Forum - Forum-tråd: Hvad laver du nu?

Hvad laver du nu?

  • ★★1

    Ok tak :) Jeg har bare tænkt meget på hvad folk egentlig bruger penge på, på det sidste. Ikke mindst når jeg ser mange gamle klassekammerater osv på lækre ferier på bounty strande, og bare undres over hvordan fanden det kan lade sig gøre?? De er jo ikke direktører eller baroner eller noi..

    Tro mig, det undrer også både mig og min kone. Nuvel, hun har kun 30 timer. Men når jeg ser hvad andre i samme lønklasse/lignende jobs har råd til at modanisering af deres huse, nyere biler, dyre badeferier osv, selv om de har mindre børn som os, så tænker jeg at noget må vi gøre forkert. Altså vi ryger ikke, køber ikke hverken meget eller dyrt tøj, går ikke vildt meget ud. Den største luksus er, at jeg fyrer lidt rigeligt af på at købe film måske. Men hvordan det kan opveje nye samtalekøkkener, nyere lækre familiebiler osv forstår jeg nok ikke.

    Det kan jo også være, at en del af dem er kommende kandidater til Luksusfælden. :)

    For nogen er det den måde de prioritere. De skærer vildt i noget som vi andre ser som naturligt og bruger i stedet pengene på vilde ferier.

    Et af parrene på vores vej er også unge, har kortere uddannelser end os, 3 børn, stort hus på den “rigtige” side af vejen (fjordudsigt), stor bil og ferier til Thailand. Vi havde undret os over hvordan de kunne lade sig gøre, men min mand kom ved et tilfælde til at snakke med konens far, og det viser sig at hun gik vildt op i at alt bare skulle fremstå som det her glansbillede. Sandheden var jo så at for at have råd til deres livsstil tog hun et hav af ekstra vagter som sygeplejerske... og der er det jo så vi heller vil være sammen med vores børn i hverdagen, end at arbejde. Og vi blev ikke overrasket, da vi fornyelig fandt ud af de er flyttet fra hinanden.

    Og andre, ja de får kasse kredit, dem kender vi også.

    Nul opsparing - nul pension - men fed stor audi lige nu.

    Tiany29-04-18 20:34

  • ★★★0

    Nogen der ved hvornår billetter til Solo bliver sat til salg?

    Steffan Rasmussen29-04-18 22:22

  • 0

    Nu er det altså muligt at finde billige rejser, som almindelige mennesker kan spare op til gennem et år. Selvom man bor på et 2-stjernet hotel, kan man godt have adgang til de samme strande, som de der bor på et 4-stjernet...

    Men jeg er da glad for at være ansat i det private. Min løn er ikke fyrstelig, men er dog højere end hvad jeg kan få i det offentlige.

    Og hele den diskussion om betalt spisepause er altså ret træls at høre på. Den burde afskaffes mod en lønregulering. Jeg betaler selv min frokostpause, men står i realiteten stadig til rådighed. Det er selvfølgelig ikke hver dag, at jeg skal besvare min telefon eller lige kigge på et eller andet, men det sker da. Iøvrigt kan jeg også blive ringet op i weekenderne, hvis det er et eller andet man meget gerne lige må kigge på (underforstået at et nej ikke er velset) - kan dog altid sige fra, hvis man har planer.

    Popeye29-04-18 22:27

  • ★★★★★★1

    Så fordi du ikke får løn for at stå til rådighed i din pause, så må alle andre heller ikke få det? Den form for logik fatter jeg vidt ikke. Argumentet med at du så arbejder gratis der, holder ikke. Det er da dit problem? 

    Min kone arbejder i øvrigt i det private. Der har hun også betalt pause. Må hun så heller ikke have den?

    T. Nielsen29-04-18 22:37

  • ★★★★★★1

    At man vælger at arbejde gratis og stå til rådighed konstant, er da helt fair, hvis man gider den slags. Jeg gør ikke og har en ret hård optegning mellem arbejde og privatliv, så når jeg forlader arbejdspladsen, gider jeg ikke at blive kontaktet.

    Zero Cool29-04-18 22:54

  • 0

    Nogle gange ville jeg næsten ønske, at min spisepause var selvbetalt, så jeg kunne slippe for konstante forstyrrelser midt i leverpostejen.

    Bony29-04-18 23:00

  • 0

    Hvad en privat arbejdsgiver aftaler med sine ansatte, kan jeg ikke rigtig sige noget til (jeg er overbevist om, at hun hører til et fåtal). Jeg kan derimod godt have en mening om det offentlige....

    Diskussionen om den skide spisepause kommer jo igen, næste gang der skal forhandles overenskomst. Man vil så gerne sammenligne med det private, men vil ikke afgive de specielle "goder", der gør det svært at sammenligne. Lige pludselig, så ryger den pause uden kompensation. Det ville være bedre, at man allerede nu arbejder for at afskaffe den mod en lønregulering.

    Popeye29-04-18 23:16

  • ★★★★★★0

    Problemet er jo, at I mange offentlige jobs kan du ikke bare forlade arbejdspladsen i pausen. Jeg synes helt sikkert, at betalt frokostpause skal være en del af nogle overenskomster, men det behøver ikke være noget alle offentlige ansatte har ret til. 

    Guldager29-04-18 23:29

  • ★★★★★★1

    For lige at sammenligne et øjeblik, så tjente jeg 28K plus 13-14% pension i Staten, mens jeg tjente 34K plus 15% pension i det private (en kreditforening), havde sjette ferieuge og omsorgsdage, så effektivt syv ugers ferie. Der havde ikke været den store forskel på arbejdsopgaverne, hvis jeg var blevet hængende i det private, bortset fra at der var et klart ønske om, at jeg var mere til rådighed, hvis jeg skulle have samme typer ansvar, som jeg havde i Staten, nok mod en lønstigning.

    Julegaver fik vi heller ikke noget af i Staten, efter vi fik frataget en fridag imellem jul og nytår, bortset fra hvis chefen selv pungede ud, hvor jeg fik julegave, påskegave og overskudsgave i det private, da årsregnskabet blevet offentliggjort.

    Før mit job i kreditforeningen, arbejdede jeg kortvarigt i et lille softwarefirma, hvor jeg også fik 34K, de havde først lige fået en pensionsordning, da jeg startede, men her var det ikke direkte it-support, men kundesupport på software, som i praksis minder mere om specialiseret internetsupport, så ret velbetalt. Her fik vi 1000 kr. i julegave og havde vistnok også sjette ferieuge, dog ikke omsorgsdage.

    Så at folk har ondt i røven over betalt frokost, kan jeg ikke helt følge, da man slet, slet ikke bliver rig i Staten.

    Zero Cool29-04-18 23:53

  • ★★2

    Den frokost pause skal være betalt. De fleste i sundhedsvæsnet og omsorgsbranchen holder aldrig frokost. De sluger en leverpostejsmad imellem 2 opgaver.

    Jeg kunne da også argumenter for at jeg skulle have min pause betalt, da vi ofte har møder eller faglig sparring hen over maden - MEN det er mit valg, mine interesse timer. Ligesom at jeg er joblønnet dvs jeg får en løn for 37 timer og ikke en time mere, hvis jeg så vælger at arbejde 45 timer i ugen er det mit valg.

    De valg har de ikke i det offentlige.

    Tiany30-04-18 06:28

  • ★★★★★★1

    Hvad en privat arbejdsgiver aftaler med sine ansatte, kan jeg ikke rigtig sige noget til (jeg er overbevist om, at hun hører til et fåtal). Jeg kan derimod godt have en mening om det offentlige....

    Så fordi man er offentligt ansat må man ikke forhandle sig til en sådan "gode", hvis det er det man ønsker?

    Derudover er jeg helt enig med Guldager, i det han skriver.

    T. Nielsen30-04-18 08:11

  • ★★★★★★0

    Vi får ikke julegaver her på mit job længere og vi betaler selv vores julefrokost. Det skal ikke lyde surt, jeg er fint tilfreds med mit job. Lønnen er intet særligt, men sikkert fin nok. Den er små 30.000 + 14% pension. Jeg jobber så hver anden weekend og aftener også. Heller ikke brok, bare en konstatering. Min betalte pause bruges ofte, men ikke altid på at tjekke mail (arbejdsmail). Her hvor jeg er nu, er det ikke svært at få lidt pause dog. De 9 år jeg var på et behandlingshjem holdte jeg stort set aldrig pauser. Eller lad mig sige det sådan, at jo der har sikkert været 10-15 minutter fra tid til anden hvor der var noget der mindede om en pause. Men samlet set, så tror jeg ikke jeg overdriver hvis jeg skriver at jeg så ikke har holdt pause i 7 ud af de 9 år. De år jeg arbejdede i en døgnbolig, hvor der boede 6 mennesker med autisme, var der heller ingen pauser. Så det med pausen svinger lidt. Jeg kan selvsagt ikke forlade arbejdspladsen, selv om det er blevet lidt nemmere nu med arbejdsmobiler at runde Rema for en sodavand i pausen, på vej tilbage til basen efter at have været ude hos en "kunde".

    T. Nielsen30-04-18 08:26

  • ★★★★★0

    Jeg arbejdede på et tidspunkt som assistent for kommunen i en lille boligforening bestående af fem huse, hvor beboerne havde diverse muskelsygdomme og lidelser, der gjorde at de enten ikke kunne bevæge sig eller ikke kunne bevæge sig ret meget. Her var der heller ingen pauser. Man sprang fra den ene person til den anden for at fikse og gøre ved, indtil næste vagt kom. Det er vist bare normen i det type arbejde. 

    Lars!30-04-18 08:54

  • ★★★★0

    Har haft besøg af svigerfamilien den sidste uge, hvilket har været ganske rart, så vi kunne få lidt aflastning.

    Desværre er vores søn ikke blevet en stille baby, der bare sover godt. Han er derimod blevet født med en ordentlig omgang ondt/luft i maven (tror vi), så han er konstant urolig og larmer det meste af tiden (dag og nat) som en mellemting mellem en gris, et får og en pingvin. Og så græder han også en del, men på ingen måde så meget som de hårdtramte kolikbørn man hører om rundt omkring.

    Vi har efterhånden fået gode råd fra alle i verden, men ingen af de forskellige dråber, massager, zoneterapi eller kiropraktor har afhjulpet problemet. Så nu er vi ved at være der, hvor vi har indset, at dette nok bliver ved et par måneder endnu, til han rammer 3-4 måneders alderen. Vi kan sove når vi bliver gamle

    dyg30-04-18 10:14

  • ★★★★★★0

    Vi kan sove når vi bliver gamle

    Hvor man så ikke kan sove, selv om man måske har tiden til det:-D

    T. Nielsen30-04-18 10:19

  • ★★★★★★0

    Det går over når de flytter hjemmefra.

    davenport30-04-18 10:28

  • ★★★★★★0

    Man må give jer forældre props herinde. Hvis jeg ikke allerede var overbevist om, at jeg ikke vil have børn, så havde I for længst overbevist mig. :D

    Zero Cool30-04-18 10:44

  • ★★★★★★0

    Haha ja det er vist svært at argumentere særligt rationelt for at få børn:-D

    T. Nielsen30-04-18 10:50

  • ★★★★1

    Nu lyder jeg nok som en sur gammel mand, men det er heller ikke nogen picnic at være underbo til en familie med børn. Slet ikke, når man har soveværelse lige nede under.

    Min overbo har en 7-8 mdr gammel knægt, og selvom han (heldigvis) ikke larmer om natten, begynder han at rumstere tidligt om morgenen, så jeg har måttet ændre på min døgnrytme og mere eller mindre gå i seng og stå op med mine overboer for at kunne få mine 8 timers søvn (ørepropper hjælper kun lidt).

    chandler7530-04-18 10:58

  • ★★★★★★0

    Nu lyder jeg nok som en sur gammel mand, men det er heller ikke nogen picnic at være underbo til en familie med børn. Slet ikke, når man har soveværelse lige nede under.

    Næ, det er da irriterende, også selv om man måske godt ved det ikke kan være anderledes. Nu ved jeg ikke om det normalt er hensynsfulde naboer. Men selv hvis man er, så kan det bare være svært ikke at larme i et eller andet omfang når man har små børn.

    T. Nielsen30-04-18 11:10

  • ★★★★★1

    8 timers søvn.... det er ca 7 år siden, jeg fik det sidst.

    David Lund30-04-18 11:13

  • ★★★★0

    Nu lyder jeg nok som en sur gammel mand, men det er heller ikke nogen picnic at være underbo til en familie med børn. Slet ikke, når man har soveværelse lige nede under.

    Min overbo har en 7-8 mdr gammel knægt, og selvom han (heldigvis) ikke larmer om natten, begynder han at rumstere tidligt om morgenen, så jeg har måttet ændre på min døgnrytme og mere eller mindre gå i seng og stå op med mine overboer for at kunne få mine 8 timers søvn (ørepropper hjælper kun lidt).

    Heldigvis bor vi i et nyt lejlighedskompleks, hvor der er ret godt lydisoleret, så det bør ikke være noget problem. Derudover sørger vi for det meste for at gå ind i stuen, når han skriger, så det burde ikke genere de sovende naboer. Men ja, vi har skam overvejet, hvor meget vores naboer hader os!

    dyg30-04-18 11:16

  • ★★★★★★0

    Jeg fik omkring 8 timers søvn i nat, dog mest fordi jeg var doven, da jeg typisk klarer mig fint på 5-7 timer. Jeg har dog lige et par ugers arbejdsløshed endnu, til at forblive en doven bums.

    Zero Cool30-04-18 11:28

  • ★★★★0

    Det er normalt hensynsfulde naboer - faktisk de mest stille, jeg har haft nogensinde, på trods af at de også har en pige i skolealderen, så der er selvfølgelig børnefødselsdage osv., men det er jo ikke noget, der kan gå ud over nattesøvnen.

    Men jeg må da indrømme, at jeg godt kan blive lidt grumpy over, at de giver ham ting og sager og bolde, der bliver kastet rundt på gulvet (der er jo ingen, der længere har gulvtæpper til at afdæmpe) - ikke mindst fordi jeg arbejder hjemme. Jeg må indrømme, at jeg i hvert fald glæder mig til han skal starte i vuggestue :)

    chandler7530-04-18 11:32

  • ★★★★0

    Har fri i dag og skal gennemse nogle videoer ifbm arbejde, men turen til Auschwitz spøger i mit baghovede. Det er svært at bearbejde, at man har stået på stedet, i helvedeshullet over dem alle og tænke på, hvad der foregik. Hvad der fik mennesker til at være så onde mod andre ... dag ud og dag ind.

    Bruce30-04-18 11:33

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen