Forum - Forum-tråd: Madtråden

Madtråden

  • ★★★0

    I dag var ungerne og jeg alene hjemme, og sønnik bestemte fiskefrikadeller på rugbrød. Hvilket altid går rent hjem ved ungerne.

    Jeg tilføjede dog 2 slags sild, (Senneps og krydder) rødløg, blødkogte æg og GRÅSTENS karrysalat + letmælk.

    MadMartigan16-04-18 20:20

  • ★★★★★★0

    Vi fik millionbøf med en flødekartoffelmos, rødbeder og friske asparges. Kødet var noget min svigermor havde købt ved en rigtig slagter, så det kunne sgu smages. Det slår Remas strimmelkød med mange længder.

    davenport16-04-18 20:28

  • 0

    Kødet var noget min svigermor havde købt ved en rigtig slagter, så det kunne sgu smages. Det slår Remas strimmelkød med mange længder.

    Herhjemme køber vi kun okse- og svinekød hos slagteren, da forskellen netop er alt for stor og vores lokale slagter alligevel ikke er meget dyrere end supermarkederne.

    Da vi så ikke har det største budget at gøre godt med, spiser vi kun kød et par gange om ugen.

    Muldgraver17-04-18 06:43

  • ★★★★★★0

    Da vi så ikke har det største budget at gøre godt med, spiser vi kun kød et par gange om ugen.

    Jeg er af den overbevisning, at alle kun burde spise kød et par gange om ugen til aftensmad.

    Guldager17-04-18 08:23

  • 0

    Og jeg er sikker på du har en god grund til den overbevisning?

    Muldgraver17-04-18 08:40

  • ★★★★★★0

    ALLE skal spise kød HVER dag, i min snæversynede verden. Jeg kunne bade i kød! Og elske med kød. (Jeg er en gastrofil gastronaut!)

    davenport17-04-18 10:42

  • ★★★★★★0

    Og elske med kød.

    Er fruen ikke af kød da?

    T. Nielsen17-04-18 10:54

  • ★★★★★★2

    Og jeg er sikker på du har en god grund til den overbevisning?

    Ja, kødproduktion er en af de største bidragsydere til CO2-udledning, og derfor er det meget nødvendigt, at kødforbruget bliver sat ned. 

    Som jeg ser det, er det der tre ting, der skal til:

    • Mindre kødspisning
    • Mere GMO
    • Mere A-kraft

    Guldager17-04-18 11:48

  • ★★★★★★0

    TN - Elsker ikke med konen...

    Hva blev det egentligt til med det der kød de lavede i laboratorium? Det gad jeg sgu godt smage. Det så vildt lækkert ud.

    Så serverede jeg kartoffel/porresuppe med friskbagt brød og selvfølgelig Bacon til frokost. De kunne ikke engang æde 3 kg. Bacon. De skuffer mig!

    davenport17-04-18 13:32

  • ★★★★★★0

    Det bliver også fremtiden, tror jeg, men det koster mange titusinder kroner for en bøf. Kan ikke huske tallene, men mener prisen startede på en million, men er nu nede på 100.000

    Guldager17-04-18 15:15

  • ★★★0

    Kød skal der til... og massere af sovs!!

    Aranyhajú Nyárszépe17-04-18 16:33

  • ★★★★0

    Jeg er selv glad for kylling og især fisk, men jeg synes ikke rigtig der er noget der mætter som kød, uanset hvor mange  grøntsager man skovler ned. Det skulle da lige være karftofler.

    chandler7517-04-18 16:37

  • 0

    Jeg fik entrecoté med hjemmelavede kartoffelbåde, persillesmør, salat og hjemmelavet brød til frokost i dag. Det var dæleme godt.

    Whispering Horse17-04-18 16:43

  • ★★★★★★0

    uanset hvor mange  grøntsager man skovler ned

    Hvis man gerne vil erstatte kød med noget andet, skal det helst være kikærter, bønner eller linser. Det er også fyldt med protein og mætter ligeså meget. 

    Guldager17-04-18 16:45

  • ★★★★★★0

    Har lige smidt en omgang kylling, hele hvidløg og pebermix på panden. Når det er stegt af, drukner jeg det i fløde. (Har 4 liter, som skal bruges inden de går på dato) Dertil ris (til familien) og pasta til mig. Kyllingen er fra Top Table, som er den leverandør, der bruges af de fleste grill/fast foodsteder. Helt mørt og lækkert.

    r i gang med et projekt, hvor fryseren skal bruges. Jeg er elendig til at få brugt frostvarer. Det hober sig op, indtil jeg næsten ikke kan lukke fryseren. (En kummefryser på størrelse med en mindre personbil - jeg frygter af finde noget mammut i bunden, når jeg engang når derned...)

    davenport17-04-18 16:55

  • ★★★★0

    Hvis man gerne vil erstatte kød med noget andet, skal det helst være kikærter, bønner eller linser. Det er også fyldt med protein og mætter ligeså meget. 

    Desværre hader lige netop alle de ting (haricots verts kan lige gå an i begrænset omfang) :)

    chandler7517-04-18 17:14

  • ★★★★★★0

    Det har kun sin gang på jorden i forbindelse med gammeldags oksesteg ;)

    davenport17-04-18 17:22

  • 0

    Ja, kødproduktion er en af de største bidragsydere til CO2-udledning, og derfor er det meget nødvendigt, at kødforbruget bliver sat ned. 

    God grund.

    Muldgraver17-04-18 17:28

  • ★★★★★★0

    Bjørn Lomborg og Trump ville være uenig :D

    davenport17-04-18 17:34

  • ★★★0

    Det er måske irrelevant, men Bjørn Lomborg er faktisk vegetar. Han bryder sig dog ikke om økologi, da han mener det er for ineffektivt.

    Men det er da en interessant tanke. Hvad ville der ske hvis alle holdt op med at spise kød. Mon Køer, grise og de andre landbrugsdyr ville uddø, ligesom alle de andre dyrearter der ikke tjener noget formål.
    Det kommer nok heldigvis ikke til at ske, selvom veganerne efterhånden er ved at være ret aggressive.

    Aranyhajú Nyárszépe17-04-18 17:52

  • ★★★★★★1

    Ah, vi æder dem ud af huset :D

    Synes det er så latterligt. Min ene assistent er vegetar. Hun har spist kød, men er gået over til den mørke side for et par år siden. Hun kunne ikke spise maden i dag (suppe) da der var kyllingefond i. Slap nu af! Hun står med næsen nede i panden, når jeg steger Bacon. Altså, det er jo langt ude! Hun elsker kød. Hvad er problemet???

    Det er så tidsbestemt. Det er smart lige nu, og går vel over med tiden. Så er det pludselig noget andet.

    Lewis Black: "They told me eggs were bad. Then they were good. Then bad. MAKE UP YOUR MIND, I GOTTA HAVE BREAKFAST!"

    davenport17-04-18 18:09

  • ★★★★★★0

    Bjørn Lomborg og Trump ville være uenig :D

    Trump er uenig, Lomborg er ikke. Men Trump anerkender jo slet ikke menneskeskabt global opvarming, så han er ikke sådan til at snakke med.

    Det er et faktum, at kødproduktion er en enorm stor CO2-synder. Det er også et faktum, at et overforbrug af kød er usundt. Især hvis det er forarbejdet, grillet og stegt. Hvis vi halvere vores kødforbrug, så er det en god guideline for, hvor meget man skal spise. 

    Og jeg er helt enig med Bjørn Lomborg - økologi er noget mærkeligt noget. En stor del af verdens befolkning sulter, og så vælger vi i vesten at producere mindre mad per kvadratmeter. Det er endda på trods af, at pesticider er meget reguleret og gennemtestet, at økologiske produkter ikke er sundere, og at økologisk landbrug er dårligere for jorden og grundvandet end konventionelt landbrug. Dog køber jeg for det meste økologisk kød, men det er dyrevelfærds-spørgsmål. Til gengæld køber jeg mindre kød.

    Så for at gentage, så ser jeg det her som en måde at føde verden og redde miljøet:

    Mindre økologi, mindre kød, mere GMO.

    Anyway - det er op til folk til selv, jeg præsenterer bare fakta (og synes aggressive veganere kan være ret trælse).

    Guldager17-04-18 19:17

  • 1

    Det er endda på trods af, at pesticider er meget reguleret og gennemtestet, at økologiske produkter ikke er sundere, og at økologisk landbrug er dårligere for jorden og grundvandet end konventionelt landbrug.

    Vil du uddybe på dette?

    At en stor del af verden sulter, har næppe så meget med agerbrug som politisk ustabilitet at gøre og den så generelle tendens til at nogle få har travlt med at rage til sig på bekostning af andre.

    Muldgraver18-04-18 07:57

  • ★★★★★0

    Jeg ville ønske, at jeg kunne være 100% vegetar selv, da kødproduktion er noget af det mest nasty shit i denne verden. Men jeg elsker kød for højt. Til gengæld lever jeg ca 80-90% vegetarisk, og sigter efter økologisk (eller fritgående) og lokalt kød, når det endelig er. Hvilket typisk er på rugbrød når det er frokost og 1-2 gange om ugen til aftensmad. 

    David Lund18-04-18 08:11

  • ★★★★★★1

    Vil du uddybe på dette?

    Det vil jeg gerne :) - jeg deler det lige op med overskrifter.

    Pesticider er reguleret og gennemtestet

    Netop fordi man må bruge pesticider til fødevaredyrkning, så er der oceaner af tests bagved. Der er nogle grænseværdier, som konventionelt landbrug ikke engang når i nærheden af. Selvfølgelig er pesticider ikke ufarlige, men netop derfor er der også meget kontrol med det. Hvert fald i Danmark.

    Økologiske produkter er ikke sundere

    Jo, der er ikke nogen pesticider i, men udover det kan man ikke smage forskel eller se en næringsmæssig forskel på økologisk og ikke-øko.

    Økologisk landbrugs negative sider

    Der er især to ting - som Økologisk Forening selv har sagt - der er skadeligt ved økologisk landbrug. Det ene er, at der er en meget større nedsivning til grundvandet af uhensigtmæssige stoffer. Det andet er, at gødning udvasker jorden for nitrat, hvilket ødelægger nitrogen-kredsløbet, og nitrogen er næring til planterne. Det vil sige, jorden bliver hurtigere udpint.

    Fødevarer til alle

    Lige nu er det ikke et problem. Jeg har læst et tal, der siger, at der bliver produceret 11000 kilojoule per person på verdensplan om dagen, og en gennemsnitsvoksen har brug for 10000 kilojoule - så det er bestemt politisk. Men problemet er fremtiden. Hvis befolkningstilvæksten går som forudsagt, så er vi 9,7 milliarder i 2050. Det betyder, at vi skal producere meget mere mad end vi gør nu. Problemet her er så, at alt det gode jord er opdyrket, så hvis vi skal øge fødevareproduktionen vil det blive på konstant dårligere jord eller vi bliver nødt til dyrke mere per kvadratmeter. Økologi dyrker mindre per kvadratmeter. 

    Konklusion

    Økologi er en ideologi, der er forbeholdt den rige del af verden. Og når store dele af den rige verden også er imod GMO-fødevarer, så står vi overfor en sultkatastrofe, der kun vil vokse og vokse. Der er absolut muligt at brødføde mange flere end vi gør nu, hvis blot modstanden mod GMO formindskes. Så kan man lave ris med større næringsindhold, mere modstandsdygtige fødevarer og ikke mindst producerer meget mere per kvadratmeter end vi gør nu.

    ----

    Ja, det ligger mig meget på sinde, dette emne :)

    Guldager18-04-18 08:22

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen