Brugeranmeldelse: Snowpiercer (2013)

Jeg var parat til at tilgive den dårligt skrevne dialog og klichéerne, men ikke dens parodi på tusind sci-fi-film.

Jeg kan godt lide dystopisk science fiction. Jeg er dog ikke så glad for idioti og naivitet. Begge dele gennemsyrer dog denne ineffektive actionfilm, der viste sig at være nøjagtig lige så dum, som den lød.

Plottet giver ingen mening, og det bliver kun værre undervejs. Jeg var parat til at tilgive den dårligt skrevne dialog og klichéerne, men ikke dens parodi på tusind sci-fi-film, der er den så langt overlegne på alle måder.

Det ligner meget godt noget af det værste fra Wachowski-søstrene, som dog mig bekendt ikke har haft noget med den at gøre, tilsat nogle af de karikerede figurer fra Hunger Games-universet. Og hvis jeg havde spoilertags, så skulle jeg såmænd også bruge anledningen til at skælde ud på den ulidelige slutning.

Gode ting? Chris Evans er okay. Der er noget okay action undervejs. Jeg kedede mig ikke. Måske den ville vinde noget på et gensyn engang om mange år, men jeg tvivler.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Snowpiercer (2013)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Snowpiercer (2013)

  • 1

    Ok, jeg er i den helt anden grøft. Synes den er super fed. Jeg elsker den visuelle roulette,dystre univers og tvetydige slutning. 

    Jesperm8228-05-18 16:58

  • 0

    Ville nok give den 3 stjerner. Er noget godt ved den. Men det negative er lettest at finde :/

    Geekalot28-05-18 17:29

  • ★★★★★0

    Pyh. Ham Rasmus gør mig upopulær ved at grave gamle anmeldelser frem og putte dem i rampelyset. 

    Men jeg synes stadig det er en møgfilm. ;-) 

    Lars!28-05-18 17:40

  • ★★★★0

    Den kræver en mindre kamel at sluge, for sure, set med logiske briller, men jeg vælger at se den på allegoriske præmisser og her synes jeg den formår at levere noget interessant sci fi. Det var en frisk oplevelse.  

    Babo28-05-18 18:28

  • ★★★★★0

    Interessant og underholdende men næppe fejlfri sci-fi. Jeg giver den gerne 7/10.

    David Lund28-05-18 18:56

  • ★★★★0

    Næppe fejlfri, nej. Men den type allegorier er sjældent, hvor det blot ofte er ideerne, der er fremført, er mere interessante end helhedsindtrykket. Men jeg var også meget godt underholdt. 

    Babo28-05-18 19:38

  • 0

    5/10 herfra. Der var for mange mærkeligheder og indskudte latterlige scener til at gøre den til noget jeg kommer til at synes om.

    T'hain28-05-18 19:54

  • ★★★★★★0

    Interessant og underholdende men næppe fejlfri sci-fi. Jeg giver den gerne 7/10.

    Enig :) 

    Guldager28-05-18 20:37

  • 0

    Åh, tak for denne anmeldelse. Endelig en der ikke bare roser den til skyerne. Ville nok også selv ende på 2/6. Egentlig ville jeg gerne give den 1/6, men det visuelle trækker den dog lige op på et point mere. For den er flot. Det skal den alligevel have. Alt andet fejler derimod total i min optik. Det hjalp heller ikke ligefrem jeg så den med skyhøje forventninger, fordi den netop var blevet rost til skyerne i diverse fora. Og så ser man bare sådan en gang skrammel her. ØV :(

    Nagash28-05-18 20:38

  • 1

    Her må jeg er erklære mig uenig med jer andre. Jeg har elsket den her film siden den udkom. Jeg elsker dens beskidte billedeside, og rig og fattige konceptet (selvom det er brugt meget). Den vanvittige præmis kræver en mindre kamel at sluge – for hvorfor overhovedet et tog? Til gengæld giver toget filmen en konstant fremadskridende karakter og en klaustrofobisk fornemmelse. Plottet er nærmest opbygget som et computerspil, hvor hver ny togvogn repræsenterer et nyt mystisk level med nye udfordringer, som vi kender lige så lidt som filmens karakterer. Filmen har nogen sjove humoristiske indslag og nogen fede action sekvenser.

    jeg giver den 5/6

    the-new-meister29-05-18 11:44

  • ★★★0

    MOVIE100029-05-18 11:51

  • ★★★★★★0

    Jeg fandt nu også filmen god i sin tid. Et par svage effekter og lidt underbelyst som jeg mindes den, men ellers ganske underholdende “klassekamp”. Selvsagt ikke sønderligt realistisk, det er så også film, og måske lidt S/H i sin opdeling. Jeg synes dog stadig den har fat i noget. Jeg ratede den 8/10. 

    T. Nielsen29-05-18 11:56

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen