Spielberg er færdig med at ændre sine gamle film digitalt som på "E.T."

Den legendariske instruktør har ikke i sinde at gå sin gamle ven George Lucas i bedene...

Hvis man havde gået og håbet på – eller måske nærmere frygtet – at hajen i "Dødens gab" ville få en digital overhaling for at fremstå mere naturtro end den gjorde i 1975, kan man godt tro om igen. Instruktør Steven Spielberg bekræfter nu, at han ikke længere har i sinde at ændre sine ældre film digitalt, som han gjorde i forbindelse med 20-års jubilæumsudgaven af klassikeren "E.T." i 2002.

Dengang sørgede Spielberg for at erstatte FBI-folkenes våben med de noget mere fredelige walkie-talkies, samtidig med at rumvæsenet E.T. blev gjort digitalt i nogle få skud. 

Instruktøren erkender nu brødebetynget, at han berøvede publikum, som elskede "E.T.", for deres minder om "E.T." ved at tilføje digitale ændringer, på samme måde som hans gamle ven og kollega George Lucas har gjort utallige gange på de originale "Star Wars"-film.

Dermed kan Spielberg-puritanere ånde lettet op: Ønskeøen i "Hook" fra 1992 vedbliver at ligne kulisser, og hverken Indiana Jones-filmene eller "Jurassic Park" opdateres, men får lov at stå, præcis som de blev skabt i sin tid i 80'erne og 90'erne. 

"Det er sidste gang, at jeg har besluttet at rode med fortiden. Hvad der er gjort er gjort, og jeg vil aldrig igen vende tilbage til en film, som jeg har skabt eller haft kontrol over, for at forbedre eller ændre den," udtaler den 71-årige legende. 

Spielbergs to næste film, "Ready Player One" og "The Post", får dansk biografpremiere henholdsvis 29. marts og 5. april.

Kommentarer

Spielberg er færdig med at ændre sine gamle film digitalt som på "E.T."

  • 0

    Jeg har fuld forståelse for Steven Spielbergs beslutning.

    MovieMaster24-03-18 10:42

  • ★★0

    Selvom “E.T.” var min første biograf-oplevelse, og dermed står mit hjerte meget nær, havde jeg ikke det store problem med de få ændringer, der blev lavet i 2002. Der gik jo på ingen måde George Lucas i den, da ændringerne var ret afdæmpede. 

    Men er dog også glad for hans beslutning. 

    Thomas Fenger24-03-18 10:49

  • ★★★★★0

    Godt nok var ændringerne få, men netop walkie talkie episoden synes jeg snildt kan sammenlignes med  Han og Greedos skudduel. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at gense 2002-udgaven igen (eller at vise den til mine børn) da jeg klart foretrækker originalen. 

    David Lund24-03-18 10:55

    Synes på ingen måde, at walkie-talkie-scenen er ligeså kontroversiel og iøjnefaldende som Greedo vs. Han.

    Jeg foretrækker dog også stadig originalen fra 1982.

    Thomas Fenger24-03-18 11:02

  • ★★★★1

    Er Han/Greedo vs. walkie-talkie ikke kontroversielle på hver deres måde?

    Den første, fordi den går ind og piller ved noget fundamentalt ved Han Solos karakter, og den anden fordi den går ind og prøver at gøre den mere politisk korrekt eller "børnevenlig", og dermed fjernes noget af det farlige.

    chandler7524-03-18 11:10

    Både og. Det de ændrer ved Solos karakter er jo netop for at gøre ham mere politisk korrekt og børnevenlig. Man kan jo ikke have en helt, der skyder først!

    David Lund24-03-18 11:56

  • 0

    Tak!

    Popeye24-03-18 13:28

  • ★★0

    "Det er sidste gang, at jeg har besluttet at rode med fortiden. Hvad der er gjort er gjort, og jeg vil aldrig igen vende tilbage til en film, som jeg har skabt eller haft kontrol over, for at forbedre eller ændre den," udtaler den 71-årige legende."

    Det holder vist ikke helt, for siden "E.T." i 2002 har han bl.a. digitalforbedret effekter i "Raiders of the Lost Ark" og "Jurassic Park", og i "Jaws" blev "bitch" spist ud af slutningens kendte replik. 

    Michael Andersen24-03-18 16:35

  • ★★★0

    Så han siger faktisk at ikke engang en omredigering  af Indy 4 kunne have reddet den.

    MOVIE100024-03-18 16:52

  • ★★★★★0

    Selv det han gjorde med E.T. har han jo vist også tidligere udtalt at han fortryder? 

    Lars!24-03-18 19:10

  • ★★★★0

    Så han siger faktisk at ikke engang en omredigering  af Indy 4 kunne have reddet den.

    Ah, som i: Fjerne den overdrevne anvendelse af CGI? :-D

    Gasivodo24-03-18 21:19

  • ★★★★★2

    Så han siger faktisk at ikke engang en omredigering  af Indy 4 kunne have reddet den.

    Man kunne eventuelt fjerne begyndelsen, slutningen og midten. Det ville hjælpe. Kunne man så også redigere den ud af vores kollektive hukommelse, så havde det jo nærmest været perfekt. 

    Lars!24-03-18 21:38

  • ★★★★0

    Man kunne eventuelt fjerne begyndelsen, slutningen og midten. Det ville hjælpe. Kunne man så også redigere den ud af vores kollektive hukommelse, så havde det jo nærmest været perfekt. 

    SÅ,så, der var en enkelt scene eller to, der fung'ede! "Part Time" :-P

    Gasivodo26-03-18 06:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen