Steven Spielberg skal lave sin første film baseret på en DC Comics-tegneserie

I tegneserierne er Blackhawk leder af Blackhawk Squadron – en elitegruppe af piloter, der kæmpede under 2. verdenskrig.

I en lidt overraskende udmelding skal Steven Spielberg instruere en filmatisering af DC-tegneserien "Blackhawk" for Warner Bros. For første gang i sin lange karriere skal han som så mange andre instruktører forsøge sig med en tegneseriefilmatisering fra et af de store amerikanske tegneserieforlag – i denne forbindelse DC Comics.

Han skal også producere filmen gennem sit eget selskab Amblin Entertainment, og manuskriptet bliver skrevet af David Koepp, som Spielberg har samarbejdet med på film som "Jurassic Park", "The Lost World: Jurassic Park", "War of the Worlds" og "Indiana Jones og krystalkraniets kongerige".

Præsidenten for Warner Bros. Pictures Group, Toby Emmerich, udtaler om annonceringen: "Vi er så stolte over at være studiet bag Steven Spielbergs seneste hit og er begejstrede for at arbejde sammen med ham igen på dette nye actioneventyr. Vi glæder os til at se, hvilke nye tiltag han har til at introducere 'Blackhawk' til filmpublikum over hele verden."

"Indy 5" og musical-remake står forrest i køen

Spielberg selv havde dette at tilføje: "Det var vidunderligt at arbejde sammen med holdet hos Warner Bros. for at bringe 'Ready Player One' til lærredet. De bringer en blanding af lidenskab og professionalisme til alt, hvad de gør, og har en enorm historik i denne genre. Jeg er spændt på at genforenes med dem på 'Blackhawk'."

Der går dog noget tid, før vi får Spielbergs "Blackhawk" at se, da han ikke er tilgængelig, før han har færdiggjort de allerede planlagte "Indiana Jones 5" og "West Side Story".

I tegneserierne er Blackhawk leder af Blackhawk Squadron – en elitegruppe af piloter, der kæmpede under 2. verdenskrig. Spielberg har tidligere bearbejdet 2. verdenskrig på film, så det bliver spændende at se, hvilken retning han tager denne historie i.

Kommentarer

Steven Spielberg skal lave sin første film baseret på en DC Comics-tegneserie

  • ★★★★★1

    Yes! det var i øvrigt fantastisk Afsnit af Justice Leauge Unlimited med The Savage Time da de har dem med til at hjælpe sig :)

    Det her ku gå hen og blive rigtig muntert :)

    Elwood18-04-18 19:52

  • ★★★★★★0

    Spielberg er en gammel herre, så han har da snart travlt hvis han skal nå alt det. 

    T. Nielsen18-04-18 20:06

  • 1

    Lyder som noget der kunne ryge direkte på Netflix.... Nåhh nej...

    Geekalot18-04-18 22:54

  • ★★★★★★0

    Det kunne blive ret fedt med Blackhawks, hvis de sætter det i 1940'erne. Ovenikøbet en Will Eisner-figur, ser jeg lige.

    Zero Cool18-04-18 22:58

  • ★★★★0

    ..og der var stor jubel..

    Hvor ER jeg TRÆT af US af A tegneserier :-( 

    De europæiske af slagsen er åbenbart for besværlige at filmatisere, eller rettere, at tjene $€£ på. (suk)

    Dog +1 for Grumman XF5F'eren!

    Gasivodo18-04-18 23:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen