Moovy Exclusive: Oscar 2018 - And the Oscar goes to...

Moovy kommer her med sine bud på årets Oscar-vindere – og listen vil blive opdateret med vinderne i løbet af natten, så følg med her og giv dit besyv med i forummet!

Nu er der ikke længe, til Hollywoods største aften finder sted. En aften, som i sandhed er i stjernernes tegn, og for min part kan jeg ikke vente med at se, om tårerne vil trille, kjolerne vil skinne, og hvilke heldige personer vil få lov til at udsmykke deres hjem med verdens nok mest eftertragtede nipsgenstand.

Oscar 2018 virker som et år fyldt med muligheder for at sætte nogle rekorder indenfor den gyldne Oscar-historie. Det er f.eks. kun femte gang nogensinde, at en kvindelig instruktør er blevet nomineret som bedste instruktør. Og hvis Greta Gerwig er så heldig at vinde for "Lady Bird", vil hun blive den anden kvinde i rækken, som får en Oscar-statuette i den kategori. Ja, Kathryn Bigelow er stadig den eneste kvindelige instruktør, som kan bryste sig af at have en Oscar i den mandsdominerede instruktør-kategori. Og når vi snakker om første kvindelige nomineringer, så lad os lige give en hånd til Rachel Morrison, som kan kalde sig den første kvinde nogensinde, der er blevet nomineret for bedste fotografering for "Mudbound".

På den anden side er Jordan Peele kommet i en alt for eksklusiv klub med hans fremragende horrorfilm "Get Out", som gør, at han kan blive den første afro-amerikanske instruktør, som vinder en statuette for bedste instruktør. Fem har været nomineret i alt med Jordan Peele, og ingen har nogensinde vundet.

Det er forfriskende, at Akademiet viser, at de gerne vil belønne en instruktør, som ikke bare har lavet en horror-film (en genre, som sjældent ses i Bedste film-kategorien), men også har lavet en horror-film, som sætter fokus på den skræmmende, systematiske racisme, der bliver begået mod den sorte befolkning af de hvide.

Og da jeg anser Oscar-uddelingen for at være det absolut bedste award-show, som man kan se i hele verden, har jeg skabt et fantasi Oscar-tøjsæt plukket ud fra mine yndlingsdetaljer fra den røde løber gennem årene. Så kan I, kære Moovy-læsere, forestille jer, at jeg er iført dét, mens jeg skriver mine 24 bud på dette års Oscar-show. På den måde sparer jeg en masse penge på tøj og holder stilen. Og nej, Bjørks famøse svanekjole er desværre ikke på listen. Smykker: Jennifer Lawrences bagvendte Chopard-diamant-halskæde fra Oscar-showet i 2013 og Angelina Jolies smaragd 115-karat Lorraine Schwartz-øreringe fra showet i 2009. Kjole: En blanding af Chers kjole fra 1988 og Winona Ryders kjole fra 1990.

Nu da stilen er sat, vil jeg vil her give mine bud på, hvem der vinder årets Oscar-statuetter i de 24 kategorier. Jeg vil gå i dybden med nogle af kategorierne mere end andre, og det vil være dem, som jeg finder mest interessante, kontroversielle og spændende.

BEDSTE FILM:

- ​Call Me By Your Name

- Darkest Hour

- Dunkirk

- Get Out

- Lady Bird

- Den skjulte tråd

- The Post

- The Shape of Water

- Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Moovys vinder: Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

I et felt af rigtig, rigtig gode film er der vist ikke nogen tvivl om, at denne sorte, skarpe, humoristiske og rørende film med tvist og menneskelige skæbner blandet sammen omkring et tragisk emne vinder dette års Oscar.

BEDSTE INSTRUKTØR:

- Christopher Nolan - Dunkirk

- Jordan Peele - Get Out

- Greta Gerwig - Lady Bird

- Paul Thomas Anderson - Den skjulte tråd

- Guillermo del Toro - The Shape of Water

Moovys vinder: Guillermo del Toro - The Shape of Water

Oscaren gik til: ?

Han skal tilbage på scenen og holde den længste takketale nogensinde, uden at nogen får lov til at skubbe ham væk fra mikrofonen. Den takketale ser jeg allermest frem til ud af alle i dette års Oscar-show.

BEDSTE MANDLIGE HOVEDROLLE:

- Timothée Chalamet - Call Me by Your Name

- Daniel Day-Lewis - Den skjulte tråd

- Daniel Kaluuya - Get Out

- Gary Oldman - Darkest Hour

- Denzel Washington - Roman J. Israel, Esq.

Moovys vinder: Gary Oldman - Darkest Hour

Tre ord: Gary "Churchill" Oldman. Sikke en forvandling. Sikke en mand og sikke en kommende Oscarvinder. Men jeg bliver nødt til at snakke lidt om en elefant i rummet. Og det er den manglende nominering til James Franco. Det er rent ud sagt overraskende, at Franco ikke modtog en nominering for sit portræt af en vis Tommy Wiseau i "The Disaster Artist", men samtidig er der beskyldningerne om seksuel, uanstændig opførsel mod ham at tage i betragtning især i denne #MeToo-tid. Om det har spillet en rolle, er ikke til at sige, da muligheden for at stemme blev lukket, en dag efter at beskyldningerne mod ham kom frem i lyset. Men ikke desto mindre savner jeg hans navn på listen over nominerede. Det virker ærlig talt, som om den altid gode Denzel Washington er kommet med som hurtig afløser.

BEDSTE KVINDELIGE HOVEDROLLE:

- Sally Hawkins - The Shape of Water

- Frances McDormand - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

- Margot Robbie - I, Tonya

- Saoirse Ronan - Lady Bird

- Meryl Streep - The Post

Moovys vinder: Frances McDormand - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Mit hjerte skriger Margot Robbies navn til de dunkende rytmer af Iggy Pops "The Passenger" SMUKT fremført af Siouxsie & the Banshees, men min fornuft ved godt, at denne her går til Frances' benhårde og alt for fantastiske mor og kvindefigur i "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri".

BEDSTE MANDLIGE BIROLLE:

- Willem Dafoe - The Florida Project

- Woody Harrelson - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

- Richard Jenkins - The Shape of Water

- Christopher Plummer - All the Money in the World

- Sam Rockwell - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Moovys vinder: Sam Rockwell - Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Dette er en sand historie: Blot få måneder før jeg oplevede Mr. Rockwell i "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri", var jeg en dag på min daglige tur gennem IMDB's arkiver og faldt over ham, hvorpå jeg gik i nostalgisk mode og tænkte over, hvorfor denne yderst talentfulde mand aldrig havde fået et større gennembrud. Cut til nogle få måneder senere, og jeg kan se frem til, at denne talentfulde mand snart kommer til at modtage den største pris indenfor hans branche. Jeg er glad igen!

BEDSTE KVINDELIGE BIROLLE:

- Mary J. Blige - Mudbound

- Allison Janney - I, Tonya

- Leslie Manville - Den skjulte tråd

- Laurie Metcalf - Lady Bird

- Octavia Spencer - The Shape of Water

Moovys vinder: Allison Janney - I, Tonya

Hun. er. for. god. i. den. rolle! Jeg kan ikke vente til at høre hendes takketale.

BEDSTE ANIMEREDE FILM:

​- The Boss Baby

- The Breadwinner

- Coco

- Ferdinand

- Loving Vincent

Moovys vinder: Coco

Jeg nævner ikke nogen navne, men jeg kender en fellow Moovy-anmelder, som åbenbart bruger omkring 15 pakker kleenex, når han ser "Coco". Det gør jeg nu bestemt ikke, men jeg kan godt se, at det er den bedste film.

BEDSTE FOTOGRAF:

​- Blade Runner 2049

- Darkest Hour

- Dunkirk

- Mudbound

- The Shape of Water

Moovys vinder: Dan Laustsen for The Shape of Water

Her er det altså ikke mit dansker-hjerte, som taler. Den film er et mesterværk, og han fortjener at vinde. Ganske simpelt. Men konkurrencen fra "Blade Runner 2049" og Roger Deakins er hård.

Se også: Moovy TV: "The Shape of Water"-interview med filmens Oscar-nominerede, danske fotograf

BEDSTE KOSTUMEDESIGN:

- Skønheden og Udyret

- Darkest Hour

- Den skjulte tråd

- The Shape of Water

- Victoria and Abdul

Moovys vinder: Den skjulte tråd

BEDSTE DOKUMENTARFILM:

​- Abacus: Small Enough to Jail

- Faces Places

- Icarus

- Last Men in Aleppo

- Strong Island

Moovys vinder: Agnès Varda, JR and Rosalie Varda for Faces Places

BEDSTE KORTE DOKUMENTAR:

​- Edith & Eddie

- Heaven is a Traffic Jam on the 405

- Heroin(e)

- Knifeskills

- Traffic Stop

Moovys vinder: Frank Stiefel for Heaven is a Traffic Jam on the 405

BEDSTE KLIPNING:

- Baby Driver

- Dunkirk

- I, Tonya

- The Shape of Water

- Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Moovys vinder: Tatiana S. Riegel for I, Tonya

BEDSTE UDENLANDSKE FILM:

- ​A Fantastic Woman (Chile)

- On Body and Soul (Hungary)

- The Insult  (Lebanon)

- Loveless  (Russia)

- The Square (Sweden)

Moovys vinder: Loveless fra Rusland

"Medmindre helvede er frosset til is, kan jeg garantere, at 'Loveless' ikke blot deltager i kampen om Bedste udenlandske Oscar-film anno 2018, men også snupper æren." Sådan skrev jeg i min anmeldelse af "Loveless" tilbage i januar. Så lang så rigtigt, og nu mangler vi bare det sidste gyldne punktum for en film, som vil gøre intet mindre end at knuse dit hjerte.

Se også: Moovy TV til "The Square"-galla med Cannes-vindere!

BEDSTE MAKEUP OG HÅR:

- Darkest Hour

- Victoria and Abdul

- Wonder

Moovys vinder: Darkest Hour

Jeg vidste ikke, det var Gary Oldman, før det blev skåret ud i pap for mig!

BEDSTE ORIGINALE MUSIK:

- Dunkirk

- Phantom Thread

- The Shape of Water

- Star Wars: The Last Jedi

- Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Moovys vinder: Alexandre Desplat for The Shape of Water

Han er personligt min yndlingskomponist i hele verden, men der er ingen subjektive meninger ind over her. "The Shape of Water" bliver poetisk båret af hans toner.

BEDSTE ORIGINALE SANG:

- ​Remember Me (fra Coco)

- Mystery of Love (fra Call Me By Your Name)

- This is Me (fra The Greatest Showman)

- Mighty River (fra Mudbound)

- Stand Up for Something (fra Marshall)

Moovys vinder: This is Me fra The Greatest Showman

BEDSTE PRODUCTION DESIGN:

- Skønheden og Udyret

- Blade Runner 2049

- Darkest Hour

- Dunkirk

- The Shape of Water

Moovys vinder: The Shape of Water

BEDSTE ANIMEREDE KORTFILM:

- Dear Basketball

- Garden Party

- Lou

- Negative Space

- Revolting Rhymes

Moovys vinder: Dear Basketball

BEDSTE KORTFILM:

​- Dekalb Elementary

- The 11 O'Clock

- My Nephew Emmett

- The Silent Child

- All Of Us

Moovys vinder: Dekalb Elementary

BEDSTE LYDREDIGERING:

- Baby Driver

- Blade Runner 2049

- Dunkirk

- The Shape of Water

- Star Wars: The Last Jedi

Moovys vinder: Dunkirk

BEDSTE LYDMIKS:

- Baby Driver

- Blade Runner 2049

- Dunkirk

- The Shape of Water

- Star Wars: The Last Jedi

Moovys vinder: Dunkirk

BEDSTE VISUELLE EFFEKTER:

- Blade Runner 2049

- Guardians of the Galaxy Vol. 2

- Kong: Skull Island

- Star Wars: The Last Jedi

- Abernes planet: Opgøret

Moovys vinder: Abernes planet: Opgøret

BEDSTE ADAPTEREDE MANUSKRIPT:

- ​Call Me By Your Name

- The Disaster Artist

- Logan

- Molly's Game

- Mudbound

Moovys vinder: James Ivory for Call Me By Your Name

BEDSTE ORIGINALE MANUSKRIPT:

- ​The Big Sick

- Get Out

- Lady Bird

- The Shape of Water

- Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Moovys vinder: Jordan Peele for Get Out

Og dermed afslutter jeg dette års Oscar-spådomme med at sige "Thank you."

Vi ses til næste år!

Kommentarer

Oscar 2018 - And the Oscar goes to...

  • ★★★★0

    Er det ikke mere Astrids personlige bud fremfor hvad Moovy TROR ender som vindere?

    Babo 4-03-18 13:41

  • ★★★★4

    Astrid er i dette tilfælde Moovys repræsentant - ligesom når en anmelder anmelder en film, er det Moovys anmeldelse :)

    chandler75 4-03-18 13:53

  • ★★★★★★1

    Er det ikke mere Astrids personlige bud fremfor hvad Moovy TROR ender som vindere?

    Ja Babo og nu må du gerne smide VORES mening:-D

    T. Nielsen 4-03-18 13:55

  • 0

    Ja Babo og nu må du gerne smide VORES mening:-D

    Ja deltag endelig vores Oscarsnak her på Moovy og kom med jeres bud og diskuter mine valg af vindere

    Astrid 4-03-18 14:20

  • ★★★0

    Jeg har kun set 3 af de 5 nominerede til "Bedste Instruktør" (Get Out, The Shape of Water og Dunkirk), og ud af dem er jeg enig i, at Guillermo Del Toro meget gerne må komme på scenen og sige tak. Jeg var fuldstændig bjergtaget af den film.

    I stort set alle andre kategorier har jeg enten set for få af filmene eller har for lidt indsigt i det konkrete område til overhovedet at ville gøre mig nogen idé om at kunne komme med et kvalificeret bud :D

    HonoDelLoce 4-03-18 14:33

  • ★★★★1

    Astrid er i dette tilfælde Moovys repræsentant - ligesom når en anmelder anmelder en film, er det Moovys anmeldelse :)

    Så er jeg ked af at skuffe moovy, men Thomas og Babo mener Blade Runner vinder for fotografering, så forbered jeg på en skuffelse. Vi har allerede knappet øllene op og fejrer sejren, så vi behøver faktisk ikke engang se showet. 

    Babo 4-03-18 14:36

  • ★★★★★★0

    Så er jeg ked af at skuffe moovy, men Thomas og Babo mener Blade Runner vinder for fotografering, så forbered jeg på en skuffelse. Vi har allerede knappet øllene op og fejrer sejren, så vi behøver faktisk ikke engang se showet. 

    Haha sådan:-D

    T. Nielsen 4-03-18 15:06

  • ★★2

    Det er godt nok vovet at sige der ikke er nogen tvivl om hvorvidt "Three Billboards" løber med bedste film! :D

    Mikkel Abel 4-03-18 16:48

  • ★★★★★0

    Ja Babo og nu må du gerne smide VORES mening:-D

    Brugernes? Fint nok, så slipper vi for at tænke. 

    Lars! 4-03-18 17:08

  • ★★★★★★0

    Brugernes? Fint nok, så slipper vi for at tænke. 

    Præcis, ingen grund til at overdrive fjolleriet min ven.

    T. Nielsen 4-03-18 18:10

  • ★★★★★0

    Hov. Jeg lagde lige mærke til, at det starter en halv time tidligere end normalt. Bare hvis der er andre, der ligesom jeg ikke har styr på en skid. Jeg sætter vækkeuret til kl 1:55 så. Zzzzzzzzzzzz.

    David Lund 4-03-18 19:01

  • ★★★★★★0

    Prisuddelingen starter først kl 2.30 

    Guldager 4-03-18 19:35

  • ★★0

    Prisuddelingen starter først kl 2.30 

    Det er rykket en halv time frem i år (og nok fremover) sådan det er kl. 02, dansk tid. 

    Mikkel Abel 4-03-18 19:39

  • 0

    Spændende om Du får ret i at Loveless slår a Fantastic Woman og the Square.. det et psyko stærkt felt i år, så det bliver tæt! 

    Martinio07 4-03-18 20:00

  • ★★★★★★0

    Blev lidt forvirret af TV'2 måde at skrive det på: i65.tinypic.com/1y31y1.jpg

    Guldager 4-03-18 20:14

  • 0

    Jeg har i lang tid haft The Shape of Water som vinder af bedste film, men i og med det er så lige i år har jeg for et par dage siden ændret det til Three Billboards, da jeg tror der bliver et split. Derudover tror jeg også at Three Billboard vinder bedste manuskript i og med at den vinder bedste film. De følges ofte ad.

    Dette er dog et mærkeligt år hvor alt kan ske og at gætte på hvem der vinder, især, bedste film er som at tage et møntkast. Three Billboards, The Shape of Water og Get Out er umiddelbart dem med størst chancer. Jeg vil dog ikke blive overrasket hvis Lady Bird, Call Me By Your Name eller Dunkirk vinder, så tæt er det.

    Whispering Horse 4-03-18 20:29

  • 0

    Her er i øvrigt mine bud på vindere i nat.

    Best Picture

    Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

    Best Actor

    Gary Oldman, Darkest Hour

    Best Actress

    Frances McDormand, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

    Supporting Actor

    Sam Rockwell, Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

    Supporting Actress

    Allison Janney, I, Tonya

    Best Director

    The Shape of Water, Guillermo del Toro

    Adapted Screenplay

    Call Me by Your Name, James Ivory

    Original Screenplay

    Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, Martin McDonagh

    Animated Feature

    Coco

    Documentary Feature

    Faces Places

    Foreign Language Feature

    A Fantastic Woman (Chile)

    Cinematography

    Blade Runner 2049, Roger Deakins

    Editing

    Dunkirk, Lee Smith

    Sound Mixing

    Dunkirk, Mark Weingarten, Gregg Landaker, Gary A. Rizzo

    Sound Editing

    Dunkirk, Alex Gibson, Richard King

    Production Design

    The Shape of Water

    Original Score

    The Shape of Water, Alexandre Desplat

    Best Original Song

    Remember Me from Coco, Kristen Anderson-Lopez, Robert Lopez

    Makeup and Hair

    Darkest Hour

    Costume Design

    Phantom Thread

    Visual Effects

    War for the Planet of the Apes

    Animated Short

    Dear Basketball

    Documentary Short

    Edith+Eddie

    Live Action Short

    DeKalb Elementary

     

    Whispering Horse 4-03-18 20:37

  • ★★★★0

    Første og eneste gang, at Al Pacino har vundet en Oscar - alligevel lidt vildt...

    chandler75 4-03-18 21:38

  • ★★★★★★0

    Nu vil jeg gå i seng. Må den bedste film vinde og kan alle jer Oscarnattrravne have et hyggeligt og godt show:)

    T. Nielsen 4-03-18 22:28

  • ★★★★0

    Nu vil jeg gå i seng. Må den bedste film vinde og kan alle jer Oscarnattrravne have et hyggeligt og godt show:)

    Jeg skal nok tale på vores vegne. Sov godt :)

    Babo 4-03-18 22:49

  • ★★★0

    Puh ha. Konen tændte lige for Tv2.

    Jeg kan simpelthen fysisk mærke ubehaget stige fra år til år over den opskruede falskhed, der omkredser et show som Oscars. Jeg kan godt lide at se selve uddelingen, men for satans, hvor får jeg lyst til at koge en kat over alt det udenom.

    Det kunne være fint, hvis der reelt blev snakket lidt om de forskellige film og sådan. Hvilket man da kan sige, at der også gør, men hele tiden "hun er så fantastisk", "han er så fantastisk". Og når der endelig lige er kommet lidt kød på en sjælden gang imellem, så bliver det afbrudt af "nej, se den kjole".

    Puh ha... Det skulle lige ud.

    HonoDelLoce 5-03-18 00:38

  • ★★★★★★0

    Wow, Eva Marie Saint er sgu frisk af en 93-årig...

    Guldager 5-03-18 02:32

  • 0

    Er her ikke lidt stille??

    Wiseguy 5-03-18 04:21

  • ★★★★★0

    Vi er alle faldet i søvn...

    David Lund 5-03-18 04:23

  • ★★0

    Showet er overraskende kedeligt i år, selvom det på papiret lignede en af de mest spændende i årevis.. men der mangler selvfølgelig stadigvæk mange af de store kategorier endnu. Synes bare der er en lidt 'meh'-følelse generelt.

    Mikkel Abel 5-03-18 04:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen