Anmeldelse: mother! (Blu-ray)

Hvilken metafor byder du uventede gæster?

Det er egentlig passende, at Darren Aronofsky i årevis har beskæftiget sig med bibelske symboler og historier, for instruktørens evne til at dele vandene matches kun af Moses. Ja, selv sækkepiben og Hawaii-pizzaen må se sig slået på polariseringens podium. Da Aronofskys "The Fountain" havde premiere på Venedig-filmfestivalen for godt et årti siden, buhede kritikerne. Dagen derpå fik den et stående bifald fra et almindeligt biografpublikum. Og i fjor blev Aronofskys "mother!" hyldet af alskens anmeldere, mens en rundspørge blandt amerikanske biografgængere udløste en lavine af bundkarakterer. Men i realiteten er "mother!" hverken så genial eller ueffen, at den kun fortjener ris eller ros.

I et afsides hus bor et ægtepar, hvis navne vi aldrig hører. Hun spilles af Jennifer Lawrence, mens han spilles af Javier Bardem. Lawrence er i fuld gang med at renovere huset, og Bardem forsøger at fremmane det kreative overskud til at færdigskrive sin bog. Alt ånder fred og idyl. Men så banker det på døren.

En mand (Ed Harris) har forvildet sig forbi. Han er tilsyneladende en hygsom herre, men af uransagelige årsager bliver han hængende, knytter bånd med Bardem og bliver mere og mere ufølsom og nærmest snerpet over for Lawrence. Dagen efter ankommer Harris' skrappe kone (Michelle Pfeiffer), og pludseligt dukker gæsternes to stridende sønner også uanmeldt op. Ja, faktisk vil tilstrømningen af fremmede ingen ende tage. Bardem forbliver forunderligt lalleglad, mens husfreden sønderlemmes, og temperamenterne blusser op. Og Lawrence mister langsomt grebet om sin mands hengivenhed og virkeligheden omkring sig.

Sjældent er fornemmelsen af at være fastlåst i et vaskeægte mareridt blevet skildret godt på film. Følelsen af at være totalt magtesløs over for underbevidsthedens ugerninger... At være den eneste rationelle stemme i en kakofoni af surrealistisk støj. Som Aronofsky også beviste i "Requiem for a Dream" og "Black Swan", er han ekspert i at skildre sindets destruktive deroute. Kameraet lader os aldrig få et beroligende overblik, den raffinerede lydside fylder huset med nervepirrende rumlen, de veloplagte stjerneskuespillere leverer iskolde blikke og sviende skældsord med stor overbevisning, og således stiger intensiteten støt.

Men ligesom et mareridt er "mother!" rig på symbolik, men også fattig på handlingstråde og mennesker, som er til at tage og føle på – og for. Selv ikke Aronofskys bibel-filmatisering, "Noah", er lige så gennemsyret af religiøse metaforer som "mother!", der hurtigt udarter sig til en regulær "spot referencen"-gætteleg: Hmm... så Lawrence er under pres og prædiker konstant om husets ve og vel? Hun må være Moder Jord. Og Bardem forviser gæsterne fra kontoret, da de smadrer et smykke? Ah! Så dét var selvfølgelig æblet, parret er Adam og Eva, og Bardem er Gud. Javel. Og parrets sønner slås, og den ene efterlades med et ar i panden? Kain og Abel, naturligvis!

Men hvad vil Aronofsky gerne sige med sin bibel-allegori? Undervejs bliver der leveret alt fra kritik af menneskets klimabehandling (gæsterne sætter sig konstant på husets ufærdige køkkenvask, indtil den krakelerer) til hæmningsløs forfængelighed (Bardem overser sin kones nød, fordi han forblindes af gæsternes tilbedelse af sine skriverier), men intet giver for alvor genlyd, for filmen har altid for travlt med at nå videre til næste, bibelske pejlemærke. Værre er det, at man aldrig lever sig ind i Lawrence og Co., fordi de aldrig bliver mere end omvandrende symboler.

Undervejs burde Aranofskys have skelet til en af sine egne film: førnævnte "The Fountain", der også rummer metaforer og et legesygt narrativ, men som til gengæld er drevet af en reelt rørende kærlighedshistorie om to troværdige mennesker af kød og blod. Det sidste mangler "mother!", som derfor ender som en ambitiøs, æstetisk overvældende, fascinerende, velspillet og aldrig kedelig, men også distancerende film, der aldrig for alvor fænger eller forarger.

BILLEDE & LYD

Hovedparten af "mother!" blev skudt på 16mm film, og derfor har filmen ikke overraskende et "råt" og grynet udseende, som i øvrigt går perfekt i spænd med filmens gennemgående, dystre atmosfære. Billedsiden er ikke altid knivskarp, men der optræder hele tiden en tilpas mængde tydelig filmgryn, der giver billedsiden et attraktivt, celluloidagtigt look. Atmos-lydsporet er derudover helt eminent. Ud over at samtlige replikker og lydeffekter altid leveres klokkeklart og med den helt rette rumklang, så er brugen af panoreringer decideret genial – når Lawrence bevæger sig rundt i huset, er det ikke kun kameraet, der følger med, men lydsiden flytter sig også rundt fra højttaler til højttaler, således at man vitterligt får fornemmelsen af at være i hendes sko. Wow.

EKSTRAMATERIALE

"The Downward Spiral" (30 min.) er en virkelig interessant og velproduceret dokumentar om filmens skabelse, hvori flere af produktionens bagmænd og skuespillere – deriblandt Ed Harris og Jennifer Lawrence samt instruktøren Darren Aronofsky og hans hoffotograf, Matthew Libatique – diskuterer alt fra konstruktionen af kulisserne over den anspændte atmosfære på settet til filmens unikke, upolerede look. Vi ser også Bardem og Lawrence øve sig forinden filmoptagelserne i en lagerhal med kridtstreger på gulvet, der vækker minder om Lars von Triers "Dogville". Til gengæld bliver filmens manus ikke debatteret – måske fordi der ikke er overordentligt meget kød på det? Her er også et fint interview med filmens makeup-artist, Adrien Morot (7 min.).

mother! (Blu-ray)

Kommentarer

mother! (Blu-ray)

  • ★★★★1

    Jeg er helt enig i, at den ikke helt har en følelsesmæssig pondus, som netop The Fountain, Wrestler, Requiem. Men den var en vild oplevelse. Det vil jeg huske den for. På den anden side synes jeg at være færdig med dens symbolik, som sine steder også kan forekomme fjollet, men det er en film man husker bagefter. 8/10

    Babo15-03-18 20:25

  • ★★★★★★1

    Dejligt med en anmelder/anmeldelse der ikke er så firkantet fokuseret på at det er enten/eller. Flot arbejde Johan. Særligt imponeret jeg er dog af din Hawaii pizza reference:-D

    T. Nielsen15-03-18 22:22

  • ★★★★★1

    Dejligt med en anmelder/anmeldelse der ikke er så firkantet fokuseret på at det er enten/eller. Flot arbejde Johan. Særligt imponeret jeg er dog af din Hawaii pizza reference:-D

    Haha, tusind tak! Det er nok først og sidste gang, at jeg får nævnt dén i en anmeldelse - især da jeg jo synes, at Hawaii-pizzaen er mere forfærdende end noget som helst i "mother!" :-D

    The Insider15-03-18 23:12

  • 0

    Referencen til sækkepiber forstår jeg ikke. Dem hader alle jo.

    Tommy Kenters kage16-03-18 10:58

  • ★★★★★0

    Referencen til sækkepiber forstår jeg ikke. Dem hader alle jo.

    Undtagen mig så! :D

    The Insider17-03-18 10:56

  • 0

    Er dælme spændt på at se den, da det i den grad er en film, der deler vandene.

    Bestilte den så sent som i går (CDON har den på BD til 79,-)

    Wiseguy17-03-18 11:12

  • ★★★★★★1

    Undtagen mig så! :D

    Så er vi to;-P

    T. Nielsen17-03-18 16:17

  • ★★★★★1

    2/7.500.000.000

    David Lund17-03-18 17:24

  • ★★★★★0

    Så er vi to;-P

    Phew! :-D

    2/7.500.000.000

    Hahaha! Ej, der må da være mindst én skotte eller to, der deler vores passion!

    The Insider21-03-18 22:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen