Anmeldelse: Star Wars: The Last Jedi

Kraften binder alting sammen. Kraften er liv. Kraften er død. Kraften er løbet tør for mystik.

Så er det igen den tid på året. Disney er landet særdeles tungt på kalenderen med én julebasker over dem alle, siden de for nu to år siden vækkede George Lucas' ikoniske "Star Wars"-franchise til live med "Star Wars: The Force Awakens". Første film i en tredje trilogi om den dysfunktionelle Skywalker-familie varslede nye tider in a galaxy, far far away. Anden del er et nyt håb i helt samme retning.

Tråden tages op direkte fra forgående film. Unge Rey (Daisy Ridley) bliver oplært som Jedi af legendariske Luke Skywalker (Mark Hamill), der ellers havde trukket sig tilbage som praktiserende ridder. Ex-Stormtrooper Finn (John Boyega) og den kække pilot Poe (Oscar Isaac) kæmper på Oprørernes side mod Den Første Orden, hvor onde Kylo Ren (Adam Driver) har slikket Sith-sårene og vil hævne sig på Rey over at have stukket af med et lyssværd, som han ville ha'. Jo, alt er ved det gamle hos familien Skywalker.

Valget af Rian Johnson bag kameraet blev modtaget med blandede reaktioner. "Looper"-instruktøren tilhører det bløde mellemlag som respekteret og talentfuld indie-instruktør, der aldrig har fået det store gennembrud. Onde tunger ville påstå, at Disney bedre kunne kontrollere "The Last Jedi"-retningen. Ganske vist er det ikke fair at reducere 44-årige Johnson til at flyve på autopilot, men tag ikke fejl – han gør lige præcis dét, som Mickey Mouse befaler: Saml tråden op fra "The Force Awakens", blast dig frem til trilogiens store finale – og tilintetgør noget, der til forveksling ligner en Dødsstjerne. Forventningsfulde fanboys bliver glade. Andre bliver undervældet.

Kraften binder alting sammen. Kraften er liv. Kraften er død. Kraften er løbet tør for mystik. I hvert fald når mantraet gentages i klassisk mester-lærling retorik, og dagen igen reddes i sidste øjeblik. Problemet er ikke eventyret, forudsigeligt som det er – underholdningsværdien kan ikke fraskrives. Plot og karakterudvikling bindes i al hast for overfladisk sammen. Sidehistorierne harmonerer sjældent sammen tidsligt. Filmens indre logik er selvmodsigende. Med en spilletid på 150 minutter er sammenfaldet af plothuller, stjerne-soap, run and chase og hovsa wookie-dookie løsninger påfaldende rodet.

"The Last Jedi" er forbløffende lige ud ad mælkevejen. Stort set alt er set før i de andre "Star Wars"-film. Meget kan dog accepteres, når sci-fi-eventyret udfoldes. Når god og ond kæmper med forskelligfarvede lyssværd, og fascinerende universer åbnes op. Mindeværdige actionsekvenser i flæng vejer gevaldigt op for den generiske fortælling. Hvor "The Force Awakens" balancerede med et omfattende galleri bestående af stærke helte og svage skurke samt formåede at oparbejde sympati for fremragende Daisy Ridley, vendes bøtten med episode VIII. Adam Driver og animerede Andy Serkis som Snoke er fornøjelige og værdige "Star Wars"-bad guys, mens nostalgi-kortet smides effektivt på bordet, når Mark Hamill indtræder som den sidste Jedi-mester.

"Star Wars: The Last Jedi" er en glimrende tilføjelse til sagaen. Rian Johnsons første skud på stammen vil sikkert begejstre horderne af hungrende fans. Ottende film om Skywalker-familien gør lige præcis det, som en franchise-film skal, hvor sikre valg skal træffes, og historien spejles i de foregående syv i serien. Med en spilletid på 150 minutter bør seneste tilføjelse til verdens nok største film-brand imidlertid være langt bedre skruet sammen som fortælling, nu filmene ikke længere kan overleve på forventningens glæde med én ny "Star Wars"-film hvert år.

Star Wars: The Last Jedi

Kommentarer

Star Wars: The Last Jedi

  • ★★★★0

    Jeg spår lidt samme skæbne, som med Indy 4. Fik umiddelbar kritisk anerkendelse ved sin herkomst, men betragtes mere eller mindre som lort i dag.

    Udover plottet og alt andet, som stank, så var der ikke engang bare én god actionscene. Vildt! 

    Babo19-04-18 17:18

  • ★★★★★2

    Fuldkommen spot on og virkelig god anmeldelse. 

    m.youtube.com/watch

    Utroligt denne film næsten har fået total konsensus fra anmelderne. 

    Jeg gav ham 10 minutter (ud af 19), og jeg synes virkelig ikke, han kommer med nogen særlig gode pointer i forhold til, at han udgiver sig for at have den "objektive" sandhed om filmen. Han er ophængt i ligegyldige detaljer.

    Og så forstår han ikke, hvorfor Rey var på øen. Seriøst? For at overtale Luke til at komme tilbage. For at finde ud af sin rolle i det her, og hvorfor Kraften har ledt hende til Luke. Dette siger hun helt eksplicit gentagne gange, og hvis man også har set The Force Awakens, så fatter man det jo uanset. Man kan så kritisere hendes vækst eller mangel på samme i filmen, nok fordi Rian Johnson valgte at gøre Luke til den vigtigere karakter i dette, men hendes motiver er da rimelig åbenlyse. 

    Det var bestemt heller ikke alt med filmen jeg kunne lide. Finns eventyr sagde mig intet. Men det som denne anmelder kalder A-plottet og B-plottet, det var jeg ganske underholdt af, og både Luke og Kylo er tacklet flot, hvis du spørger mig. 

    Lars!19-04-18 22:18

  • ★★★★0

    Se hele videon. Jeg tror du misser noget. Reys udvikling i denne film er en joke. 

    Babo19-04-18 22:24

  • ★★★★★1

    Okay, men nu vi deler anmeldelser, så tag et kig på denne: 

    www.cinemablend.com/news/2397261/i-was-wrong-about-star-wars-the-last-jedi 

    Lars!19-04-18 22:26

  • ★★★★0

    Tjah, for mit vedkommende bliver det åbenlyse ikke mindre åbenlyst ved selvpineri, som et gennemsyn ville betyde :)

    Babo19-04-18 22:41

  • ★★★★★★0

    /går ind og snitter i min pjors med et barberblad

    - Ses

    davenport19-04-18 23:12

  • 0

    Aner virkelig ikke, hvad Johnson har tænkt på, men det er en skidt kombineret film.

    Jeg kan ikke se, hvad Johnson skal klandres for? Filmen er da fint instrueret. Filmens begrænsninger er defineret af manuskript, hvilket igen er begrænset af Disneys markedsanalyser og franchise-styring... formoder jeg :)

    Muldgraver20-04-18 13:06

  • ★★★0

    Jeg kan ikke se, hvad Johnson skal klandres for? Filmen er da fint instrueret. Filmens begrænsninger er defineret af manuskript, hvilket igen er begrænset af Disneys markedsanalyser og franchise-styring... formoder jeg :)

    www.google.dk/search

    MOVIE100020-04-18 13:11

  • 0

    www.google.dk/search

    Tak for afklaringen - jeg tog fejl og kan se Johnson faktisk skal svare Babo for sine forbrydelser :)

    Muldgraver20-04-18 13:17

  • ★★★★0

    Jeg kan ikke se, hvad Johnson skal klandres for? Filmen er da fint instrueret. Filmens begrænsninger er defineret af manuskript, hvilket igen er begrænset af Disneys markedsanalyser og franchise-styring... formoder jeg :)

    Det er vel kaptajnen, der bærer det endelige ansvar. Ens alarmklokker bør ringe, når man gennemgår et manuskript, der er pivringe og jeg formoder, at de har ‘vendt det’ på møderne. Hvis man havde dårlige odds allerede i skriptform, så bør man takke nej. 

    Babo20-04-18 13:59

  • ★★★★★★0

    ___

    T. Nielsen20-04-18 14:17

  • 0

    Det er vel kaptajnen, der bærer det endelige ansvar. Ens alarmklokker bør ringe, når man gennemgår et manuskript, der er pivringe og jeg formoder, at de har ‘vendt det’ på møderne. Hvis man havde dårlige odds allerede i skriptform, så bør man takke nej. 

    Nu fik Movie1000 heldigivs korrigeret mig jf. Johnson.

    Med hensyn til det generelle ved dit indlæg, tror jeg nok, det er lige idealistisk nok i forhold til, hvordan det rent faktisk bør foregå. Vi kan naturligvis begræde, at visse kunstnere ikke får så meget frihed, som de har brug for i de millioninvesteringer, som film er, men der er jo mange, som har interesse i en film, og det bør næppe alene være instruktørens ansvar, ligesom det heller ikke er alt, som en instruktør skal stilles til regnskab for...

    Muldgraver20-04-18 14:56

  • ★★★★0

    Så må man modstå fristelser, hvis man ikke har et manuskript man kan stå inde for. Det er jo sket før, at instruktører takker pænt nej, grundet uoverensstemmelser. Man må altså, som kaptajn, tage ansvar for sit produkt. Johnson står også krediteret som manuskriptforfatter. 

    Babo20-04-18 15:12

  • ★★★★★★1

    Hvis hvis hvis min mors røv var en sporvogn, så kunne jeg sikkert køre gratis:D

    Jeg må få genset skidtet. Der var dele jeg fandt “måske” geniale (eller var det den tiltænkte helhed?) og dele der irriterede mig (måske mere som gammel SW fan end blot filmfan?) 

    Jeg var ret godt underholdt af filmens næsten anarkistiske tilgang til universet, sin historie, sit ophav og inspiration. Der var så dele jeg ikke har gidet lade mig genere for meget af. Men igen, det var måske mere SW hjertet end mig som filmfan. Måske var det hele så skidt at det blev godt, måske er det genistregen bag. 

    T. Nielsen20-04-18 15:31

  • ★★★★★1

    Johnson owner sit manus. Ingen skam der. 

    Lars!20-04-18 16:22

  • ★★★★★0

    (postet dette indlæg ved en fejl) 

    Lars!20-04-18 16:23

  • 0

    Så må man modstå fristelser, hvis man ikke har et manuskript man kan stå inde for. Det er jo sket før, at instruktører takker pænt nej, grundet uoverensstemmelser. Man må altså, som kaptajn, tage ansvar for sit produkt. Johnson står også krediteret som manuskriptforfatter. 

    Som sagt, så er jeg godt med på, at Johnson har været primus motor på manuskriptet også.

    Derudover er vi nok lidt uenige om, hvordan vores samfund hænger sammen...

    Muldgraver20-04-18 17:42

  • ★★★★0

    Så fik jeg endelig set denne. Udover at det var noget af en rodebutik, var det, der slog mig mest, hvor inkompetente modstandsbevægelsen virker.

    I starten får de lige halveret deres styrke, fordi Poe vil have ram på et skib. Too bad. Og så er der evakueringen, hvor evakueringsskibene bliver skudt ned som gråspurve. Og så bliver de lige pillet yderligere ned, da de skal have ram på dødskanonen... Hvilket de i øvrigt er tæt på, hvis ikke Rose lige synes, hun vil sætte resten af Modstandsbevægelsen på spil, fordi hun har et crush på Finn.

    Hvor mange er de til sidst tilbage til at fortsætte kampen i næste kapitel? Otte?

    chandler75 2-01-19 12:51

  • ★★★★★0

    Hvor mange er de til sidst tilbage til at fortsætte kampen i næste kapitel? Otte?

    Det er derfor næste kapitel foregår senere. De må have tid at hverve :) 

    Lars! 2-01-19 13:21

  • ★★★★0

    Det er derfor næste kapitel foregår senere. De må have tid at hverve :) 

    Ah ja. Det bliver sikkert ham den lille knægt fra slutningen, der ender med at redde det hele :)

    chandler75 2-01-19 13:34

  • ★★★★★0

    Ah ja. Det bliver sikkert ham den lille knægt fra slutningen, der ender med at redde det hele :)

    Ja, hvem ellers... hvis noget da skal reddes. Jeg tror ham Kylo efter lidt tænketid beslutter sig for at gå lidt mere demokratisk til værks, og at der så bliver fred i galaksen. :) 

    Lars! 2-01-19 13:36

  • ★★★★0

    Ja, hvem ellers... hvis noget da skal reddes. Jeg tror ham Kylo efter lidt tænketid beslutter sig for at gå lidt mere demokratisk til værks, og at der så bliver fred i galaksen. :) 

    Det lyder godt nok som en tam slutning på ni film :D

    chandler75 2-01-19 14:01

  • ★★★1

    Så fik jeg endelig set denne. Udover at det var noget af en rodebutik, var det, der slog mig mest, hvor inkompetente modstandsbevægelsen virker.

    I starten får de lige halveret deres styrke, fordi Poe vil have ram på et skib. Too bad. Og så er der evakueringen, hvor evakueringsskibene bliver skudt ned som gråspurve. Og så bliver de lige pillet yderligere ned, da de skal have ram på dødskanonen... Hvilket de i øvrigt er tæt på, hvis ikke Rose lige synes, hun vil sætte resten af Modstandsbevægelsen på spil, fordi hun har et crush på Finn.

    Hvor mange er de til sidst tilbage til at fortsætte kampen i næste kapitel? Otte?

    Ja, de opfører sig generelt ret idiotisk gennem filmen. Men de bliver jo så også ledt af Laura Dern i en sært-udseende cocktailkjole. Min teori er, at hun kommer lige fra en fest og har en ordentlig bagskid på gennem hele filmen. Det ville forklare en del. :)

    Benway 2-01-19 15:08

  • ★★★★★★0

    Jeg var egentlig rigtig godt underholdt i biografen. Men især set med SW fans øjne er der mange underlige tiltag og bizarre påfund. Ved ikke hvor meget der egentlig giver mening. Rebellerne eller modstandsbevægelsen forekommer mig f.eks som en sørgelig lille samling af tabere, af den slags man tror er vokset op i en campingvogn. 

    T. Nielsen 2-01-19 16:17

  • 0

    Jeg så den for ikke så længe siden, eller jeg fik kæmpet mig igennem den - det var tvang, da jeg havde nul lyst til at se den. Den ramte intet rigtigt i min optik. Troede ikke det var muligt at ramme mere ved siden af end Awakens.

    2/10

    Bobby Long 2-01-19 16:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen