Steven Spielberg: Netflix-film bør ikke kunne Oscar-nomineres

Ifølge en af vor tids mest indflydelsesrige instruktører hører film som "Mudbound" ikke hjemme til Oscar-showet.

Steven Spielberg er aldrig blevet beskyldt for at hvile på laurbærrene. Den kommende tid er han biografaktuel i de danske biografer med hele to film, "Ready Player One" og den Oscar-nominerede "The Post". Nu giver han også sin mening til kende om streaming-tjenesternes film og disses nomineringer til Oscar-uddelingerne.

Det er ikke den generelle kvalitet af Netflix' indhold, instruktøren er ude efter, da han roser og anerkender nutidens tv-serier til skyerne – men derimod måden, indholdet bliver udgivet på. Når filmskabere ikke forsøger at rejse penge og være til stede på diverse filmfestivaler med deres projekter, men i stedet vælger den billigere løsning og stryger direkte ind på streaming-tjenester med ingen eller blot en uges visninger i biografen, er der tale om tv-film ifølge Spielberg, der derfor ikke mener, at filmene bør kunne Oscar-nomineres.

Det er en kontroversiel udmelding fra Spielberg, men det er også vigtigt at huske på, at instruktørens konservative holdning kommer af hans legesyge passion for film. Han er kendt for sin nostalgi omkring biografens mørke, der tryllebinder og skaber en hel unik oplevelse for publikum. Denne oplevelse kan ifølge instruktøren være i fare med den nuværende udvikling.

Senest var Netflix-filmen "Mudbound" Oscar-nomineret i hele fire kategorier.

Kommentarer

Steven Spielberg: Netflix-film bør ikke kunne Oscar-nomineres

  • ★★★★0

    Jeg er enig og uenig, men mest enig. 

    Bruce27-03-18 16:44

  • ★★★★★★0

    Jeg er enig og uenig, men mest enig. 

    Deri er jeg enig.

    T. Nielsen27-03-18 17:40

  • 0

    så længe argumentet er de betaler ikke nok, kan jeg supplere med at jeg syntes at det tilgængæld har rigeligt i dumhed, vildt at jeg kan stilles i en situation hvor jeg forsvarer net-flix sheeez altså ! :)

    wrathalot28-03-18 11:59

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen