Det blev lidt længere - så det blev en tråd for sig selv :)
Mine anbefalinger kommer mest til at dreje sig om Hong Kong og Japan, hvilket også er de to væsentligste filmlande i Asian, når man taler om ældre film - udover Indien (og USSR). Og jeg ved ikke helt, hvad du definerer som ældre film, men jeg har taget udgangspunkt i film fra før 1980. Der er en tl;dr nederst :)
Først lidt om de kinesisk-sprogede film (Taiwan, Kina og Hong Kong). Taiwan har ingen nævneværdig filmindustri før 1980 (eller også kender jeg ikke til den...), så ingenting om det land.
Kina
Jeg har set et par ældre kinesiske film, og jeg er ikke stor fan. Måske skyldes det, at de kun findes i ret dårlige udgaver, men det skyldes også, at de ikke er supergodt produceret. Jeg har købt et par fra en DVD-serie, der hedder The Chinese Film Classics Collection, men jeg kan se, de er ude af produktion...så det er ret svært at komme til at se 30'er-filmene.
Men BFI har udgivet to af de største kinesiske film fra "de gamle dage": Spring In A Small Town og The Spring River Flows East. Begge er generelt betragtet som to af de bedste kinesiske film nogensinde. Jeg kunne ikke lide Spring In A Small Town - den er lowkey med et kedeligt kærlighedsplot.
Til gengæld er The Spring River Flows East rigtig god. Den er lang - 190 minutter - men den kan godt måle sig med mange af de store amerikanske epics.
Hong Kong
Jeg ved faktisk kun noget om martial arts-delen af film fra Hong Kong. Det er selvfølgelig også det, landet var mest kendt for i 60'erne og 70'erne. Hong Kong spyttede de såkaldte Wuxia-film ud i de to årtier, og mange er meget samlebånds-agtige. Men der er også et par stykker, der stikker ud.
En af de første wuxia-film er Come Drink With Me af King Hu. Det er en god historie, og det er god martial arts. King Hu har også lavet den episke A Touch of Zen, som er helt fantastisk - dog også omkring de 3 timer.
Udover King Hu, så er det især Chia-Liang Liu og Cheh Chang, der står for de gode film - og en helvedes masser af andre film. De bedste af Changs film er Golden Swallow og Executioners From Shaolin, mens Chia-Liangs bedste film er The 36th Chamber of Shaolin, Heroes of the East og Shaolin Mantis. Mange af disse film er udgivet af Dragon Dynasty. Til sidst er der selvfølgelig også Jackie Chans Drunken Master, der bestemt også er værd at se.
Japan
Nu bliver det rigtig godt! Jeg elsker Japan som filmland. Jeg kommer ikke ind på Kurosawa, for ham er du i gang med - jeg vil blot nævne, at udover De Syv Samuraier, så er Red Beard min favorit af ham. Yasujiro Ozu kommer jeg heller ikke ind på - han er ellers en af de største japanske instruktører, men jeg har kun set to af hans film, som jeg ikke var begejstret for. Hans handler generelt om familiens funktion og dysfunktion.
I tråd med martial arts fra Hong Kong, er der Lady Snowblood - en rigtig fed rape-and-revenge martial arts-film, som er en meget stor inspiration til Kill Bill. To'eren er ikke værd at se dog.
Så er der også House fra 1977 - en absolut vanvittig film, som slet ikke kan beskrives. Det er helt absurd comedy horror.
Woman in the Dunes er en surrealistik fortælling om en mand, der bliver fanget i et sandhul med en dame. Der er nogle vildt gode kameravinkler, og det er en rigtig spændende film.
Children of Hiroshima er en hjerteskærende film om en kvinde, der kommer tilbage til Hiroshima efter bomben. Den er lavet som dokudrama, og den er på min top250-liste.
Hvis du er til krigsfilm, så er der også den smukke The Burmese Harp. Utrolig rørende og smuk film.
Fra 30'erne er der også en rørende film om slum og fattigdom, Humanity and Paper Ballons.
Endnu en vanvittig film er Blind Beast om en mand og en kvinde, der er fanget i et bizart rum, hvor de langsomt driver hinanden til mere sadomachistiske udskejelser helt fantastisk og bizar film. Samme instruktør, Yasuzô Masumura, har også lavet Red Angel, som er endnu en barsk historie om en sygeplejerske under den anden krig mellem Kina og Japan i 30'erne.
Masaki Kobayashi har lavet to af bedste japanske film overhovedet: den politiske samuraifilm Harakiri og den episke - dog 9 timer lange - The Human Condition. Især sidstnævnte er absolut suveræn og en 10/10. Den er meget lang, men delt ind i 3 afsnit, så den kan ses som tre film.
Før den sidste del, vil jeg lige nævne fire spøgelseshistorier, som er en lidt speciel form for japanske film. De er ikke uhyggelige, men overnaturlige - og ganske gode: Kuroneko, Onibaba, Jigoku og Kwaidan. Det er de mest kendte af spøgelses/horror-filmene fra Japan. Jeg synes ikke, de er ligeså gode som de andre, men nævnes skulle de da lige :)
Til sidst er der Kenji Mizoguchi, som er i den vestlige filmverden er lidt overset i forhold til Ozu og Kurosawa, og det er helt ufortjent. Hans stil er ekstrem kontrolleret og han har en suveræn sans for at opbygge scener. Han er ikke bange for at kritisere det japanske samfund, og der er masser af slagkraft i hans film. Han tager især kvindernes side i et meget matriarkalsk samfund. Hans bedste film er Ugetsu, Sansho the Bailiff, Life of O-Haru og Chikamatsu Monogatari. Men ud af de 13 film, jeg har set af ham, har jeg ikke set nogen dårlige.
----
TL;DR
Kina
- The Spring River Flows East (1947), 8/10
Hong Kong
- Come Drink With Me (1966), 8/10
- Golden Swallow (1968), 8/10
- A Touch of Zen (1969), 9/10
- Executioners From Shaolin (1977), 8/10
- The 36th Chamber of Shaolin (1978), 8/10
- Heroes of the East (1978), 8/10
- Shaolin Mantis (1978), 8/10
- Drunken Master (1978), 8/10
Japan
- Woman In The Dunes, Hiroshi Teshigahara, 1964, 9/10
- Children Of Hiroshima, Kaneto Shindo, 1952, 9/10
- Chikamatsu Monogatari, Kenji Mizoguchi, 1954, 9/10
- The Life Of O-Haru, Kenji Mizoguchi, 1952, 9/10
- Sansho The Bailiff, Kenji Mizoguchi, 1954, 9/10
- Ugetsu, Kenji Mizoguchi, 1953, 9/10
- The Burmese Harp, Kon Ichikawa, 1956, 9/10
- Harakiri, Masaki Kobayashi, 1962, 9/10
- The Human Condition, Masaki Kobayashi, 1959, 10/10
- House, Nobuhiko Obayashi, 1977, 9/10
- Humanity & Paper Ballons, Sadao Yamanaka, 1937, 9/10
- Lady Snowblood, Toshiya Fujita, 1973, 8/10
- Blind Beast, Yasuzô Masumura, 1969, 9/10
- Red Angel, Yasuzô Masumura, 1966, 9/10