Anmeldelse: A Ghost Story

På papiret kunne "A Ghost Story" hurtigt været blevet en fjollet gimmick, men viser sig i stedet at overraske med en dybfølt fortælling om eksistens og livet efter døden

Alle døre har formentlig stået åbne for Casey Affleck, efter han vandt en Oscar-statuette for bedste mandlige hovedrolle ovenpå sidste års "Manchester by the Sea". Frem for at søge mod noget større er Affleck-lillebroderen dog gået den helt anden vej. I David Lowerys no-budget indiefilm "A Ghost Story" spiller han noget så atypisk som et spøgelse visualiseret med klassisk hvidt lagen.

I gammeldags 4:3-format indskærpes billedet til en intim fortælling om tab og længsel. Ud fra deres initialer spiller Casey Affleck og stjerneskuddet Rooney Mara karaktererne C og M. De lever et lykkeligt forstadsliv i deres nyerhvervede hus, men en morgen omkommer C tragisk ved en ulykke. M må i sorg forlade hospitalet efter at have sagt farvel til sin afdøde partner, og i en lang indstilling ligger C tildækket af et hvidt lagen på briksen. Men pludselig sker dét – C rejser sig og finder hjem. Han må nu leve livet som spøgelse (stadigvæk iført hvidt lagen), der blot kan observere den tilværelse, som forandres omkring ham.

I sin fortælling om efterlivet behandler David Lowery nogle af livets helt store spørgsmål. Hvad sker der med os efter døden, og endnu vigtigere, hvad sker der med vores efterladte, når vi selv er væk? I "A Ghost Story" er Casey Afflecks spøgelse en passiv eksistens, der uafhængig af tid og rum kan se sine omgivelser forandres. Fra sin partner M, der først er i sorg over sit tab, men med tiden rykker videre. Fra nybyggere og nye tilflyttere, der okkuperer den grund, som engang tilhørte C – og til nabospøgelset, der søger noget, som det ikke længere mindes.

David Lowery begår en genistreg ved at visualisere sit spøgelse som et billigt fastelavnskostume. I starten virker spøgelset mest som en gimmick, og det er svært ikke at fnise, når det første gang dukker op med udtryksløs mimik og store sorte øjne. Men det viser sig hurtigt at være en effektiv måde at skildre efterlivet på, da det metafysiske væsen pludselig bliver håndgribeligt. Gemt under et lagen lykkes det nemlig Casey Affleck at formidle de helt store følelser, der måtte opstå som spøgelse. Vi føler den afmagt, der opstår ved ikke at kunne trøste sine efterladte, og den frustration, der opstår, når ens liv – død eller levende – ændres for evigt.

Tonemæssigt foregår der noget interessant i "A Ghost Story". Følelsen af melankoli og afmagt er gennemgående, når den uundgåelige død behandles, men der er også en fornemmelse af håb og fred i den tilværelse, der plager C. Lydsiden leger kispus med os ved at invitere til horror, første gang vi møder spøgelset, men vi er nærmere i et univers styret af magisk realisme, hvor enhver eksistens smelter sammen af næsten Malick’ske dimensioner. Trods spøgelser, sorg og ulykke er "A Ghost Story" hverken uhyggelig eller eksplosiv dramatisk; det er visuel poesi, der med et bankende hjerte behandler de eksistentialistiske spørgsmål om liv og død, som er svære at undvige.

"A Ghost Story" er dén slags film, der hurtigt kan afskrives som værende prætentiøs eller bare kedelig, da den både er langsommelig og fattig på dialog. I én lang statisk indstilling spiser Rooney Mara eksempelvis tærte i fire minutter, men der er mening med galskaben. I en perfekt harmoni af statiske indstillinger, glidende overgange og en underbyggende lydside illustrerer David Lowery med fermt håndværk, hvordan livet kan stå stille, mens tiden flyver af sted – død eller levende. "A Ghost Story" er en poetisk fortælling, der er trist og tankevækkende, men mest af alt smuk og rørende.

A Ghost Story

Kommentarer

A Ghost Story

  • ★★★★★1

    Glæder mig meget til den her film!

    David Lund31-01-18 15:32

  • ★★★★0

    Rigtig god film, som udnytter flot det visuelle sprog. 8/10. 

    Tærte-scenen var dog en tand for meget. Jeg forstår hensigten, men ikke noget der ikke kunne halveres uden det mistede værdien. Men filmen er generelt en slow-burn, så ikke for enhver. 

    Babo31-01-18 15:43

  • 0

    Ja, helt sikkert en poetisk smuk fortælling og rejse i tid. Og om at hænge fast i den. Og kigge ind udefra..

    Martinio07 31-01-18 18:01

  • ★★★★★0

    Fantastisk film! Jeg faldt pladask for filmsproget og den smukke musik. 9/10.

    Kruse31-01-18 19:48

  • 0

    Fantastisk film! Jeg faldt pladask for filmsproget og den smukke musik. 9/10.

    Ja, dens score er også helt gennemført flot! 

    Martinio07 31-01-18 21:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen