"Solo: A Star Wars Story" kan blive den dyreste film i historien

Filmen vipper muligvis "Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand" af pinden.

At "Star Wars"-film er en dyr affære, er selvfølgelig ikke noget nyt. Men budgettet på "Solo: A Star Wars Story" kan alligevel vise sig for alvor at sprænge banken. Det forlyder nemlig, at den kosmiske fortælling muligvis ender med at blive den dyreste film nogensinde.

Forklaringen på hvordan et af de – efter forholdene – mindre eventyr i den farverige galakse kan ryge op i sådan et budget skal findes i filmens problemer bag kameraet. Da Ron Howard overtog instruktørtjansen fra det fyrede makkerpar Phil Lord og Chris Miller begyndte også en proces, hvor næsten hele filmen blev optaget forfra – men ifølge forlydender for "dobbelt så mange penge" end første gang.

Howards nye optagelser har siden ført til en produktion, som alt i alt kan have kostet omkring 400 mio. dollars, hvilket i så fald vil gøre filmen til den dyreste nogensinde produceret af Hollywood – selv når der tages højde for inflation. Den dyreste har indtil videre været "Pirates of the Caribbean: I ukendt farvand", der angiveligt kostede omkring 378 mio. at producere.

NY plakat viser skurkagtig forbrydergangster

Endnu en plakat til Ron Howards "Solo: A Star Wars Story" er desuden blevet lanceret af Lucasfilm, og den kan ses herunder.

Som det fremgår, byder plakaten på en ung Han Solo, der ikke er sen til at trække sin blaster og skyde først, alt imens han flankeres af flere af filmens andre hovedkarakterer, såsom "Star Wars"-ikonerne Chewbacca og Lando Calrissian.

Mere bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at eventyrets mystiske og skurkagtige forbrydergangster ved navn Dryden Vos – i skikkelse af Paul Bettany – også kan spottes på plakaten.

Filmen rammer de danske biografer med noget nær lyshastighed 23. maj.

Kommentarer

"Solo: A Star Wars Story" kan blive den dyreste film i historien

  • ★★★★0

    ..AKKE ja! Og gammelpot her ..kan huske dengang, man kunne se hvorfor film var/blev så "pissedyre"!?

    Terminator 2, True Lies(YUP! Man KAN se det!), Waterworld, Titanic.

    #Love the 90s :-/ 

    Gasivodo20-04-18 22:26

  • 0

    Til Gasivodo

    Men James Cameron formåede jo at tjene penge hjem med de dyre satsninger. Noget der ikke helt givent i dag.

    Kviesgaard24-04-18 12:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen