Se den nye officielle plakat til "Solo: A Star Wars Story"

Orange lader til at være det nye sort i en fjern, fjern galakse...

I kølvandet på den nye trailer til Ron Howards "Solo: A Star Wars Story" har Lucasfilm nu også afsløret filmens officielle plakat, der kan ses herunder. 

Som det fremgår, ser den unge rumpirat Han Solo ud til at skyde først, og han er i selskab med gamle fan-favoritter som Lando Calrissian og wookien Chewbacca i yngre udgaver. Derudover optræder blandt andre Woody Harrelson i rollen som Solos mentor, Beckett, samt "Game of Thrones"-stjernen Emilia Clarke som den mystiske Qi'ra på plakaten, der mest er holdt i orange farver.

Desuden kan man spotte Tusindårsfalkens ikoniske cockpit samt en planet i baggrunden, der måske kan vise sig at være Han Solos hjemplanet, Correlia, der ikke før har optrådt i en "Star Wars"-film.

Så må Disney og Lucasfilm blot håbe på, at den nye plakat ikke bliver beskyldt for plagiat, som teaser-plakaterne gjorde for nylig.

"Solo: A Star Wars Story" får dansk biografpremiere 23. maj.

Kommentarer

Se den nye officielle plakat til "Solo: A Star Wars Story"

  • ★★1

    Slår mig nu, at det vist er første gang, at skuespillernes navne optræder så eksplicit og i toppen på en “Star Wars”-plakat...gør posteren mindre ikonisk, og den er slet ikke så flot som den til “Rogue One” efter min mening...men plakaten forsøger angiveligt at gengive en western-vibe...

    Thomas Fenger 9-04-18 19:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen