Ron Howard deler billede af rumskibsslag fra "Solo: A Star Wars Story"

Howard tog billedet på Skywalker Ranch, hvor instruktøren netop nu superviserer færdiggørelsen af filmens lydside.

Der er nu blot halvanden måneds tid til biografpremieren på "Solo: A Star Wars Story" – den kommende spinoff-film om den joviale rumpirat Han Solo, som blev spillet af Harrison Ford i den oprindelige "Star Wars"-trilogi samt i "Star Wars: The Force Awakens".

I Ron Howards film om Solos unge dage bliver den karismatiske rumskibspilot spillet af Alden Ehrenreich ("Hail, Caesar!"). Derudover medvirker bl.a. Emilia Clarke ("Game of Thrones") og Donald Glover ("The Martian").

Howard har løbende delt billeder fra produktionen på sin twitter-konto, og nu har han netop delt et billede af et stort rumskibsslag fra filmen, som kan ses herunder.

I går annoncerede Howard også på twitter, at filmen er blevet klippet færdigt, og at arbejdet på musikken også er overstået.

"Solo: A Star Wars Story" får dansk premiere 24. maj.

Kommentarer

Ron Howard deler billede af rumskibsslag fra "Solo: A Star Wars Story"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen