    Umanerligt dygtigt skuret sammen spændingsfilm fra guldalderen. Skal måske ikke ses aaaalt for meget med logiske briller, men skuespillerne sælger den særdeles godt og man bliver underholdt på god gammeldags manér. Den semi-dokumentariske stil fungerer ligeledes glimrende og instruktør Schlesinger har altid haft en distinktiv stil. 8-9/10, den skal lige synke ned. Lækkert transfer, forresten.

    Babo13-12-17 17:05

  • ★★★★0

    Mother (Joon-Ho Bong)

    En spændende opklaringsthriller af Instrukrør Joon-ho Bong med gode, uventede drejninger. Den gemmer på mere under overfladen og bliver ligeså meget en film om moderkærlighed som spændingsfilm. Veldrejet og fortrinligt spillet. Noget overset fornemmer jeg, men et must see, hvis man er bekendt med instruktørens øvrige værker. 8/10

    Babo13-12-17 17:05

  • ★★★0

    Jeg har "Mother" tilgode, men "Assault on Precinct 13" og "Marathon Man" er bestemt begge fremragende film. Sidstnævnte er så satans ubehagelig allerede fra starten af. Bare scenen hvor Roy Scheider angribes med en ståltråd og blodet pibler frem fra hans hånd. Ad.

    Benway13-12-17 17:32

    Den var hårdkogt Marathon Man. Biljagten i starten er grotesk morsom :)

    Babo13-12-17 18:08

  • ★★★★0

    Skal måske ikke ses aaaalt for meget med logiske briller

    Hvad mener du er ulogisk i filmen?

    chandler7513-12-17 18:34

  • ★★★★★0

    Jeg stemmer i med hensyn til både "Mother", "Marathon Man" og "Assault on Precint 13". Fremragende film!

    Kruse13-12-17 18:54

  • ★★★★0

    Hvad mener du er ulogisk i filmen?

    Plottet er en smule søgt, men jeg nød den virkelig meget alligevel. Pigen han møder-delen virker en smule søgt, for hvis han ikke går efter hende, hvad ville der så ske? Slutningen, hvor han dræber nogle stykker, virker som om filmen bare lukker den af med ham som redningsmand, men hvad så med mordene? Og hvordan finder han Szell i det hele taget? Nåh pyt, der var bare ting jeg undrede mig over, men jeg er villig til at give dem benefit of the doubt. 

    Babo13-12-17 19:37

  • ★★★★0

    Ok, jeg husker ikke nogen af disse ting som ulogiske, men det er vist også snart tid til en gensyn :)

    chandler7513-12-17 20:31

  • 0

    Jeg har lige set piloten til HBO serien Knightfall. Det er eddermame skidt TV :-D

    Bony13-12-17 20:31

  • ★★★★0

    Slow West

    Indimellem kommer der stadig små perler i western genren og Slow West er en glimrende debutfilm af John Maclean. En western, der vender en smule vrangen ud på klichéerne og leger med publikums forventninger. En western, der viser sig fra både sin bløde og hårde side. Der gemmer sig også en underspillet humor a la Coen's og Jarmusch og Maclean lader kun det essentielle stå tilbage med en spilletid på 84 min. Filmens klimaks får kæmpe thumbs up. 8/10

    Babo14-12-17 18:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen