Trailer: Jagten sættes ind i første trailer til "The Predator"!

Den dødsensfarlige jæger fra det ydre rum vender snart tilbage for at terrorisere Jorden.

Så er første trailer landet til Shane Blacks nye film i "Predator"-franchisen – du kan se den herunder.

I "The Predator" rammer det dødsensfarlige rumvæsen de amerikanske forstæder, så helvede bryder løs. Jægerracen fra den ydre galakse er nu stærkere, klogere og farligere end nogensinde før, da væsnerne har opgraderet sig selv ved hjælp af DNA fra andre arter, og derfor er det op til en broget flok – bestående af en samling tidligere soldater og en enkelt skolelærer – at redde menneskeracen, efter en ung dreng ved et uheld har fået de bidske jægeres sigtekorn rettet mod Jorden...

Filmens rolleliste byder på Boyd Holbrook ("Logan"), Trevante Rhodes ("Moonlight"), Keegan-Michael Key ("Key & Peele"), Olivia Munn ("X-Men: Apocalypse"), Sterling K. Brown ("The People v. O.J. Simpson"), Alfie Allen ("Game of Thrones"), Thomas Jane ("Deep Blue Sea"), Jake Busey ("From Dusk Till Dawn: The Series") og Yvonne Strahovski ("The Handmaid's Tale"). Jacob Tremblay fra Oscar-hittet "Room" spiller den unge dreng.

Med dette nyeste skud på "Predator"-stammen har man sikret sig Shane Black til at styre tøjlerne, ligesom han også har skrevet actionfilmens manuskript i samarbejde med Fred Dekker. Black spillede desuden med foran kameraet i den første "Predator" fra 1987, og han har siden instrueret film som "Kiss Kiss Bang Bang" fra 2005, Marvel-hittet "Iron Man 3" og senest "The Nice Guys" i 2016.

"The Predator" indleder jagten på biografgængere 13. september.

Kommentarer

Jagten sættes ind i første trailer til "The Predator"!

  • ★★★★0

    ‘From The director of Iron Man 3’ 

    Jeg kan godt se der ikke var bedre film at vælge imellem :)

    Men ikke overbevist. Predator stemningen var bare ikke til stede i traileren. 

    Babo10-05-18 16:11

  • ★★★★★★0

    Hmm, setup med drengen der udløser en dims og lokker jægerne hertil ved jeg ikke helt med?

    T. Nielsen10-05-18 16:27

  • ★★★★0

    Plat. 

    Babo10-05-18 16:36

  • ★★0

    Ligner umiddelbart noget blodfattigt, uambitiøst og kedeligt juks, men håber det bedste. Er virkelig ikke imponeret af teaseren. 

    Thomas Fenger10-05-18 16:59

  • ★★★★★0

    ‘From The director of Iron Man 3’ 

    Haha, ja, good call! 

    Den bliver nok bedre end "Alien vs. Predator"-filmene, men udover det ... 

    Lars!10-05-18 16:58

  • ★★★★0

    Jeg sætter forventinger op til den overgår Barb Wire. 

    Babo10-05-18 17:02

  • ★★0

    Nøj, hvor ser det imponerende ringe ud. Det liger den mest middelmådige, forglemmelige sci-fi-blockbuster man overhovedet kunne forestille sig. Det ser helt ulideligt dovent ud.

    Mikkel Abel10-05-18 17:03

  • ★★★★0

    PG?

    Gasivodo10-05-18 17:36

  • ★★★0

    Hmm, langt fra så pessimistisk som jer andre. Synes stemningen er ok. Setuppet kan dog diskuteres, håber udførslen redder den.

    Gormanden10-05-18 17:47

  • 0

    Ikke den vilde trailer, men okay. Om den blir dårlig eller god, den skal ses adligevel.

    Dolle1910-05-18 18:01

  • ★★★0

    Haha, ja, good call! 

    Den bliver nok bedre end "Alien vs. Predator"-filmene, men udover det ... 

    Ud fra den her trailer, har jeg min tvivl.

    MOVIE100010-05-18 18:14

  • ★★0

    Ser virkelig dårligt ud!

    Weird_J10-05-18 18:51

  • ★★★0

    ‘From The director of Iron Man 3’ 

    Jeg kan godt se der ikke var bedre film at vælge imellem :)

    Enig i at der var bedre film at vælge imellem, men mit bud er at Fox har valgt den populære film, forståeligt for et marketingsperspektiv, i stedet for hans bedre film. Iron Man har større kommerciel gennemslagskraft end Lethal Weapon (ved godt han "kun" var manuskriptforfatter på denne), Kiss Kiss Bang Bang eller The Nice Guys. Specielt de to sidste finder jeg overlegne til Jern Manden 3. 

    Traileren var skuffende. Desværre. 

    Essal11-05-18 13:56

  • ★★★★★1

    Ja, det ser sgu ikke særligt lovende ud. Og de humoristiske indslag virker mere malplacerede end sjove. Og hvad er det for noget besynderligt nonsens i starten med den bette knægt,  der får en pakke med en Predator dims, som han bruger som legetøj og lokker dem hertil. :P Starten af traileren minder faktisk mere om et Steven Spielberg eventyr end en hardcore Predator film. 

    Jeg synes nu det havde været langt mere interessant, hvis handlingen var placeret i fortiden, eksempelvis i det vilde vest, hvor de skulle forsøge at besejre bæstet med langt mere primitive våben. Så kunne man måske gøre lidt mere ud af det ved, at det var en cowboy og en indianer der så var tvunget til at skulle arbejde sammen om at besejre en større fjende, hvis man ville give historien noget mere tyngde. 

    NightHawk11-05-18 14:29

  • ★★★★★★1

    Starten af traileren minder faktisk mere om et Steven Spielberg eventyr end en hardcore Predator film. 

    Meget præcist skrevet!

    eksempelvis i det vilde vest, hvor de skulle forsøge at besejre bæstet med langt mere primitive våben. Så kunne man måske gøre lidt mere ud af det ved, at det var en cowboy og en indianer der så var tvunget til at skulle arbejde sammen om at besejre en større fjende,

    Hehe jeg har tænkt den skulle foregå i Afghanistan, hvor teleban og amerikanske soldater i et slag oppe i bjergene blev målet for en "jæger" og derfor tvunget til at arbejde sammen:-) Men det ville nok være for kontroversielt? 

    T. Nielsen11-05-18 14:32

  • ★★★★★1

    Meget præcist skrevet!

    Hehe jeg har tænkt den skulle foregå i Afghanistan, hvor teleban og amerikanske soldater i et slag oppe i bjergene blev målet for en "jæger" og derfor tvunget til at arbejde sammen:-) Men det ville nok være for kontroversielt? 

    Det kunne bestemt også være en fed idé. :) Men det tror jeg simpelthen ikke, at der er nogen der tør at forsøge sig ud i, selv om USA da i allerhøjeste grad godt kunne bruge et vink med en vognstang angående alle de krige, de mener de skal rende rundt og blande sig i. 

    Altså og med det mener jeg naturligvis ikke, at deres bekæmpelse af Taleban er en dårlig ting i sig selv. Det er udelukkende kun godt, at den slags fanatikere bliver bekæmpet. Det er mere måden, sådan overordnet set, der ikke har den store effekt, og samtidig må man jo desværre også bare konstatere, at Amerikanerne har skabt mere kaos end fred og stabilitet i de lande, de er gået i krig med, og dermed også bærer en stor del af skylden for de konflikter og had der er lige nu mellem nationer på verdensplan. 

    Det var vist lidt af et sidespring. :) 

    NightHawk11-05-18 15:10

  • ★★★★0

    Forkert instruktør. Længere er den vist ikke. 

    Babo11-05-18 15:07

  • ★★★★★0

    Så kunne man måske gøre lidt mere ud af det ved, at det var en cowboy og en indianer der så var tvunget til at skulle arbejde sammen om at besejre en større fjende, hvis man ville give historien noget mere tyngde. 

    Cowboys and Predators! 

    Lars!11-05-18 15:27

  • ★★★★★0

    Cowboys and Predators! 

    Hehe, ja du har ret. Men jeg tænkte faktisk slet ikke på den film, da jeg spekulerede over et alternativt plot. "Cowboys & Aliens" havde nu nogle meget gode idéer, men overordnet set var det ikke super godt eksekveret. Så selv om det koncept er set før, vil jeg nu mene, at man sagtens kunne flytte det over i Predator regi og så ellers foretage de nødvendige finjusteringer for at få det hele til at virke langt mere effektivt og medrivende end det gjorde i "Cowboys & Aliens". 

    Alternativt er der jo flere andre oplagte muligheder, hvis man skrev historien til at foregå i fortiden. Både den amerikanske borgerkrig, anden verdenskrig eller Vietnam-krigen ligger lige til højbenet at placere et setup, hvor Predator monstret indgår. Der er i hvert fald muligheder nok, hvis de gode folk i Hollywood ellers gider at være lidt mere kreative. :) 

    NightHawk11-05-18 17:27

  • ★★★★★0

    Ironien er at Cowboys and Aliens er lavet af Jon Favreau, som også har lavet IronMan! 

    Lars!12-05-18 22:04

  • ★★★★1

    Altså, jeg er nok en af de få, der synes, at den sidste Predator-film var vildt fed. Så jeg er helt sikkert på igen. 

    Det er ligesom med Alien - de kan skuffe mig nok så mange gange, og traileren kan se nok så rædselsfuld ud. Jeg står klar ved billetlugen hver gang alligevel. 

    Jeg tager ikke ansvar for flodbøgen af superheltefilm, men hvis I mangler nogen at pege fingre af for lige denne her del af Hollywoods deroute, så tager jeg den gerne på min kappe. ;)

    thomsen13-05-18 13:15

  • 0

    Wow det ligner lort. 

    Bobby Long13-05-18 13:27

  • ★★★★★★2

    Wow det ligner lort. 

    You got a way with words:)

    T. Nielsen13-05-18 13:29

  • ★★★★0

    Predator: Why is it so good? 

    m.youtube.com/watch

    Babo15-05-18 12:15

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen